Smørrebrød

Et par gode tip I bør prøve, selvom det lyder mærkeligt, men giv det en chance.

1: Russisk salat

Smør et stykke rugbrød, gerne en hel skive, kom russisk saltat på. Spejl et æg (jeg gør det på begge sider), strø lidt salt ovenpå, og spis det mens spejlægget er varmt.
Det er en oplevelse!

2: Revisorens natmad

Smør et stykke rugbrød, helst med krydderfedt, put en skive leverpostej på, helst grov, men ikke nødvendigvist voldsomt meget. Kom remoulade på i et stort S, læg et par tynde skiver sky i forlængelse af hinanden (dog ikke nødvendigt, mere psykiskt), og vil du gøre det endnu bedre så lidt firkanter af rødbeder, inden du overdækker herligheden med 2 skiver saltkød. Jeg er godt nok lidt fedtet, så jeg bruger normalt en skive, men skal jeg frådse, så virker det ikke bedre, men mere frækt at bruge 2 skiver.

3: Spegepølse

Mærkeligt nok, smager et stykke med krydderfedt og spegepølse meget bedre, hvis du kommer ristede løg på fedtet før du lægger spegepølsen på. Hvorfor ved jeg ikke, men det er en større nydelse end, at have dem ovenpå. Lidt remoulade ovenpå kan i øvrigt være en nydelse - perverst, ja, men godt men ikke 3 stjerner mht. remouladen som de 3 andre.

4: Dumme Sjællændere

Man skal aldrig skide i sin egen rede, men hvorfor skal man vestpå, for at få en hotdog, hvor alt det vi sjællændere får ud over fingrene, bliver lagt ned i brødet inden pølsen bliver lagt i, i stedet for ovenpå. Det ligner nærmest et Viagraproblem, at brød + pølse fylder det samme som alt det der kommer ovenpå.

Dette var også et godt råd til de utallige pølsevognmænd - M/K vi har på Sjælland wink

Mvh. JørgenE
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Som du da kan JørgenE, mit mundvand løber helt over smile Må straks igang med at lave mig nogle madder

 

Christian

remo & leverståhej var et stort nummer for mig i mine unge dage, - i alle afskygninger!

Som kvittering og tak for dine gode smørrebrødsopskrifter, vil jeg gerne give et lille hint til en ægte nydelse: prøv med pickles istedet for remoulade ... ligesom skyen og de ristede løg i dine kreationer peger på et konsistenselement (at bide igennem skyens geleagtige konsistens og at mærke de sprøde løg knase før den gode smag af krydderfedt når smagsløgene (og så kompenserer de ristede løg også lidt for at krydderfedt er undersaltet idag ;-) )), så giver en rigtig god pickles en mere komplet smagsoplevelse.

- faktisk foretrækker jeg at bruge grove pickles (hjemmelavede med mange jalapenos, når jeg ikke er for doven) og mayonaise, fremfor remoulade ... så kan man bedre tilpasse creme og smag efter de andre ingredienser ;-)

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Tak for tippet SvenKarlsen

Det Må jeg da selvfølgeligt prøve.

Du er i øvrigt en meget informativ svarer på LDS opdagede jeg, da jeg læste dine tidligere indlæg igennem på din profil, så også tak for det!

Mvh. JørgenE
og jeg forstår godt en fin hentydning om at jeg bruger en masse ord til at sige nogle få ting, men jeg tilhører en slægt af professionelle "amatører", som ufortrødent (men med respekt for sikkerhed og autorisationer) forsøger sig på områder hvor amatøragtige "professionelle" holder sig tilbage, og vores største handicap er, at vi er nogle sludrehoveder ;-)

(evolutionær intelligens: min farfar var murerarbejdsmand, min far var jord&betonarbejder og - nej - jeg er ikke struktør ;-) )

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Annonce
Hej igen!

Det var nu slet ikke sådan ment, for dine svar er meget informative, og det er det LDS'ere har brug for. Så det var positivt ment.

Jeg har lige nævnt picles for min kone, og hun sagde straks, ja, agurker osv. må da også smage godt, så det skal jeg absolut prøve meget snart. Har netop købt 2 pakker saltkød, og 2 pakker fransk leverpostej fra Stryhn (den i gennemsigtig indpakning). Det er den absolut ikke grove som jeg skrev, men den er eminent.

Og så glemte jeg i øvrigt. Et par løgringe fra et netop skåret løg - så er jeg i himlen. Spiser det vel 1 måned - bliver træt af det, og genopdager det så efter et par måneder, og sådan kører min rytme.

Mvh. JørgenE
Det var da en hyggelig og lækker tråd! :-)

Husk nu på at I også kan komme langt i nydelsens store verden ved selv at lave fedevarer, som det tidligere hed.

Her er hjemmesaltning med diverse krydrede saltlager en fantastisk god ting.

Jeg har for meget nylig saltet og kogt en kalvetunge. Den er jo fantastisk først som varm middagsret og resten som pålæg med hjemmelavet italiensk salat.
Så fik lagen lidt mere salt og så røg et stykke kalvebryst i nogle dage og kogt til pålæg, med grov, hjemmelavet pickles og peberodsalat.
Kogevandet blev tilført en række rodfrugter ogbrugt først til tungen og bagefter til brystet. ( Alt stilles i køleskabet!!!). Nu var vandet så tilpas salt, at jeg kogte kartofler og rodfrugter i det. Det bliver kartofler o.a. ikke dårligere af!
Tidligere har jeg med stort held lavet saltkød af lårtunger, rullepølser af diverse slag.
Jeg er i den heldige situation at have et eksemplar af Kringelbacks salte- og røgebog! :-)

Jeg er desværre af mine "behandlere" idømt spægelse aht. blodtryk og vægt, så udfoldelserne er sat lidt i bero! :-(
mvh Knud

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej Jørgen. Har lige solgt dine 4 gode ideer til Ida Davidsen ( smørrebrødsdronningen ) du vil om få dage modtage en klækkelig provision.

Hun siger at smagen er super, men du må gøre noget ved udseendet ( på smørrebrødet ) rolleyes rolleyes Mvh.

Benny N.
Først til dig Knud.

Elsker tunge, men det skal være med hvide kartofler - gerne nye - og så med varmt smeltet smør. (er det noget at sige til, jeg har fået en ordentlig vom?)

Til dig Benny!

Hun skal bare lægge de løgringe ovenpå saltkødet, og så kalde den revisorens "hemmelige" natmad.

Mht. russisk salat må de s' gu selv om det, hvis ikke de vil have en oplevelse.

Og helt ærligt, havde jeg nu godt nok selv tænkt på at sende indlæggene til hende, men opgav, for hun har kun åbent i dagtimerne, så når jeg er i København er det som i hele mit liv Frederiksberg Smørrebrød på Gammel Kongevej - prøv deres tunge - helt fin sidst jeg fik den, mens and var lidt for opvarmet og hengemt imod tidligere tidere, hvor der var sprødt skind - ærgerligt nok, at de unge ikke gider at have smørrebrød som er fantastisk i vores land, men hellere McDonalds, men tro mig, det skal nok komme. Så hvis I er friske tror jeg det er tid om vel 5-8 år, at åbne en lækker smørrebrødsforretning i nærområdet. Alle bliver træt af det andet, men mangler et alternativ til den pludselig sult (som jeg så godt nok ikke har - det er mere nydelse)

Mvh. JørgenE
Først JørgenE, - du må undskylde hvis mit svar virkede lidt tyndhudet, - jeg er tidligere blevet beskyldt for at bruge for meget ordskvalder i andre fora, og ved godt med mig selv at tastaturet kan løbe af md mig, når jeg bliver ivrig ;-)

Det glæder mig at det kan friste med pickles, - jeg laver dem ikke selv, men min hustru har en veninde der er sød til at lave lidt ekstra, når hun alligevel har gang i sylteriet. Og hvad rå løg angår, så tilslutter leg mig til fulde din hyldest af dem - de hører til mange steder, men er der noget sted jeg længes efter det lige nu, så er det om et par måneder, når jeg kan smøre et stykke rugbrød med Øllingegård smør, dække det med finskårne (som var de høvlet på en trøffelhøvl) skiver af skalotteløg, et lag hjemmedyrkede, solmodne tomater, hjemmerørt mayo (med æggeblommer fra egne forkælede høns, og jomfruolie der har trukket et par dage med min egen esdragon) og pudret med groft salt og friskkværnet peber.

Og så må jeg jo give Knud (ktm - var det ikke et knallertmærke engang i vores unge dage?)) ret i, at det her er en rigtig hyggelig tråd. Jeg er lidt misundelig på dig, Knud, for jeg ikke din tålmodighed til at tumle med de tidsdkrævende projekter, så skal jeg have sprængt tunge, så må jeg ahve fat i slagteren ;-9

Nå, men for at komme med et egentligt bidrag til tråden, så vil jeg lige nævne lidt om "jord&beton'erens madpakke":

Der er forskel på smørrebrød og madder i en madpakke - enhver form for cremet pålæg, der jo normalt lander øverst på de fleste stykker "frisksmurte", ville skulle skrabes af indersiden af omlægspapiret hvis man lagde dem i madkassen.

I min familie har vi derfor altid brugt agurken som patentløsning til det problem. Skåret ultratyndt (man kan selvfølgelig også rive den), er den tilstrækkelig neutral til at den kan lægges på både mayonaise, italiensk salat, remoulade, osv., uden at hele madpakken bare kommer til at smage af "agurkemadder", og om sommeren har det dertil den fordel at agurkens fugtighed forhindrer at brødet bliver tørt i løbet af de 4-6 timer det af og til skal leve i fangenskab.

I den anden ende (mellem det smurte brød og pålægget) er der naturligvis også brug for omtanke, men her er der ikke forskel på "madder" og smørrebrød; - intet overgår iceberg, når det drejer sig om at undgå et stykke svampet rugbrød i smulder, hvis pålægget er f.eks. tomater, makrel i tomat ell. lignende.

Ja-ja, - banaliteter, men jeg har oplevet hvordan det rent faktisk også har kunnet få skolebørn til at holde af madpakken (oplevet med halvstore bonusbørn i tidligere forhold).

Men om de ville hoppe på min fars yndlingsmad, har jeg aldrig prøvet. Min far arbejdede hårdt (dengang gravede man jo stadig en fuld kælder ud med spade, og kørte jorden op trillebør), så der skulle fedt og kulhydrater til. En af hans yndlingsretter til middag, var stuvet macaroni med hakkebøf eller frikadeller, - og som den kloge hustru min mor var, så fik han det selvfølgelig også med i madpakken.

Lyder det vanvittigt? Måske, men kold, stuvet macaroni har en nærmest osteagtig konsistens, og til madpakken skæres den i én centimeter tykke skiver (min far skulle helst have mindst et par centimeter), så stryger man et tyndt lag sennep på (klassisk Bähncke) og "beklæder" med taglagte skiver frikadelle eller hakkebøf - er det festdag, så skal der selvfølgelig afsluttes med et lag syltede agurker.

Og det hele står og falder naturligvis med kvaliteten af stuvningen - er det bare en gang meljævning lavet på pølsevand (som min farmor lavde den ... "Mad som vor mor laver den - fy for satan!" - plejede min far at sige), så er det naturligvis en kedelig oplevelse. Men er stuvningen "dagens hvide sauce" - det være sig f.eks. på havens krydderurter om sommeren, eller resten af hønsekødssuppen om vinteren, så er det mere end bare en kuriositet i madpakkens historiebog ;-)

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis