Brandvæg

Hej.

Fik svar på min byggetilladelse i dag, og det var øv.

Kommunen vil ikke give mig dispensation til at benytte mit hus som ligger i skel.

Men skrev så at jeg kunne sætte en brandvæg inde i rummet som så stod 2.5 meter fra skel og derved få lov at bruge de rasterende m2.

Men hvad er en brandvæg, hvordan laver jeg den næmmest og billigst?? er det bare en 15 mm brandgips plade på træskellet?
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det er jo noget L...!

Som jeg hører det, så har du faktisk to veje du bør forfølge med dit problem: for det første skal du ikke tage et afslag for et afslag - skriv lige lidt mere om hvad det er for et hus (hvor gammelt er det, hvad ligger der på anden side af skel, og hvad du ellers kan fortælle), og så har jeg måske et råd eller to til at komme udenom brandvæggen.

Hvad brandvæg angår, så kan det være så meget, men en dobbelt gipsvæg fra gulv til kip tilfredsstiller vist de fleste krav. Det checker du bare ved at ringe eller skrive til teknisk forvaltning og henvise til deres afgørelse, og så spørge om en dobbelt gipsvæg vil være tilstrækkelig ... sværere er det ikke ;-)

De fleste steder er Teknisk Forvaltning faktisk nogle rigtigt flinke mennesker, som meget gerne giver gode (og gratis!) råd, hvis man lige smutter forbi - brug dem; de vil hellere bruge 10 minutter på at snakke med dig, end ½ time på at læse og besvare dine breve ;-)

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
har en bygning som står er bygget i 1950 ig den gang lå bygningen ca de 2.5 meter fra skel.

Nu er den bare regristreret som gildesal og jeg ville gerne bruge det til boelse i stedet.

Men da den tidligere ejer solgte noget af grunden for at han kunne bygge garage, ja så har jeg kun 20 cm til skel nu, men fra skel og over til naboen's garage er der ca 2 meter, og vider over til hans beboelse er der 5 meter.
jaja - jeg er lidt tungnem, og overså lige at der stod "byggetilladelse", så selvfølgelig er der ingen grund til at svare på husets alder ;-)

Men anyhow: er det en udvidelse, har der ligget en tidligere beboelse tættere på skel end 2,5m (en gammelt hus?), eller hvad er din årsag til at regne med at kunne bygge til skel i din ansøgning?

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
skal ikke bygge til eller noget.

Men bygnigen som allerede ligger i de 20 fra skel er ikke godkendt til beboelse, og derfor skal jeg søge om byggetilladelse for at lave det om til beboelse i stedet for gildesal,
Den er tricky, men det kommer lidt an på forholdene.

Først og fremmest er udgangspunktet at tale om en dispensation ... der er aldrig nogen tvivl om bygningsvedtægternes rigtighed, og kald dem aldrig for dumme eller latterlige - uden dem havde mange mennesker mistet livet i storbrande i tætte bebyggelser ;-)

Men altså: en dispensation.

Og dispensationer koster ... i kroner og øre. Du kan ikke bare bede om at der ses bort fra vedtægterne, men det er muligt at du kan gøre noget der kan få myndighederne til at give dig en dispensation.

Dit udgangspunkt er, at der er en lovlig bebyggelse (jeg formoder at uanset om den er registreret eller ej, så stod den der da frasalget blev godkendt?), som har stået der siden 1950, og som - hvis der ikke sker noget - vil blive stående, og dermed ikke udgøre mindre mere eller brandfare end hidtil.

Dit bud på en dispensation kan så være, at du laver en bedre brandsikring imod skel (hvilke materialer er der brugt til gavlparti?), mod at få en dispensation i forbindelse med en godkendelse til at benytte bygningen til beboelse.

Dit problem er overvejende naboens garage, især hvis den er udført i træ. At hans hus ligger 5m fra skel er en formildende omstændighed, men medmindre du kan overtale ham til en tinglyst klausul på at der aldrig vil blive bygget tættere på skel på hans side, så hjælper det jo ikke (hvis du kender ham godt, så kan du jo lufte den idé for ham?).

Jeg har kørt et par af den slags dispensationssager, og skal jeg være meget væmmelig i min ærlighed, så skader det ikke at "interessere sig for kommunalpolitik", når man har brug for en dispensation ...

