Lave gulvvarme i badeværelse?

hej

Lige nu er jeg ved at renovere et lille badeværelse - den gamle vinyl-membran var revnet - og da jeg fjernede radiatoren fik jeg lyst til at lave gulvvarme i badeværelset.

Mit hus er skalmuret med krybekælder og gulvet er en trækonstruktion belagt med 20mm gulvplader. Der er omkring 40 cm mellem strøerne og ca 234 cm til loft (hvor jeg ikke ønsker at miste mere højde). Min fjernvarme installation er et alm. to-strenget system fra 2005.

Hvor meget skal der til?
Nogen gode steder at læse om den slags?

Jeg forestiller mig noget i stil med, at de gamle gulvplader skal brækkes op, og slangen / røret til gulvvarmen så skal lægges mellem strøerne (på en eller anden bakke?) og så nye gulvplader lægges henover. Gulvvarmen skal så forbindes til radiatorens til/fraløb via en termostat (elektrisk gulvvarme er jeg ikke interesseret i).

Mvh
Troels
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

Som du skriver:

"Gulvvarmen skal så forbindes til radiatorens til/fraløb via en termostat"

Hertil vil jeg sige nej. Jeg ville vælge en shunt der styrer vandets temp. på returløbet, med mindre dit gulvareal er lille (mindre end 15 kvm).
Men ellers med alt det andet så prøv at bruge søgefunktionen her på siden med "gulvvarme" og se hvad der dukker op af tråder der er besvaret på samme emne.

Kewin

Husk:
Assumptions is the mother of all fuck ups !!!
Hej

Jeg har kigget på andre tråde her, men de fleste drejede sig netop om gulvvarme ved beton gulv - og her er det en trækonstruktion (bjælkelag) i et badeværelse, og jeg havde egentlig ikke tænkt mig at støbe et nyt gulv.

Arealet på badeværelset er kun omkring 5 kvm (det er et gæstetoilet med bad) - men da jeg har radiator i resten af huset har jeg vel et problem med fremløbstemperaturen uden en shunt?

Jeg tror jeg har fået en fornemmelse af, at det faktisk bliver smådyrt at lave gulvvarme i sådan et lille rum - åbenbart skal jeg have pex rør, bakker, varmefordelingsplader, en shunt (uden pumpe), noget fordeler-værk etc - prisen på de ting kan jeg ikke lige se - eller også skal jeg købe en megatherm varmemåtte med styring til omkring 7000 kr.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis