Lægning af plankegulv

Efter nogen overvejelse har jeg valgt at brække mit gamle trægulv op for at lægge et nyt. Jeg har bestilt de nye planker, som er 30 mm. endenotede, ovntørrede fyrplanker. Jeg har nogle konkrete spørgsmål inden jeg går i gang, men andre gode, nyttige råd modtager jeg også gernesmile

- Bjælkerne, som det nye gulv skal lægges på er pæne og fuldkantede og ligger også pænt i vage. De ligger bare ikke helt i samme højde. Som udgangspunkt vil jeg bruge massonit til at plane gulvet med. Jeg har spurgt en tømrermester om man må gøre det sådan og det mente han sagtens kunne lade sig gøre. Der er så andre der mener det er bedre at skrue reglar på siden af bjælkerne. Jeg har kun tjekket for højdeforskelle i det ene rum endnu og der vil jeg tro massonitten kan gøre det. Men hvis nu den anden løsning bliver aktuel hvor tæt skal skruerne så sidde så jeg er sikker på reglarne ikke giver sig?

- Skal der holdes afstand mellem plankerne? i så fald hvor meget er passende?

- Er det bedst at sømme eller skrue dem fast?
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja du kan godt bruge masonit til at rette bjælkelaget op med, forudsat at det ikke er mere end ca 6 mm du vil rette. Er det mere end det er reglarne en ok løsning, de skal skrues fast pr 300 mm, for ikke at blive skæve. Med hensyn til om du skal sømme eller skrue, er der ikke den store forskel om du anvender gulvsøm (ringsøm model gn 250) eller skruer (montaflex gulvskrue), Du skriver ikke noget om afstanden på dine bjælker, ej heller om dine planker er slidsede på bagsiden, eller om det er kvart,spejl, eller planskåret og du har heller ikke opgivet den relative fugt i træet, så hvor stor afstand der skal være mellem plankerne kan jeg ikke hjælpe dig med. Men et gammelt råd er at lægge gulv om vinteren, da træet altid svinder, når luften er tør.
Det begynder vist så småt at blive vinter i næste weekend har jeg hørt en lille fugl synge omsmile Nej seriøst, jeg kan ikke vente helt til vinter med det, da jeg har brækket det gamle gulv op. Bjælkeafstanden er 78 cm. målt fra midt til midt. De efterfølgende begreber (Slidsede, kvart, spejl, planskåret) ved jeg ikke hvad betyder, så det ved jeg ikke lige i skrivende stund, men jeg kan prøve at ringe til trælasten og få det oplyst. Den relative fugt?.... Hvad vil det sige?

- (red.) Hvor store skal de skruer være som jeg skruer reglarne fast med?
ok. 1.slidsede betyder at der er lavet små notgange på bagsiden, for at dine planker ikke flækker så let ved udtørring.2 kvart, spejl og plan er den måde hvopå træet er skåret op. forskellen på opskæringerne har noget at sige ved hvor meget træet udvider sig og trækker sig sammen, i bredden. 3 relative fugtighed er den mængde af vand der er i træet når du lægger det. F.eks er træ til møbler tørret ned til max 8% vand og træ til tømmer 16% vand. Det har igen indflydelse på hvor tæt du skal ligge dine planker.Så om sommeren, skal gulvplanker fra starten,være mere udtørret end om vinteren. Skruerne til dine reglar, skal være 80mm lange. Jeg vil anbefale NKT quatro skruer, så flækker træet ikke så nemt.Og når du nu har fjernet dit gulv, om sommeren,så for at dæmpe den knirken, der vil komme, vil jeg hælde parafin på bjælkerne og skrue gulvet fast.
Det lød til på trælasten at man bare skal banke plankerne helt sammen i fer og not så kommer der en lille fuge af sig selv...

Men jeg er ved at være færdig med at rette bjælkelaget op (har vangt at rette op med reglar over det hele) Det ligger plant og så vandret som det nu kunne lade sig gøre for dørhøjder mv. Jeg mangler at rette bjælker op i det midterste rum hvor trappen går op. Det er et lille fordelingsrum med 3 døre. Jeg er dog blevet lidt i tvivl med gulvhøjden der, for hvis jeg bare kører videre i samme plan som i de andre bliver det sidste trappetrin 2-2,5 cm. højere end de øvrige. Det synes jeg er voldsomt. Der sidder en dør på venstre hånd lige når man er kommet op ad trappen og dør mere ca. 1 meter foran trappen, Så man kan jo ikke bare lave fald på gulvet. Så min tanke er om det kan gøre noget at sænke hele gulvet 1-1,5 cm i forhold til gulvene i de tilstødende rum.
du er inde på det rigtige. Det er den bedste løsning at sænke gulvet, for hvis du laver fald, vil det kunne mærkes, og alle vil tro det er klamp. Den fuge, som tømmerhandlen taler om, fremkommer ved at træet svinder. Den vil være værst om vinteren, husk at få gulvet ind at ligge et stykke tid for at få den samme fugtighed som dit hus har. (min 1 uge)
Annonce
Så skal pakkerne pakkes ud en uge inden jeg skal bruge plankerne for indpakningen (plastikken) må jo skulle af
det gulv jeg har lagt. Har altid skulle ligge i plastikken mens det akklimatiserede sig til rummet

Man kan lære alt, hvis man gider!
Jeg har lige forhørt mig hos forhandeleren og du har ret. Pakkerne skal ikke åbnes før plankerne skal bruges. Men jeg pakkede en enkelt pakke op for et par dage siden for at se hvordan de så ud. Er det bedst at få dem lagt inden der går for længe eller skal jeg mon bare lade lade dem ligge i 8+ dage lige som dem der ikke er udpakket?
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis