Hvordan lukker jeg et 'sår' på et træ?

Jeg skal til at fjerne en rimelig tyk gren på et birketræ, da den hænger ind over vores drivhus...spooky .
Jeg har styr på det der med, at grenen ikke skal falde ned i drivhuset osv., men hvad sker der med træet, efter at jeg har fjernet grenen? Hvordan får jeg sat plaster på 'såret'? Jeg har en gang hørt at man bare skulle smøre noget jord på, men det har jeg prøvet en gang, uden held, da træet 'blødte' så meget at jord bare rendte af igen. Hvordan gør jeg?confused
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du kapper en tyk gren på et birketræ nu vil det tapløbe fra såret i en tid. Hvis træet er frisk og sundt går det nok, selvom det kan se drabeligt ud indledningsvis. Du kan købe noget sårbalsam på planteskoler og lignende, som smøres på såret når saftafløbet er reduceret. Det hjælper helingen og modvirker svamp. At komme jord på et frisk snit er næppe hensigtsmæssigt, da det er med til føre bakterier og svampesporer ind i træet.
Hvordan man lukker et sår på et træ? Det korte svar: lad være.

Den nævnte sårbalsam gør mere skade end gavn. den lægger sig som et lag "gummi" hen over såret. Det er umuligt at gøre helt tæt, så der vil være vand bagved = mulighed for råd.
Sørg for at få skåret såret rent i kanterne så det er i plan med stammen, ellers vil du opleve at der kommer 10 nye skud i sårranden. Med tiden vokser der bark henover.

MvH,

Bent.
Jeg kan godt følge Bent angående balsam, men ikke alle podukter laver en gummihinde, eksemeplvis Midol. Men at skære grenkraven med af så du kommer i plan med stammen er ubetinget det værste du kan gøre, hvis såret skal vokse sammen. Fra grenkraven gror den vulk ud, der over tid samles på midten så såret er lukket med frisk bark. Jeg kan kun anbefale, at lade grenkraven blive intakt, da et ikke sammenvokset sår over tid vil medføre råd i såret og dermed træet undergang, særligt hvis det er en stor gren direkte på stammen, der skal skæres af. Hvis du rykker vanris af kommer de ikke igen til forskel fra hvis du beskærer (ligesom på æbletræet).
Fandt lige lidt om beskæring af birketræer på ask-alex:

Beskæring

Hvis et birketræ tager for meget lys og vand fra omgivelserne, eller er for tæt i sin vækst, kan en foryngende beskæring eller opstamning være en god løsning.
Grenene skæres af næsten helt inde ved stammen.
Dog lader man kraven af grenen blive siddende. Derved kan træet lettere komme sig over beskæringen.
Hvis man beskærer birketræet i perioden januar til juni, taber træet megen saft. Derfor skal det helst beskæres i august, september eller i oktober, inden det når at smide alle bladene. Juli kan til nød også gå an.
I november og december kan det stadig beskæres, men fra og med januar må det frarådes.

http://www.ask-alex.dk/artikler/artikel.php?selection=&cid=&id=4832

/Cata
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis