VARMECIRKULATION I HUS MED BRÆNDEOVN

Vi har en dejlig konvektionsbrændeovn som supplement til el-varme. Vi kunne godt tænke os, at få varmen til at cirkulere bedre.
Er der nogen, der har gode erfaringer.
F.eks. med ventilator e.l. Fås der evt. samtidig noget udstyr som kan rense luften, samtidig med at den får den til at cirkulere.
Vi har kigget på en Panasonic varmepumpe, den har en indedel, som opfyldte ovennævnte, men da vort el-forbrug er meget lille, var der ikke rigtig noget at spare ved at investere i varme-delen.
Kirsten
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
For ca. 1 1/2 år siden konstruerede og monterede jeg selv et varmeflytningssystem i vores hus. Vi har en brændeovn i stuen på første sal (OK måske ikke helt smart, men sådan købte vi altså huset). Problemet var at det store køkken/alrum i stueetagen var svært (dyrt) at varme op. Jeg tegnede så en lille varmeflytningssystem med lidt expert bistand fra det lokale byggemarked (Bygma i Hasselager v. Århus). Det består i al sin enkelhed af:

Et rør (indsugning) der optimalt starter ved ovnens varmeste punkt (bag skorstensudmundingen på brændeovnen) og føres ud i skunken bag ved brændeovnen (hvis det er en almindelig villa kan man jo her føre den med skorstenen op på loftet). Herfra bøjer den og går vandret. På dette stykke monteres 1 styk lyddæmper plus 1 stk. ventilationsmotor (noget kraftigere end en af de der badeværelsesblæsere) plus 1 styk lyddæmper. Røret føres nu videre og bøjes ned igennem loftet til udblæsning (man kan også splitte røret til udblæsning i flere rum).

Da skunken ikke er isoleret, blev det hele pakket ind i 100 mm rockwool ruller. Motoren er koblet til en termostat der sidder ved brændeovnen, så systemet tænder automatisk hvis vi fyrer op i brændeovnen. Husk en afbryder, så du kan slukke for systemet om sommeren. Ellers kan man opleve at når solen skinner på en varm sommerdag går systemet igang.

Mht. til indsugning opnås den største effekt ved den nævnte placering af røret. Hvis man ikke vil have det ekstra rør siddende bag skorstenen, kan man nøjes med at lave indsugning i loftet, men det giver ikke samme effekt.

Det eneste man skal have fagmand til er elinstallationen til ventilatoren, idet der skal føres strøm m. jord til den. Husk der skal være umiddelbar adgang til installationen af hensyn til diverse elregulativer.

Der findes også luftfiltre til dette system.

Hvordan har det så virket. Jo, da vi flyttede ind brugte vi varmeovnen til at fyre op i stort set hele overetagen (ca. 70 kvm). Underetagen (120 kvm) er opvarmet med fjernvarme. Dengang brugte vi noget der ligner 13,000 kr. Nu bruger vi under 10,000 kr. selvom varmeprisen i mellemtiden er steget med 15-20%. Samtidig har vi fået en meget bedre varmefordeling i køkken/alrummet. Før kunne der være varmt i den ene ende (21-22 grader) og koldt (17-18 grader) i den anden da der er en dårlig fordeling af radiatorer. Strømmæssigt har vi ikke mærket den helt store forskel. Det koster vel et par hundrede kr. om året at have blæseren kørende.

Prismæssigt kostede herligheden noget der ligner 4-5,000 kr. eks. montering, så det har vi bestemt allerede tjent ind (Vi har adgang til gratis træ, så det er ikke en omkostning vi behøver regne ind)

Støjmæssigt kan vi overhovedet ikke høre ventilatoren. Lyddæmperne fungerer perfekt. Det eneste problem her er at hvis man bruger de hersens pæne hvide indsugning-/udblæsningsdæksler til rørene, så får de 'blæsten' til at suse. Derfor har vi fjernet dem.

God fornøjelse!

Mvh.

Henning

PS: Det eneste problem vi oplevede var, at da vi fik leveret rør, ventilator osv. var ventilatoren en forkert model der ikke passede på rørene. Bygma beklagede og gav leverandøren (der selv havde sammensat de enkelte dele ud fra specifikationerne) et spark i r.... Efter 2 dage kom den rigtige ventilator med en undskyldning. Morale: Lad være med at begynde at sætte det op i en weekend uden først at kontrollere at det hele er der og passer sammen! :-)
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej.

Hvis du går med planer om at investere i en toshiba varmepumpe, så drop planerne!! Den er for dyr i drift - selvom det modsatte påstås af NESA, eller hvad dit el-selskab nu hedder og så fordeler den ikke varmen rundt i huset.

Køb det midste Nilan varmepumpe system der findes, og monter dette. Faktisk skal der blæses luft ned på brændeovnen oppefra, på den måde fordeles varmen bedst, uden det føles som træk. Det kan ikke anbefales at flytte varmen, da der går for meget varme til spilde i rørene. Det smarte ved en Nilan er at du kan lave et lille overtryk i huset, så der kommer et bedre sug i brændeovnen og derved for du en bedre forbrænding og undgår at der kommer co2 ind i huset. Nu ved jeg ikke hvad dit varmeforbrug er, men jeg vil skyde på at det ligger på ca. 3000 kw. En Nilan leverer 2000 kw, så det er kun i de meget kolde måneder at i skal supplere med el-varme. I en Nilan er der der en varmevæksler, som sørger for at det luft der bliver suget ind i huset bliver varmet op til næsten den temperatur som udblæsningsluften har, og det betyder at i ikke har noget varmespild. Nilan'en har en anden fordel, og det er at den renser luften, så i ALDRIG behøver at lufte ud, derved sparer i også på varmen når i slipper for at lufte ud. Et rigtigt godt indklima får i. Det kan altid udbygges med turbo, så den leverer 3000 kw, og så kan den udvinde bl.a jordvarme, men det er jo en helt anden snak.

Nu skal jeg ikke sidde og gøre reklame for Nilan, for der findes også andre systemer f.eks. Genvex.

Hvis du vil vide mere kan du enten kontakte mig her, eller du kan se på http://www.nilan.dk

Med venlig hilsen
ThomasB
Monteres dette Nilan-anlæg på brændeovnen eller hvad?

Vi har el-varme, og bruger ikke vores brændeovn med elektronisk temp.regulering, da den æder alt for megen ilt = hovedpine.

Men jeg troede, at en varmepumpe var en selvstændig enhed (luft til luft eller jord til luft).

Mhv. Jørgen


Med venlig hilsen

Jørgen
Hej J.

Nej, det monteres ikke på brændeovnen, men på lofter eller bryggerset. Og så trækker man rør ud til de forskellige rum, som så monteres med ind- og udblæsningsventiler.

Der bliver så hele tiden suget frist luft ind i Nilan systemet, det kolde udeluft bliver først varmet op via en varmevæksler ( det varme udluft varmer det kolde indluft op.) Hvis temperaturen i indluften, som er blevet varmet op af udluften ikke er varmt nok, så tænder den indbyggede varmepumpe og varmer det kolde indluft op. Altså bliver det kolde indluft varmet op 2 gange. Det friske opvarmede udeluft, bliver så "pustet" rundt i huset, og så er det at man skal have en udblæsningsventil over brændeovnen (den skal monteres i loftet). I de andre rum, er der også en udblæsningsventil, men den er ikke så kraftig som den ved brændeovnen, og samtidig er der en udsugningsventil. Den luft der er ved brændeovnen bliver på den måde flyttet naturligt rundt til de andre rum, uden at det føles som træk. Det med at lave overtryk i huset, er bare at Nilan'en suger mere luft ind i huset end den puster på, og ud skal luften, så det bliver altså gennem brændeovnen...og derved får man et bedre "sug", og ingen røg.

Det er ret svært at forklare, men jeg håber i forstår.

Mvh
ThomasB
Hej Thomas.

Bedre sent end aldrig!

Jeg havde nok droppet dit svar - derfor dette sene svar/spørgsmål, for vi har fladt tag, og kan ikke lave noget som helst ovenpå - eller for den sags skyld nedenunder.

Mener du alligevel det kunne være en ide - altså hvor vi har elvarme - fladt tag og en kælder, som er udnyttet og som ikke giver plads til nogen form for rør??

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Annonce
HJÆLP!!!!!!!!!!
der kommer vand ud af rørene i loftet. jeg har rør på loftet til at flytte varmen med, motoren er koblet fra. hvad skal jeg gøre? jeg købte huset for et halvt år siden og nu er der begyndt at komme vand ned, jeg har været oppe på loftet for at kigge. rørene er isoleret og der ser umiddelbart ikk ud til at være utæt tag nogen steder, så jeg står helt på bar bund. jeg har prøvet at lukke for alle rørene men det gjorde bare det hele værre.
Der kommer kold luft ind i et af dine rør. Så simpelt er det lavet.

Hjemmelavet er ikke nødvendigvis et kvalitetsstempel.

Skrevet af kjaergaard den 10-01-2009 10:57
HJÆLP!!!!!!!!!!
der kommer vand ud af rørene i loftet. jeg har rør på loftet til at flytte varmen med, motoren er koblet fra. hvad skal jeg gøre? jeg købte huset for et halvt år siden og nu er der begyndt at komme vand ned, jeg har været oppe på loftet for at kigge. rørene er isoleret og der ser umiddelbart ikk ud til at være utæt tag nogen steder, så jeg står helt på bar bund. jeg har prøvet at lukke for alle rørene men det gjorde bare det hele værre.


Det er kondens der er i dine rør!

Står der en brændeovn under indsugningen ?


PE

Skrevet af ThomasB den 13-10-2000 22:25
Hej.

Hvis du går med planer om at investere i en toshiba varmepumpe, så drop planerne!! Den er for dyr i drift - selvom det modsatte påstås af NESA, eller hvad dit el-selskab nu hedder og så fordeler den ikke varmen rundt i huset.

Med venlig hilsen
ThomasB
Hej Thomas

Ved du noget om varmepumper, for det du skriver om at den er alt for dyr i strøm, det passer slet ikke.
Er du klar over den rensefunktion som er i en varmepumpe, det tror jeg ikke du er


PE

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis