Er der nogen der kender til en lille magisk boks, hvor man kan tilslutte en printer, en multifunktionsprinter (med scanner), og en ekstern harddisk?
Det største problem er scannerdelen. Der findes masser af printerservere, og harddiske til at sætte til netværket. Men jeg kan ikke finde nogen der kan klare en scanner. Kan det virkelig passe?
Jeg har en bærbar, der er koblet til trådløst netværk, men jeg ville gerne have koblet ovennævnte på også, så jeg kan scanne, og printe, fra sofaen, sengen haven osv.
Et alternativ til en "scannerserver" (hvis man kan kalde den det), ville være at bruge en gammel computer som server, men det gav et ligende problem, da jeg ikke umiddelbart kan dele en scanner, som man ellers kan med en printer.
Er jeg virkelig den første der stødt på det problem? Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe mig