Jeg kan kun give Staun 100% ret: en lydvæg bygges på stålprofiler, og helst de rigtige, vibrationsdæmpede typer.
og - som Staun også anfører - så bør du lave en skillevæg som 2 selvstændige vægge (i 45mm profiler) med så lidt mekanisk forbindelse som muligt, - skal du sætte en lydvæg op udenpå en eksisterende væg, så gælder det samme: forskallingen (skinner i bund&top + reglar) bør have så lidt forbindelse som muligt, med den væg man vil dæmpe.
For lige at tilføje et par banaliteter (som du sikkert kan finde hvis du læser en gips-hjemmeside grundigt:
Lad alting "svæve": brug skinner med filt i top&bund, lad være med at skrue reglar fast i væg i siderne og sørg for at der er 3-5mm fuge imellem gips og vægge/loft/gulv, som du udfylder med en GOD elelastisk acrylfuge, eller silicone (hvor den ikke skal kunne overmales)·
- sørg for at en skillevæg er lufttæt (luft bærer lyd). Det betyder at du skal være omhyggelig med at fuge, - både i samlinger, men især hele vejen rundt langs gulv/vægge/loft
- brug tunge gipsplader - gerne en vådrumsgips på en almindelig gips
- brug lille reglar- og skrue-afstand (300mm C-C)
- husk på døren! Er der en dør i den væg der skal dæmpes, så er det ofte det svage punkt . En celle-dør (det hedder de - det har ikke noget med fængsler at gøre ;-) til 3-400 kr. dæmper ikke en fis (bogstaveligt talt!). I den anden ende, så koster en lyd&branddør i nærheden af 4000 kroner (30-35 db dæmpning).
Mellemløsningen ligger i at bruge døre i massivt træ, - ekstra dæmpning kan opnås ved at lime&skrue en 6mm MDF-plade på den ene side af døren.
Og husk så: lyddæmpning er en svær øvelse: taler vi gamle lejligheder, så vil der ofte være en stor lydvandring alene igennem etageadskillelsen/gulvet, som bæres af gulvbrædder og hjælpes på vej af lerindskud - i den slags tilfælde (og hvor væggen er planlagt til at være absolut permanent) har jeg enkelte gange brudt igennem gulv og fyldt ud med stenuld en meter på hver side (kan ikke altid lade sig gøre, og afhænger af gulvbjælkers placering).
imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!