Kan du give mig en fornemmelse af hvor du ligger i landet, og om det er en større eller mindre kommune?

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Annonce
Min ydervæg over mod skel er bygget op i mursten og inden for den vil jeg sætte 200 mm isolering samt en gipsvæg, og disse oplysninger har kommunen.

Naboen's garage er ombygget også i mursten.

Jeg bor i det der nu er kommet til at hedde aalborg kommune, i en meget lille by på omkring 250 indbygger.


Bygningen har altid stået der og også tegnet på tegninger, men førhen var det et gammel smede værksted
jeg vil nødigt virke doven eller uhjælpsom, men hvis jeg skal assistere dig videre i denne sag, så kommer vi ud i lidt mere end bare venlige råd og anvisninger, og så er du vist ikke så godt hjulpet med en københavnersnude (selvom han er gift med en ålborgenser).

Havde du boet tættere på min ende af verden, så kunne jeg måske have overvejet at gå ind som konsulent på din sag, men som tingene står, så må jeg vist anbefale dig at tage en lokalkendt.

Men for lige at opsummere:

din eneste mulighed er at søge dispensation.

For at opnå en dispensation må du søge med lys og lygte efter ethvert formildende forhold (din murede gavl med rockwool og gips er en god ting, men hvad med f.eks. din stern og dit tag?). Der skal skrive heltekvad om din syge moster, og loves seriøse tiltag (whatever der kan begrænse risikoen for at en brand kan fænge til naboen).

Begrundelsen må du også arbejde hårdt med. Enhver historisk reference er vigtig (men så skal bygningen typisk kunne føres tilbage til før 1900 - mindst i fundament - og gerne have lokalhistorisk signifikans). Derudover har du selve lokalområdet at forholde dig til, - er der landsbymiljø? (godt) er der stagneret vækst (godt) eller er det voksende forstandsområde (skidt).

Jeg kender ingen bygningskonsulenter i din del af landet, så jeg kan ikke anbefale nogen (måske andre der læser denne tråd, kan?). Men kan du ikke få nogen anbefalet på dit specifikke behov, så skal du kontakte 2-3 stykker og præsentere dit problem, og spørg gerne om de kan fortælle om lignende sager som de med held har gennemført overfor Aalborg kommunes tekniske forvaltning.

Jeg dropper dig ikke- Jeg følger stadig tråden, men kan altså ikke gå videre med mere specifik hjælp, da det kræver mere end en hypotetisk situation (typisk tager det mig 15-20 timers arbejde, bare at vurdere om en sag som din har nogen chance for at gå igennem ;-/ ... sorry!)

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
oki det er helt i orden.

takker mange gange for din hjælp indtil vider.

må prøve at finde en der kan hjælpe mig lidt, men jeg har også søgt dipensation sammen med byggetilladelsen hvor jeg fik afslag.

Men har jo muligheden for at anke den.
Hej Guffi,

Jeg går i følgende ud fra at begrundelsen for dit afslag alene er af brandmæssige årsager - det kan jo ikke være af hensyn til at din nuværende gildesal ligger i skel (det har den jo gjort hidtil).
Du siger at naboens hus ligger mindst 5m fra din gildesal, og kan derfor ikke være til grund for afslag. Til gengæld ligger din gildesal mindre end 2,5m fra skel - og det er et problem.

BR-S siger at hvis en bolig ligger mindre end 2,5m fra skel skal de tilstødende bygningdele udføres som BD-60. Dvs. gavlen og ydervægge indtil 2,5m fra skel skal være branddrøj i 60 minutter og iøvrigt slutte tæt til tag (ingen udhæng eller døre og vinduer m.m.).

Kan de ikke lade sig gøre at beklæde med 2x15mm gipsplade type F (brandplade) til underside tag indvendigt??

Hvad har du på taget (det er vel ikke strå) og hvad er ydervægge lavet af?

Mindre kan evt. også gøre det hvis man medregner den nuværende brandmodstandsevne. Vinduer og døre indtil 2,5m fra skel skal afblændes. Evt. skal ydervæggen føres til underside tag også.
[Indlæg slettet]
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis