Valg af gipsplader

Er ved at bygge om på min 1.sal og skal have købt et bjerg af gipsplader til skråvægge, skillevægge og lofter. Vil desuden anvende dobbeltlag gipsplader til skillevægge (går ikke ud fra det er nødvendigt til skråvægge og 1.sals lofter)
Spørgsmål:
1. Jeg kan vel anvende den samme slags gipsplade til alle tre slags overflader???
2. Hvilke gipsplader er gode??? Jem og fix har to slags gipsplader (A: MK godkendt plade og B: Godkendt til Klasse 1 beklædning). Hvad betyder disse betegnelser og hvad er forskellen på de to plader ud over størrelsen? Og er der forskel på disse plader ifht GDS plader hos andre byggemarkeder.
Er ved at bygge om på min 1.sal og skal have købt... Vis hele indlægget
26 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Det kommer helt an på hvor langt der er mellem dem (handbånd) men jeg ville nok bruge noget spåndplade også evt lægge noget på tværs for at stive det af evt noget 2"x4" oven på handbånd sådan så der er 60 i mellem (så passer det også med 22mm spåndplader..

Under uddannelse til Tømrer (sidste års lærling)
Citat fra jonama

Tak for svar. Vælger alligevel 2 lag gips over det hele (skråvægge til kip, lofter og skillevægge).

Har fået en skør ide med at lave hemse over gangen på 1 sal, sådan at mine børn som er i hulealderen kan kravle fra værelse til værelse (3 ialt).
Staun har du et bud på hvilket loftmateriale jeg bør vælge som bund for hemsene over gangen (pladerne skal ligge ovenpå hanebåndene) - alm gipsplader kan jo ikke holde til ungernes bevægelser.


Forudsat at dine spær står med ca. 1 - 1,5 meters afstand ville jeg sætte noget 2x4" (på højkant) imellem hanebånd med indbyrdes vandret afstand på ca. 60cm. Ovenpå dette en gulvspånplade eller 22mm finer plade.
Hvilken dimension har dine hanebånd, hvor langt spænder de og er der en lodret stolpe fra kip-samling til midt hanebånd??
Dine hanebånd er jo ikke dimensioneret for lodret last, men udelukkende for tryk - så du må ikke regne med at have et bibliotek deroppe!!

Men bemærk at dette bør kun være til ungernes kortvarige leg (de må ikke sove deroppe om natten, ej heller skal onkel Anders på 200kg derop og rode rundt) - det vil aldrig kunne godkendes af myndigheder, men blive anset som en brandfælde.
Huset er en ombygget landejendom. Er umiddelbart ikke spor bekymret for hanebåndenes bæreevne. Afstand mellem hånebåndene/spær er 95 cm (center til center) og hånebåndene er 11x11 cm bjælker. Hanebåndene spænder over ca. 3,3 m og der er ingen midterstolpe fra kip til hanebånd.

Mit største problem vil selvfølgelig være hensynet til brand! - Har derfor overvejet mere åbne hemse (f.eks. ligesom køjesenge, men her forskudt hen over gangen og ikke som egentlige senge i rummene). Meningen er så at der skal være to sovehemse med store åbninger til 2-3 værelser (ikke noget med en smal passage ovenpå gangen!)

Vedr. godkendelse: Kan man forvente hjælp i kommunens tekniske forvaltning til at få godkendt et sådant arrangement?
Citat fra jonama

Huset er en ombygget landejendom. Er umiddelbart ikke spor bekymret for hanebåndenes bæreevne. Afstand mellem hånebåndene/spær er 95 cm (center til center) og hånebåndene er 11x11 cm bjælker. Hanebåndene spænder over ca. 3,3 m og der er ingen midterstolpe fra kip til hanebånd.

Tjaa - forudsat at det ikke stormer eller der ikke ligger sne på taget vil de nok kunne klare ca. 1 kN/m2 (= ca. 100kg/m2) hvis de belastes i hele bredden. Kravet til beboelse er 2,5-3,0 kN/m2 - men det er din hems vel ikke (se også nedenfor)!

Citat fra jonama

Mit største problem vil selvfølgelig være hensynet til brand! - Har derfor overvejet mere åbne hemse (f.eks. ligesom køjesenge, men her forskudt hen over gangen og ikke som egentlige senge i rummene). Meningen er så at der skal være to sovehemse med store åbninger til 2-3 værelser (ikke noget med en smal passage ovenpå gangen!)

Prøv at kikke på afsnit 3.4.6 i BR-S: http://www.ebst.dk/BRS98_11_ID341/0/54/0
Bemærk at hvis de samlede arealer (med frihøjde på min. 1m) oversiger 4,5 m2 regnes de som beboelse og skal opfylde krav herfor. Det for du nok umiddelbart svært ved.

Citat fra jonama

Vedr. godkendelse: Kan man forvente hjælp i kommunens tekniske forvaltning til at få godkendt et sådant arrangement?

Det vil nok være en god ide at snakke med TF - de plejer at være meget behjælpelige med netop denne slags spørgsmål. Reglerne er der jo ikke for at generer, med tværtimod for at hjælpe til med at der ikke sker ulykker!
Annonce
Skylder dig en øl eller to.
Hvad må man egentlig bruge GDS plader til så?
Du må bruge GDS plader til konstruktioner hvor der ikke stilles krav til bæreevne (statisk og/eller brand- og våd modstand) - det kan eksv. være lette indvendige (ikke bærende) skillerumsvægge der kun har en adskillende funktion.
Hej Staun

Jeg kan ikke lade være med at blande mig her:

Som beklædning på skunkvæg, skråvæg og loft i udnyttelig tagrum er det tilstrækkelig med en klasse 2 beklædning (eksempelvis 13 mm godkendt gips eller 15 mm rustik), og kravet om tråd under isolering eksisterer heller ikke.

Det er først når der er stråtag over der er krav om en BD30 beklædning.
Er de forskellige regler og lovmæssige krav iforhold til vægge, etageadskillelse, vådrum osv mulig at finde i bog-/brochureform, altså udover faglige lærebøger? Og hvor kan man i givet fald skaffe sig det materiale?

Mvh

Kasper
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis