Hej
Min ford fiesta 1,25i 16v 1996 (141kkm) laver lidt ballade for tiden. Når den startes fra kold er det lidt som om den ikke kan tage gassen, hvis man træder for hårdt på speederen.
hvis man i stedet lader den accelere ved at træde blødt på speederen er der ikke de store problemer og den kan sagtens komme ud over stepperne (det virker lidt som hvis man på en gammel bil havde startet den uden at trække chokeren ud. Den går fint i tomgang og går udover det ovennævnte udmærket. Den går dog kun ca. 10 km/l ved blandet kørsel.
Jeg har skiftet luftfilteret, som trængte meget til at blive skiftet, men det har ikke fjernet problemet.
Nogen der har bud på hvad det så kan være galt?
-Er det bare et justeringsspørgsmål? (at den kører med for fed/mager blanding)
-Kan det være vand i benzinen, så den skal have en sjat sprit?
-Skal jeg købe noget andet kemi-dyse-rens-halløj og hælde i tanken?
-Kan det være et delvist stoppet benzinfilter?
-Kan det evt. hjælpe at skifte tændrør? (tror jeg ikke)
-Andre bud?
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Lars_aalborg
Lars, Aalborg