Redningsåbniger, hvornår??

Hej

Er der nogle her der har helt tjek på redningåbninger? Hvornår skal der være redningsåbninger og hvor store skal de være? Bør det være nævnt i en tilstandsrapport hvis der burde have været nogle sådanne??

Mvh

Claus

Morten
1 svar
 Følg tråden
Hej

Det er ikke en bygningssagkyndigs pligt at måle størrelsen på redningsåbninger, men hvis det eksempelvis er et hus bygget efter Småhusreglementet 98, og der er en såkaldt åbenlys ulovlighed, skal det nok være oplyst i tilstandsrapporten.("lidt uldent svar").

Men som minimum skal bygninger opfylde de lovmæssige krav der var på opførelsestidspunktet, eller hvis de er byggesagsbehandlede ved senere ombygning.

Her er et klip fra småhusreglementet vedrørende redningsåbninger.


***************************************

3.5 Redningsåbninger

3.5.1 Beboelsesrum og køkken i selvstændigt rum skal have redningsåbning direkte til det fri enten som vindue, dør eller lem.

Redningsåbning kan dog udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er redningsmulighed gennem andre rum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.
(3.5.1) Udeladelse af redningsåbning, når der er redningsmulighed gennem to af hinanden uafhængige naborum, kan f.eks. anvendes ved opsætning af en udestue foran en redningsåbning.


3.5.2 Redningsåbningernes fri højde og bredde skal tilsammen være mindst 1,5 m. Hverken højden eller bredden må være mindre end 0,5 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terræn, skal højden dog være mindst 0,6 m.

Højden fra gulv til underkanten af redningsåbningen må ikke være over 1,2 m.

Redningsåbninger skal være lette at betjene og skal kunne holdes fast i en stilling, så der er fri passage både indefra og udefra.



(3.5.2) Redningsåbninger skal uanset typen kunne åbnes så meget, at der fremkommer en åbning, hvor summen af h og b er mindst 1,5 m. Desuden må hverken h eller b være mindre end 0,5 m. Er underkanten af redningsåbningen over 2,0 m fra terrænet skal h dog være mindst 0,6 m.




------------------
www.orla-nautrup.dk
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her