Jeg har sakset lidt da der her er en ret god forklaring på opbygning af en ydervæg osv.
CITAT :
"Spørgsmål:
Goddag,
vores hus har en facade mod nord som er en bærende trækonstruktion (Bjælkeskelett med 11x11 cm bjælker). Væggens tykkelse er kun 11 cm svarende til bjælketykkelsen) og er hermed tynd og ikke godt isolerende. Væggens overflade er på ca. 80 m2 hvoraf halvdelen er vindueareal. Vinduerne vil blive skiftet ud med energiruder. Opbyggelsen af efterisoleringen vil vi gerne lave ifølge et foreslag på rockwools hjemmeside. 150 mm rockwool kommer direkte på den eksisterende vægoverflade udvendig. Så skal der være en ventilationsrum og til sidst en træbeklædning.
Vore sprørgsmål i den sammenhæng er følgende:
-Hvor stor (mm) skal ventilationsrummet mellem rockwool laget og træbeklædningen være ?
-Hvor tyk skal brædderne til træbeklædningen mindst være (er der lovkrav/brandkrav) ?
-Hvilket slags træ skal man vælge til at lave træbeklædningen med ?
på forhånd tak
med venlig hilsen XXXX
Svar:
Vedr. Efterisolering af let ydervæg. :
Først går jeg ud fra at jeres hus både har en beklædning indvendigt og udvendigt, og at væggen ikke kun består af bjælkerne.
I skal undersøge hvad væggen består af. Når det er en let væg med et træskelet, er der formentligt noget isolering af en slags imellem bjælkerne. Det er vigtigt at undersøge hvad den indre vægbeklædning består af.
Hvis den indre vægbeklædning består af en plade af en slags, der er malet eller tapetseret eller lign., så skal der være en dampspærre placeret mellem pladen og træskelettet.
Hvis den indre vægbeklædning består af forskallingsbrædder opsat på træskelettet og derefter påsat rørvæv og pudset, så behøver der ikke nødvendigvis at være en dampspærre, idet pudslaget kan optage og afgive fugt så træskelettet ikke skades af store fugtkoncentrationer.
Det kommer dog an på hvordan jeres hus ellers er bygget og hvordan udluftning og tæthed er i huset. Hvis huset er meget tæt, vil jeg alligevel anbefale, at I laver en ny indervæg med dampspærre indenfor den nuværende indervæg, når I vil efterisolere huset så meget.
Problemet er jo, at når man efterisolerer et gammelt hus meget, så bliver det tæt, og alle de steder hvor fugten før har kunnet komme ud af konstruktionen bliver stoppet, så ophobes fugten inde i væggene, og der er skabt grobund for svampeangreb. Derfor skal dampspærren altid laves på den varme side af isoleringen, således at fugten ikke kan trænge indefra og ud i væggen og man skal sikre sig at den er tæt.
Det var lidt om dampspærren, nu til selve efterisoleringen.:
Jeg vil bestemt anbefale at I fjerner den eksisterende ydervægsbeklædning, den har ikke noget at gøre inde midt i væggen, så kan I også se hvor stolperne er, når I skal fastgøre de nye bjælker udenpå.
I skal bestemme jer for hvor meget I vil isolere. Småhusreglementet siger at en let ydervæg maksimalt må have en U-værdi på 0,20, svarende til ca. 200 mm mineraluld. Så I kan nøjes med evt. at skifte den isolering der sidder væggen i dag og så efterisolere med 100 mm.
Træbeklædningen :
Nu skal I bestemme jer for hvordan Jeres nye udvendige træbeklædning skal være. Skal beklædningen være lodret skal træbjælkerne nemlig være vandrette, og skal beklædningen være vandret skal bjælkerne være lodrette.
Lodret beklædning: det kan være sammenpløjede brædder eller det kan være en beklædning man kalder én på to, som består af at man først opsætter alle de inderste brædder med et mellemrum svarende til, at når man skal montere det yderste bræt, så passer det med, at det lapper over de inderste brædder med 1,5-2cm i hver side.
Sammenpløjede brædder er brædder med fer og not, eller en løs not der lægges ind. Brædderne kan have et profil, men behøver ikke at have det. Det kan også være en liste med T-form som man sætter ind mellem de to brædder, sådan at den stikker 10-15 mm ud over brædderne, det kan være rigtigt flot.
Vandret beklædning: Det kan være sammenpløjede brædder med fer og not (ikke løs fer), brædderne kan have en profil. Det kan være brædder på klink, altså hvor det øverste bræt ligger ovenpå det nederste og overlapper det med 1-2 cm, så beklædningen bliver lidt skrå. Det kræver lister i alle hjørner som beklædningen så kan støde op til, eller at man er meget nøjagtig, når man skærer brædderne til ( det skal også til ved profilbrædder).
Til beklædning kan I vælge fyrretræ, eller endnu bedre lærketræ. Lærketræ har en større masse og indeholder nogle olier der gør det mere modstandsdygtigt overfor vejr og vind. I kan også vælge en cedertræsbeklædning. Det fås både som smalle sammenpløjede lister, som fuldkantede brædder eller som brædder der er skåret i klinkform. Cedertræ har den fordel at det indeholder olier der gør det modstandsdygtigt overfor vejr og vind, og er der udhæng på huset, så regnen ikke løber ned af træet, kan I vælge at lade være med at behandle beklædningen, så får cedertræet en smuk sølvgrå farve efter et par år, det kan også behandles med olie, så det beholder den gyldenbrune farve.
Brandkrav til beklædningen :
Ja, der er brandkrav til ydervægsbeklædningens tykkelse. Hvis det er et fritliggende enfamiliehus i maks. halvanden etage (en etage + tagetage), så siger Bygningsreglementet for Småhuse enten at Udvendige overflader på ydervægge samt indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.
Klasse 2 beklædning er: (mindstetykkelser, skal fastgøres med søm eller skruer anbragt i rækker med en indbyrdes afstand på højst 60 cm for pladebeklædning og 100 cm for bræddebeklædning.)
· 21 mm sammenpløjede brædder
· 15 mm sammenpløjede brædder med højst 25 mm bagved liggende hulrum
· 9 mm krydsfiner eller spån- eller træfiberplade min. 600 kg/kbm.
eller at Uden på ydervægge med overflader mindst som klasse 1 beklædning kan anbringes en regnskærm med bagvedliggende hulrum. Regnskærmen skal udføres mindst som klasse A materiale.
Klasse 1 beklædning er f.eks. 9 mm gipskartonplader eller 9 mm gennembrandimprægneret krydsfinerplade.
Det betyder at hvis I bruger en udvendig 9,5 mm gipsplade til vindstandsende plade så behøver den udvendige træbeklædning, som så er regnskærmen, kun at opfylde kravene til klasse A materiale. Hvad der er godkendt til klasse A materiale afhænger af materialet og træsorten, så det er I nødt til finde ud af hos leverandøren.
Der kan gøres meget med træbeklædning, det er et spørgsmål om lyst, tid og kræfter og økonomi. I må ud for at spørge jer for og se jer om, hvad I bedst kan lide.
Træskelettet, det vindstandsende lag og ventilationen :
Når I har valgt beklædning skal I forstærke træskelettet med påforing af halvtømmer eller lægter. Hvis I vil have lodret beklædning, så kan I fastgøre 50x100 mm halvtømmer vandret til det eksisterende træskelet. Hvis I vil have vandret beklædning, så kan I først montere nogle 50x50 mm lægter vandret til de eksisterende stolper og derefter endnu et lag lodrette 50x50 mm lægter udenpå igen.
Så skal der isoleres, det er lettest at gøre for hvert lag, og forskydningen af vandret og lodret, hjælper til at samlingerne i isoleringen ikke kommer til at ligge ud for hinanden, hvilket bedrer isoleringsværdien. Husk at isoleringen skal skæres nøjagtigt til og må ikke sammenpresses.
Afstanden mellem lægter eller halvtømmer er afhængig af hvilken yderbeklædning og hvilken form for vindstandsende plade I vælger at benytte. En udvendig f.eks. gipsplade skal nemlig minimum fastgøres pr. 60 cm, men vælger I kraftige brædder, så kan der være op til 100 cm imellem tømmeret.
Udenpå tømmeret skal der være et vindstandsende lag, det kan være en gipsplade beregnet til det eller det kan være vindstandsende pap eller et lag Internit. De faste plader har den fordel at de er diffusionsåbne og brandhæmmende, men de er lidt mere besværlige at have med at gøre og lidt dyrere, men til gengæld kan I måske slippe med en lidt tyndere træbeklædning.
Udenpå det vindstandsende lag skal I have et ventilationsmellemrum på min. 25 mm. Monter en 25 mm tyk afstandsliste ovenpå tømmeret og så er I klar til at montere træbeklædningen.
Der er dog lige et men vælger I en lodret træbeklædning, skal I sørge for en god ventilation bag træbeklædningen. Ventilationen foregår bedst lodret mellem afstandslisterne. Luften kommer ind nede ved soklen og kommer ud oppe under tagudhænget, her kan den uhindret og uden at det ses komme gennem sprækker. Men er beklædningen lodret vil afstandslisterne være vandrette og dermed hindre ventilationen.
Man er derfor nødt til enten at sikre, at ventilationen kan bevæge sig vandret ved at beklædningen f.eks. ikke slutter helt tæt, eller bedst at opklodse afstandslisterne så ventilationen stadig kan bevæge sig lodret.
Fundamentet :
I skal selvfølgelig sikre at der ikke kan komme mus eller andre skadedyr op i isoleringen udefra. Det vil sige at det ekstra lag isolering i bygger på, skal sikres nedadtil.
Det kan f.eks. gøres ved at skrue nogle Lecablokke på fundamentet, gerne to eller tre over hinanden, så vil I nemlig også isolere fundamentet, hvilket vil gøre gulvet varmere. Lecablokkene skal efter at være skruet på det eksisterende fundament kastes ud og efterfølgende pudses. Hvis I vil gøre det helt godt så kan grave op langs fundamentet og lægge en trykfast isoleringsplade under Lecablokkene, så er fundamentet isoleret så godt som det er muligt.
Taget :
Jeg går udfra at der er udhæng på jeres tag så det stadig går ud over facaden selv om I bygger ekstra isolering udenpå.
I skal bare vide, at det da er et større arbejde selv at give sig i kast med, og jeg vil anbefale at I kun går i gang med det, såfremt at I selv har, eller har venner der har, håndværksmæssig kunnen.
Rigtig god fornøjelse "
Venligst Njord