De kære små - og det de siger

Når man har børn er der mange ting som passerer gennem årene. Ind imellem er der i deres opvækst nogle sproglige fortolkninger og guldkorn som finder dagens lys.

Forleden dag overhørte jeg familiens yngste knægt (4½år) snakke med sine søskende, om de ikke skulle spille FLERE - SLAGS - PAPIR. Det blev sagt rigtig hurtigt og så gav det mening STEN - SAKS - PAPIR.

Og så var der lige vores mellemste som under træfældning pludselig råbte HINDBÆÆÆÆÆÆÆÆR, da træet faldt til jorden. En amerikansk skovhugger ville nok have luret lidt på den danske dialekt.

Lad denne tråd være startskud til flere sjove bemærkninger fra børn og voksne for den sagsskyld.

Mvh.

René

25 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Min "pap" søn på 10, kom på et tidspunkt og skulle have noget kugleplejefedt, der gik lige et øjeblik inden jeg opfattede at det var kuglelejefedt han skulle bruge.

V.h. Håndværkeren
He-he - dejlige bekærkninger.
Min ældste søn som i dag er 22 , var da han var omkring de 4-5 år helt vild med at komme i "Sillivan" - vi gjorde den gang som i dag en del i LDS. Men Silvan er nu ikke hvad de har været efter min mening.

Med venlig hilsen
Vangsøe

Vangsoe
Min søn alias AllanE fik vitaminpille hver morgen af sin mor da han var helt lille. Da hun en dag skulle noget om morgenen, og jeg skulle træde til som den "omsorgsfulde" far jeg var, sagde jeg til ham at han skulle have en vitaminpille.

Det udløste en voldsom forargelse hos ham: Det er ikke en vitadinpille, det er en vitamorpille.

Så var jeg lige sat på plads, og det gav mig jo lidt stof til eftertanke, såvel børns sprog, som min måske for lille indsats i hjemmet.

Mvh. JørgenE
Vores datter, som idag er 13 år, havde en sjov vending, da hun var mindre.
Hun ville ikke gå i regnvejret, så hun ville i tørlæ. Det har hun hørt for mange gange og næste år til konfirmationen, kommer den helt sikkert også frem.

Hun spurgte også morfar engang da hun var ca. 3½ år, om han vidste hvordan man kunne se forskel på hanhunde og hunhunde. Morfars hund var en han. Morfar tøvede noget og tænkte at det måske var lidt for tidligt at forklare de store udredninger, så han svarede at det vidste han ikke.
Svaret var da klart i følge datteren, morfars hund var en han, da halen altid stod lige op og de andre naboers (hun)hunde var hunner, da deres haler ikke stod lige op. Pyha for en griner morfar fik.

------------------------------
Bindestreg1
------------------------------

Vores datter på 6 spurgte forleden: Mor og far, ved I hvad det er at Multi-tarske....Måben....øøøhh ja, men ved du det selv? Ja det er at kunne flere ting på en gang, det er noget af det kvinder er bedst til.
Annonce
Da jeg var 3-4 år sagde min mor at hun var enorm tørstig..... jeg svarede med at jeg var en lille orm tørstig....

Min niece spurgte som lille, min søster om hvor Gud er henne..? Dette store spørgsmål havde min søster lidt svært ved at forklare, og sagde at han er sådan over det hele,- i hele verden.... Viceværten kom det så kækt fra den lille pige..

mvh jan
En af niecerne havde flere problemer som lille.

Hun havde en onkel med navnet Knud og en med Finn
Uheldigvis havde hun problemer med K og F
De hed altid i hendes mund onkel Tud og onkel Pind.

Hun havde hørt om noget der hed Århusianere - hun udtalte det dog som Århusindianerne.

------------------------------
Bindestreg1
------------------------------

Jeg har løbende samlet min datters 'bedste' på hendes websted, som desværre ikke bliver opdateret helt så ofte mere, nu hvor hun er blevet ældre og ikke begår helt så mange Guldkorn. Til gengæld elsker hun at læse listen igennem.

/Rob
Jeg kan da lige bidrage med et par stykker, fra familiens yngste (en pige på 5 1/2).

Vi sidder ved isfryseren i den lokale kiosk og venter på hende med pengene, og så siger hun pludselig: Far, får piger hår under armene ??. Jeg svarer så at det gør de når de bliver lidt større, men undrer mig over hvor hun får det fra. Lidt efter forlader en kvindelig kunde kiosken mens hun smiler forlegent til os. Mens hun er blevet ekspederet har "junior" åbenbart observeret lidt pelsværk i armhulen, så der er nok en der har fået gang i skraberen når hun er kommet hjem. Men både jeg og personalet fik en griner.

Den næste kræver lidt forhistorie. På vej hjem fra gymnastik besøger vi en kammeret der hygger sig lidt i garagen. Indkørslen er fyldt med to biler en del brænde og en brændekløver. Vi deler et par colaer og snakker lidt om løst og fast. Nogle måneder senere cykler vi en tur, og jeg skal vise hende hvor det er han bor (ham vi besøgte den aften). Vi kommer derhen, jeg peger, hun kigger ind i indkørslen mens hun cykler forbi. Helt uopfordret siger hun så "Det er vel nok godt han har fået ryddet op, jeg kunne næsten ikke komme forbi med min cykel sidste gang". Jeg må så lige trække på smilebåndet over hvad det er børn bider mærke i.
Var til komsammen med mine små niecer.
Den ene af pigerne havde dagen før rendt rundt som læge med et stetoskop.
Caroline: Far, er du syg i benet?
Far: Nej.
Caroline: Far, er du syg i armen?
Far: Nej.
Caroline: Far, er du syg i hovedet?
Far: (Efter at have grinet færdig og kikket på mor) Øhhh...neeej!!

Og min dejlige nevø havde hoveddrenge. Ikke at forveksle med hovedpigen som er for tøser...:-)

Næstformanden

Er ikke så aktiv i forummet for tiden...
Min sparsomme fritid går med ungerne, hunden og konen. I nævnte rækkefølge....
Der er yderligere 15 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis