Nyt tag på 70'er hus - beton eller tegl?

Hej !

Mit 37 år gamle skifer-eternit tag står for udskiftning og jeg skal nu have taget en beslutning om det skal være til beton eller tegl.
Jeg er klar over at mine spær skal forstærkes inden det tungere tag læges op.

Jeg er overbevist om at det skal være sort (ikke glaseret, men måske engoberet).

Men mit spørgsmål er hvad forskellen er i kvaliteten på beton (f.eks. Benders (http://www.bmc-danmark.com) og tegl fra f.eks. Lafarge-roofing (www.lafarge-roofing.dk)

Vil et betontag og et tegltag være lige pænt om f.eks 10 og 20 år ? confused

Er der andet som adskiller disse to tagstenstyper? confused

Er den ene type væsentlig bedre end den anden ? confused

Tak for jeres hjælp ! smile
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg synes tegltag er det flotteste også i længden.
Tegl er lavet af ler helevejen igennem, hvor cement er malet. Det er jo en smags sag og overvejelse om priser.
Er du sikker på at spærrene skal forstærkes?
Hovsa jeg kom til at se du taler om engoberet, det ved jeg ikke hvad er. sååååå hejsa
Om du skal vælge betontag og et tegltag er mest er spørgsmål om smag og pris... de skulle gerne holde nogenlunde lige længe... personligt synes jeg at tegl er klart det flotteste....

En helt anden ting er at du gerne vil have et sort tag - du skal så lige huske at alle de sten der hedder stor i virkeligheden er grå(hvis det ikke lige regner)... så med mindre du går over i glaseret eller engoberet så får du ikke et helt sort tag.

Husk lige at tjekke lokalplanen for det område du bor i - der er jo en del steder hvor man ikke må ligge glaserede tegl og hvis man spøger (min) kommunen så gælder denne regel så også engoberet tegl...
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Du har ikke overvejet en listetækning med tagpap på sådan en type hus du har der. ???

ved at gøre det har du hele tiden tæt tag i bygge perioden, da du kan ligge X-finer direkte oven på skiferen.

Sydjysk Tagentreprise

7100 Vejle

60767424

Alt i tagpap arbejde

se mere på www.sj-tagentreprise.dk

Hej !

Nej det har jeg aldrig overvejet og kommer heller ikke til det.
Der kommer aldrig tagpap på mit hus.
Det falder ikke i vores smag.

Det gamle tag skal af og så skal der undersøges om der er fejl i tagkonstruktionen som skal rettes før der kommer nyt tag på.
Jeg vil ikke lukke mit gamle tag inde under et nyt tag.
Det er meget brugt at lægge Decra ståltag direkte oven på skifertag - det er der flere på vejen jeg bor på, det har gjort. Jeg er dog ikke tilhænger af stå-tag, det ligner noget der er for billigt.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Jeg har selv været i samme dilemma, hvor et eternittag skulle erstattes med tagsten.

Kiggede først på løsninger med beton, bl.a. med overvejelser pga. billigere m2 pris for den samlede løsning. Men efter at have regnet nærmere og spurgt mig for hos bl.a. konstruktører , håndværkere og vurderingsmænd valgte jeg en teglløsning. Levetiden og æstetikken gør blandt andet at et tegltag er en bedre investering især i længden.

Betontagsten vil al andet lige danne bedre vedhæftning for bla mos og alger, og derfor kræve større vedligeholdelsesindsats.

Ved valg af tegl bør du være opmærksom på at overfaldebehandling såsom engobering eller galsering, dels har betydning for udseende dels styrke/levetid. Glasering/engobering er i grunden den samme behandling, nemlig påbrænding af silicium/silikat (i pricippet sand) i et tyndere eller tykkere lag.

Engobering er ca. 1/6 - 1/7 af tykkelsen på glasering, såkaldt ædel-engobering er ca. 2 - 2,5 gange tykke end almindelig engobering og altså nogenlunde det halve af glasering. Forskellen på de engoberede og glaserede tegl er som udgangspunkt at glaseret er meget blankt, og engoberet mere eller mindre matteret, alm. engobering mest mat. Alle 3 typer har fordelen ved vedligeholdelsesfrie da der ikke er grobund for mos/alger.

Du bør vælge tegl, og overlade valg af type til din smag. Når man ser på billedet af dit hus vil jeg anbefale dig et almindeligt engoberet, det vil ikke stå og "skrige på opmærksomhed", sådan som et glaseret.

Endelig hvis du skal fortærke dine spær, klares det hurtigt og enkelt ved at laske spærtræ (f.eks. 2"*10") på siden af det eksisterende, men du bør nok overveje at få leverandøren af teglet til at lave en beregning for dig, dette gør de fleste gerne uden at det koster noget nævneværdigt.

Håber du kan bruge mine betragtninger til at komme en beslutning nærmere.

Mvh
Hej,
Jeg vil gerne melde mig under tegl-fanen. Det er lidt dyrere end beton, men i min mening også pænere. Jeg har selv lagt et sortengoberet tegltag her på hytten, og er meget tilfreds med resultatet, (der lå også tegl på før..). Prisforskellen på tegl vs beton, er faktisk ikke så stor, når man regner levetiden ud. arbejdskraft, stilladsleje, undertag m.m. er jo ofte det samme. I mit tilfælde var merprisen omkring 20.000.. bestemt nogle penge jeg syntes der er godt givet ud!!

Engoberede tegl er ganske rigtigt noget der er sprøjtet/brændt på efterfølgende. Randers Tegl laver noget der hedder "blå-dæmpet", som ligner meget, men med et strejf af blåt skær - deraf navnet. Disse tegl er farvet hele vejen igennem. Dog er de en del dyrere end de alm. engoberede.

God fornøjelse!

hilsen Søren
Pga. fattigdom valgte vi for 12 år siden betontegl og fortryder i dag meget, idet vi har store kvaler med mos og alger.
Jeg ville i dag vælge en form for stål eller glaseret, el.lgn., tegl alene pga det skide mos og alger.
Jeg prøver nu med algedræber og tagrens, men virker det ikke river vi nok lortet af og skifter det kun 12 år gamle tag.
mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Har selv et hus med skifferetanit og render rundt med mange af de samme overvejelser. Jeg ved ikke om det er nødvendig med forstærkning af spær for mig. Det er et 1,5 plans hus med spær i 2"*6" med ca. 60 cm mellem dem og ca. 50 graders hældning. Men jeg ønsker uanset at forhøje dem af andre grunde. Dels for at få plads til mere isolering uden at det koster plads. Dels for at få mere udhæng, da jeg også render rundt med overvejelser om en udvendig isolering (enten en ny skalmur eller armeringspuds på facadebats).


Endelig hvis du skal fortærke dine spær, klares det hurtigt og enkelt ved at laske spærtræ (f.eks. 2"*10") på siden af det eksisterende, men du bør nok overveje at få leverandøren af teglet til at lave en beregning for dig, dette gør de fleste gerne uden at det koster noget nævneværdigt.



Den mulighed har jeg også overvejet, men kan ikke helt gennemskue hvordan jeg gør det rent praktisk, når jeg har fået skifferetanitten og lægterne af. Kan jeg bevæge mig rundt på de gamle spær for at skrue nyt spærtræ uden at ødelægge isolering og gipsplader?

En anden mulighed jeg har overvejet er at lade de gamle lægter sidde og montere det nye spærtræ ovenpå, så jeg får en form for en sandvitskonstruktion.

En tredie mulighed (hvis det er en mulighed) er at lade skifferetanitten ligge og montere spærtræ ovenpå. Jeg kan se nogle klare fordele ved denne løsning, med ved ikke rigtig om den er mulig eller om der er andre problemmer som jeg ikke har gennemskuet endnu.
Den største fordel er at jeg på intet tidspunkt skal undvære tag. Erfaringer siger mig at tingene tager 10 gange så lang tid i forhold til en prof for mig som GDS, når der er noget jeg skal prøve første gang, da der opstår spørgsmål undervejs, der lige skal afklares. Så er det rart med tag på.
En anden fordel er at hvis jeg om 5-10 år når så vidt at jeg vil renovere indvendig, så bliver isoleringen oven på skifferen liggende, når gipsen pilles ned. Jeg har så mulighed for at lave en helt tæt dampspærre 1/3 inde i isoleringen og alle mine installationer på indvendig side.
Men hvordan fastgør jeg de nye spær? Og er der nogle ulemper ved at lade det gamle tag sidde (bortset fra at jeg ikke få fyldt op med isolering mellem de gamle lægter)?

En fjerde mulighed er selvfølgelig at rive det hele ned og lave det hele af een gang (både udvendig og indvendig). Vil dog gerne have projekter i små bidder.

Kommentarer til løsningerne eller alternative løsninger modtages meget gerne.

mvh Hans
Citat fra Hans123456789

Har selv et hus med skifferetanit og render rundt med mange af de samme overvejelser. Jeg ved ikke om det er nødvendig med forstærkning af spær for mig. Det er et 1,5 plans hus med spær i 2"*6" med ca. 60 cm mellem dem og ca. 50 graders hældning. Men jeg ønsker uanset at forhøje dem af andre grunde. Dels for at få plads til mere isolering uden at det koster plads. Dels for at få mere udhæng, da jeg også render rundt med overvejelser om en udvendig isolering (enten en ny skalmur eller armeringspuds på facadebats).



Den mulighed har jeg også overvejet, men kan ikke helt gennemskue hvordan jeg gør det rent praktisk, når jeg har fået skifferetanitten og lægterne af. Kan jeg bevæge mig rundt på de gamle spær for at skrue nyt spærtræ uden at ødelægge isolering og gipsplader?

En anden mulighed jeg har overvejet er at lade de gamle lægter sidde og montere det nye spærtræ ovenpå, så jeg får en form for en sandvitskonstruktion.

En tredie mulighed (hvis det er en mulighed) er at lade skifferetanitten ligge og montere spærtræ ovenpå. Jeg kan se nogle klare fordele ved denne løsning, med ved ikke rigtig om den er mulig eller om der er andre problemmer som jeg ikke har gennemskuet endnu.
Den største fordel er at jeg på intet tidspunkt skal undvære tag. Erfaringer siger mig at tingene tager 10 gange så lang tid i forhold til en prof for mig som GDS, når der er noget jeg skal prøve første gang, da der opstår spørgsmål undervejs, der lige skal afklares. Så er det rart med tag på.
En anden fordel er at hvis jeg om 5-10 år når så vidt at jeg vil renovere indvendig, så bliver isoleringen oven på skifferen liggende, når gipsen pilles ned. Jeg har så mulighed for at lave en helt tæt dampspærre 1/3 inde i isoleringen og alle mine installationer på indvendig side.
Men hvordan fastgør jeg de nye spær? Og er der nogle ulemper ved at lade det gamle tag sidde (bortset fra at jeg ikke få fyldt op med isolering mellem de gamle lægter)?

En fjerde mulighed er selvfølgelig at rive det hele ned og lave det hele af een gang (både udvendig og indvendig). Vil dog gerne have projekter i små bidder.

Kommentarer til løsningerne eller alternative løsninger modtages meget gerne.

mvh Hans


Uhh.. det lyder ikke rigtigt, dét med at smide spær udenpå igen. Spærrene hviler jo normalt på indermuren, hvilket dine nye spær ikke vil kunne. Dvs. at de gamle skal bære dobbelt så meget som hidtil. Der vil sikkert også blive et problem, da dine eksisterende spær sikkert er hanebåndsspær , men placerer du nye udenpå, vil der ikke være noget der holder sammen på det i bunden...

Hvis du rykker alt af, og monterer nye spær - kan det klares på en 2-4 dage, alt efter hvor meget hjælp du kan få. (Har gjort det hos en bekendt - men vi var også en 6-8 stykker.. 1 dag til at rykke det gamle af og få sat nye spær op, 2 dage til montering af nyt undertag.. hvorefter der er "ro" på, da der er lukket af for vejret)

Sådanne projekter er *meget* svære at lave i små bidder. Vil foreslå at snakke med en bygningsingeniør om det beregningsmæssige. De penge kan være givet godt ud!
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også