Virus fra Tele2-mail

Hej.

I min store naivitet åbnede jeg mailen fra Tele2. (fordi den var videresendt af en bekendt, som mente den var vores) Jeg klikkede også på filerne, men systemet sagde at de ikke kunne åbnes og om jeg ville søge på internettet for at finde et program, der kunne åbne dem. Nu er 10.000 kr. spørgsmålet om jeg har den virus på maskinen. Netbanken blev selvfølgelig lukket, men Nordea skriver at man skal rense maskinen helt og at det kan de ikke hjælpe med. Det synes jeg er for dårligt, problemet er da også deres.

Jeg har kørt Norton-skanning og den skanning som tdc anbefaler og de siger at der ikke er noget. Et sted læste jeg at virusen var en trojansk hest, altså en gammel kending som Norton vel skulle tage.

Jeg har aldrig haft virus før og har ikke prøvet at formatere harddisken. Er det letteste bare at købe en ny harddisk eller hvad vil I råde mig til?

På forhånd tak.
Venlig hilsen
Zenobia - ikke pc-nørd.
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Zenobia

Start med at tage en kopi af alle de filer der ikke kan erstattet. Dine brev, billeder osv.

Programmer kan du jo altid genindstallere uden at gemme dem samme med dine værdifulde data.

Skriv alle kodeord, opsætning af internet osv. ned, så du er beredt både nu og senere. Det skal udskrives på papir.

Afvent så om der sker skade. Luk din PC, når den ikke bruges (så sker der ikke skade så længe).

Prøv at gå ind på siden for Lavasoft, de har et gratisprogram, der finder fantastisk mange af disse "Heste" o.lign.

Husk at sætte dit antivirusprogram til at opdatere automatisk.

Held og lykke!

Mvh. JørgenE
Hej Zenobia

Jeg tror du skal tage det med ro. Så vidt jeg ved fra den (massive) medieomtale der har været, er der tale om en "RAR-fil", dvs. en pakket fil i stil med ZIP-filer. Du får ikke virus ved at forsøge at åbne RAR-filen, men du kan få det ved at pakke den ud og åbne de filer den indholder.

Men at tage backup af dokumenter og billeder er altid en god ide...

I øvrigt: Antivirus-programmer er super, men jeg vil påstå at 90% af alle virusangreb kan undgås, hvis man passer lidt på med hvilke filer man åbner. Billedfiler (jpg, gif, bmp, tiff mv.), PDF og Word-filer er generelt ok at åbne i emails. Smid resten ud, medmindre du VED hvad det er.

Mvh. AllanE
Du spørger, om det evt. var en ide at købe en ny harddisk. Efter min erfaring med at geninstallere op. system lyder det ikke helt tosset - køb den billigt, og brug den gamle som backup med dine data. Flyt de data du gerne vil ha' i fremtiden, og formater disken om, når du har sikret alle data.
Uden at være systemprogrammør har jeg en klar fornemmelse af, at automatiske programmer kun kan iværksættes, når de bliver startet under samme op syst. som de er indlagt under - derfor ok til dit sp. (Jeg ville nok allerførst se, om der findes en "rar" fil på min comp. og så slette den)
Gerhard.
Skrev iøvrigt indlægget, fordi jeg lod mig irrietere mig over en holdning om, at det var Nordeas problem - det er da rigeligt at "vi andre" skal bidrage til at holde folk skadesløse, der som dig både overser en masiv pressedækning, samt derudover leder rundt for at få skidtet aktiveret på sin computer.

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Tak for jeres svar.

@Gerhard. Jeg har ikke overset massiv pressedækning, faktisk har jeg googlet 1 time dagligt på "virus" og "tele2", men da jeg ikke er nok inde i al den teknik, var jeg ikke sikker. Nu Allans oplysning om zipfiler var meget brugbar, for det ved jeg at jeg ikke har gjort. Endvidere skrev jeg at problemet var OGSÅ Nordeas, for hvis der bliver svindlet med min kode og min konto påføres tab, mener jeg at banken skal dække.

Hvis man er på nettet skal man i øvrigt ikke lade sig irritere, for så forkorter man sit liv. Der er nok masser af dumme spørgsmål, men der er også masser af brokhoveder, der kun venter på en chance for at komme af med noget brok, men sådan er du jo ikke, vel? smile
Nu var det også et PS - ud fra at livet måske også har godt af at lukke lidt tryk ud en gang imellem. Men når jeg nu læser din nuance omkring Nordea, er vi helt enige - så en afklaring er jo heller ikke af vejen. Jeg havde tidligere læst den bemærkning på samme måde som når nogle hævder, at alt er "samfundets skyld". Iøvrigt fik jeg også travlt med at søge efter *.rar filer *GG
Gerhard

There are 10 types of people.

Those that understand binary, and those who don't

Annonce
Hej zenobia: Da den såkaldte virus sad i de vedhæftede filer som du ikke kunne åbne, er der vel ikke noget problem, det var en russisk dreng der sad og rodede med noget som han ikke rigtigt vidste hvad var, som vi andre af og til også gør rolleyes rolleyes AVG er et godt og gratis smudsprogram, der har holdt min PC ren de sidste 5 år Mvh.

Benny N.
Gerhard: Bare en lille bemærkning - lad være med at lede efter ALLE rar-filer og så slette dem. Det er ikke rar-filerne der er problemet, og du risikerer bare at slette nogle vigtige filer, der rent faktisk har en funktion.

Zenobia: Jeg mener ikke at du vinder ikke noget ved at købe en ny harddisk. En virus kan aldrig ødelægge en harddisk fysisk. Det værste der kan ske er, at nogle filer bliver slettet, hvilket kan være slemt nok i sig selv. Udover at du kan miste vigtige dokumenter og billeder, kan det betyde at computeren ikke kan starte. Men det er aldrig værre, end at du må geninstallere Windows mv. - hvilket du dog også skal, hvis du køber en ny harddisk.

At det kan være en god ide at have en ekstra harddisk til backup, er jeg helt enig i. Jeg har en ekstra, ekstern harddisk der sidder i en boks, som jeg slutter til computeren jævnligt. Til den kopierer jeg alle billeder, dokumenter mv. og gemmer den derefter væk. Så er computer og backup fysisk adskilt, hvilket sikrer filerne i tilfælde af virus, lyn-nedslag, kortslutning mv.

Mvh. AllanE
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis