El

Hej

På et tidspunkt skal vi igang med at lave vores eksisterende "udestue" om til en ordentlig tilbygning til huset. Da vi købte huset, blev el'en godkendt (en betingelse for overtagelse). Men vi har tænkt os at pille alt indvendigt (vægge af profilbrædder, store grimme glaspartier, etc.) ned, og mure op, lave en ny tagkonstruktion, etc. for at det kommer til at passe til resten af huset. Skal vi så endnu engang have el godkendt af en installatør, selvom vi ikke ændrer på det? Vi har tænkt os at anvende ledninger, udtag og stikkontakter, som de er i dag, men der kommer bare rigtig mur op... Jeg mener ikke selv, vi skal, men jeg vil bare være sikker.

Her kan jeg så fortælle, at vi er glad for at have pillet alt ned, for dampspærren sad forkert og der var ingen varmekilde - så forstår man bedre, at der var koldt om vinteren og varmt om sommeren...

Takker på forhånd...

Helle

Helle MN
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Helle

Jeg er ikke elektriker, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig at el-instalationen påny skal godkendes.
Hvor sad dampspærren i øvrigt? Er blot nysgerrig.

mvh Anders Kruse
citat:
Oprindeligt indsendt af Helle MN:
Dampspærren sad helt oppe under tagpladerne, og blot den smule vind, der kommer lige for tiden, får det hele til at vifte...



Er det ikke fordi "dampspærren" i virkeligheden er et undertag??

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Det tror jeg næppe, for så mangler dampspærren stadig på den varme side af isoleringen... og så vidt jeg husker fra da vi for et par år siden lavede taget på hovedhuset om, der er dampspærren og undertaget af vidt forskelligt materiale.

Helle

Helle MN
Hej.

Hvis jeg forstår dig rigtigt, så vil du fjerne hele el-installationen, for så at sætte den op igen.
Det er arbejde for den autorisede mester - der skal så bl.a. tages hensyn til den nye stærkstrømsbekendtgørelse, da det er en total renovering.

mvh. asn
Annonce
Mht hvorvidt dampspærren sad forkert - forudsat at det var en dampspærre og ikke et undertag.
I dit helårshus skal dampspærren sidde på den varme side, men i sommerhuse skal den sidde på den kolde sidde. Jeg vil gå ud fra at udestue svarer til et sommerhus og at dampspærren derfor sad hvor den skulle.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Jeg har netop ikke tænkt mig at fjerne installationerne, men blot at mure en rigtig væg op istedet for de profilbrædder der sad. Jeg klipper ingen ledninger/flytter stikkontakter, etc...

Udestuen/bryggers er samme konstruktion og er medregnet som helårsbolig, men man må blot ikke overnatte i udestue delen, idet der ingen brandvej er, derfor mener jeg stadig dampspærren sidder forkert. Eftersom jeg alligevel ikke kan komme efter nogen, da det er så mange år siden, er det jo fuldstændigt ligegyldigt. Laves om det skal det!

Helle

Helle MN
Hej Helle

Nu kunne jeg på ingen måde drømme om at opfordre til ulovligheder, men hvis jeg selv var i din situation ville jeg ingen betænkeligheder have ved at håndtere elinstalationen selv. Dette naturligvis forudsat at du ved hvad du har med at gøre!
Det eneste der begrænser mig i det LDS arbejde jeg selv laver er om er 100% sikker på at det jeg laver er helt i orden.
Man skal ikke have ret mange professionelle håndværkere inden for dørene før man oplever at de ikke altid udfører tingene korrekt/lovligt.
Det øjeblik hvor der af f.eks offentilge myndigheder kræves et autoriseret stempel er man nødt til i et eller andet omfang at allierer sig med en håndværker.
Så selvgjort er velgjort , hvis du ved hvad du har med at gøre.

mvh Anders Kruse
Hej Anders

Tak for din respons. Det er også min holdning. Det er helt fint man tør give sig i kast med tingene, men man bør absolut kende sine begrænsninger og hvilke love og bestemmelser, der krydser ind over det man laver. Derfor vil jeg bare være helt sikker - sikkerheden skal nemlig være i orden, men igen, hvis selve installationen ikke ændres eller udvides er der jo heller ingen grund til at kaste penge ud af vinduet. Jeg kunne helt sikkert ikke komme i tanke om at etablere et nyt stik eller lampeudtag for den sag skyld, men skifte stikkontakten, det gør jeg nu selv!:-)

Helle

Helle MN
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis