Renovering af værelse på 1. sal med skråvæg

Mit første indlæg på LDS. Jeg håber jeg overholder forskrifterne ved at linke til en anden side, hvor jeg har lagt en illustration ud med tilhørende tekst.

Her skriver jeg noget af det samme som jeg har på flg. link: http://hjem.get2net.dk/allan_hallundbaek/renovering_af_skraavaeg.htm

Væggen var lavet af 3,2 mm hård masonit. Den hang i tapettet derfor var renovering påkrævet. Fik masonitten ned og bag den dukkede et virvar af rockwool, tæpper og blød masonit, nedfalden understrygning m.v. op.
Slutresultatet skal blive et isoleret og tørt værelse med gipsplader, hvor tagkonstruktionen forbliver tør. Det indebærer ny understrygning af teglene. Men hvad mere? Se evt ovenstående link, hvor jeg har lavet en illustration med tilhørende tekst.

------------------
Mvh Allan

Mvh Allan
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Det ser ud til at du har godt fat om det, men der er lige et par ting der bør rettes.

Du skal have nogle centimeter afstand fra din isolering op til lægterne da der ikke er plads nok til cirkulation gennem bølgetoppene på dine tegl, hvis der i det hele taget er nogen (der skal samlet være 5 cm spalte.)
Prøv at se om det ikke kunne passe med 45 x 145 mm vægreglar som opretning kun på den ene side af spærene med 150 mm isolering imellem.
Dernæst monteres dampspærre med klæbede samlinger overalt også til omkringliggende konstruktioner(Anvend eksempelvis acrylfugemasse).
Så en 50 mm forskalling pr 45 cm på tværs med elinstallationer og 50 mm isolering imellem.
Afslut med gipsplader i 90 cm bredde da de er meget nemmere at håndtere især når de skal op på en loftsetage.
Husk T-skinner i alle gipsendesamlinger + affasning.

Fordelen ved denne konstruktion er at du har dine elinstallationer indenfor dampspærren, så denne ikke skal brydes.

Du kan ikke etablere undertag uden at afmontere tagsten og lægter, da undertag skal føres til tagrende.

Understrygning udbedres inden opretning/ isolering påbegyndes og senere udbedringer fortages ved overstrygning.

Et tæt pudset loft anerkendes i en del tilfælde som dampspærre, men i tvivlstilfælde (og dem er der mange af)anbefaler jeg at få konstruktionen undersøgt nærmere.

------------------
www.orla-nautrup.dk
citat:
Oprindeligt indsendt af Orla Nautrup:
Hej

Det ser ud til at du har godt fat om det, men der er lige et par ting der bør rettes.

Så en 50 mm forskalling pr 45 cm på tværs med elinstallationer og 50 mm isolering imellem.

Husk T-skinner i alle gipsendesamlinger + affasning.




Jeg for din respons. Men lige et par spørgsmål til afklaring. For det første "50 mm forskalling på tværs" betyder det at jeg kan monteres lægterne vandret? Det vil lette mit arbejde bedtydeligt hvis det kan lade sig gøre fremfor lodrette lægter til gipsplademonteringen. For det andet hvad er T-skinner for noget? Du nævner dem i forbindelse med gipsendesamlinger. Har ikke hørt om dem tidligere.

------------------
Mvh Allan

Mvh Allan
hej.. jeg har lavet et lignende prosjekt med et hus fra 1940. Jeg tænker bare om det ikke er lige så godt at skifte tagsten med det samme? det er ikke en villt dyr omgang og du kan nemmere få de rigtige afstande, undertag etc. Dessuden er det vel nemmere at ligge isolering op inden undertag kommer på eller?

arnstein
Hej

Ja, du skal opsætte 50 x 50 mm forskallingen på tværs af spærene.

T-skinnner er en stålskinne som sættes ind imellem endesamlingerne og skrues (burde være lagervare, da de er en del af kravet til korrekt monterede gipsvægge/lofter)

------------------
www.orla-nautrup.dk
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis