Gesims

Hejsa

Jeg vil gerne have glaseret tag på mit hus, men jeg synes ikke det sorte tag står specielt godt til de røde mursten. For at råde bod på det vil jeg gerne have en hvidpudset gesims hele vejen rundt, så der er en kontrast farve melem det sorte og røde.

P.t. er der udkravninger på langsiderne af huset og på gavlen hvor valmen er.
Men der er ikke på de skrå sider mellem gavl og tag.

Jeg gik så og overvejde om man kunne "eftermontere" den slags, og ikke mindst hvordan....

Man kan formentlig mure udkravningerne op så de matcher de eksisterende og derefter pudse eller filtse det op. Men jeg ville helst om gesimsen ikke blev så kantet, og tænkte om det er muligt at støbe den slags på en eller anden måde... eventuelt ved at montere nogle armeringsjern i det eksistende murværk, bygge en støbeform om armeringen og så simpelthen støbe det hvor det skal sidde... kan dog ikke overskue om det bliver så tungt at jeg aldrig kan holde det på plads...

nogen ideer ?

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Lars

Når du ikke er helt varm på det sorteglaserede tag, hvorfor så vælge det?
Skal det være glaseret tegl findes der da en rød, eller nok rettere brun glaseret tegl der er klædelig til ældre rødstenshuse.

Dine ideer om en gesims i en kontraststribe... Tjaeee det adskiller da den sote fra det røde hus. Men en gesims på gavlen har oftest en lille krølle ind på gavlen og er ikke kun helt ude ved kanten.

Jeg har en gesims på min gavl, og helevejen langs facaden. Det samme har et par af naboerne...Jeg vil se om jeg kan få taget et par billeder så du måske kan finde lidt inspiration. Vore huse er godtnok kun 5-6 år gamle, men med gesims og i en modernefortolkning af de klassiske linier.

I dit tilfælde tror jeg helt sikkert at jeg ville holde mig til de originale materialer. Din flotte hjemmeside viser et hus der netop er restaureret med respekt for de traditionelle dyder. Det er kort og godt et dejligt hus, klassisk og meget smukt at se på.

De glaserede tage hører hjemme på huse der er lidt mere i palæ stil og den rigtige klassiske stationsbygning, de helt store patricierhuse... Sjovy nok kan man se et mindre hus fra tyverne på 70-80 kvm bære betegnelsen patriciervilla hos mæglerne... det kalder jeg at omgåes begreberne med en vis overfladiskhed...

Hold dig til de flotte linier og materialer dit hus netop er karakteriseret ved. Det er et hus med en flot helhed. Og er restaureret med respekt for de gamle håndværk. Det betyder jo ikk at man ikke ken modernisere og få en anden rum anvnedelse osv... Det har du jo allerede flot klaret med 2. salen.

MVH Njord
Hej Njord

Mange tak for de pæne ord.

Jeg kan sagtens følge hvad du siger og er til dels enig. Men jeg SKAL have gjort et eller andet ved mit tag indenfor en overskuelig fremtid og var egentlig mest stemt for at få lagt røde tegl igen - men det er ligesom om man ikke rigtig får noget for pengene... endvidere synes jeg tit at nye tegl tit enten er for røde for ensartede eller på anden hvis ikke rigtig passer til huset.

Jeg er enig i at glaserede tegl og gesimser ikke umiddelbart er husets nuværende stil, men det er dog en stil man tit ser på andre huse fra samme periode (1920'erne). Så jo, det vil give huset et andet udtryk, men det vil stadig virke originalt. Huset ligger i et kvarter hver der næsten udelukkende er murstensvillaer og patriciavillaer i enten den ene eller anden stil, så ændringen af mit hus' udseendene/udtryk vil ikke få det til at "stå ud" fra de andre.

Rød/brun-glaserede tegl har været oppe at vende, men der er ikke ret mange huse der har den slags, så det er svært at forestille sig helt hvordan det kommer til at se ud.

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Jeg har stået i den situation, at jeg manglede noget gesims langs tagfladen i gavl, fra fod og op til halvvalmen på mit hus.

Det blev løst ved at lime nogle lecamursten på op langs med tagfladen. Det blev gjort med fliselim. Efterfølgende blev gesimsen pudset.
Det kan meget nemt komme til at se ud som noget gratværk, så jeg vil nok foreslå, at du fjerner formuren, der hvor du gerne vil have gesimsen, og derefter får muret gesims på, denne skal ikke være for voldsom, umiddelbart mener jeg ikke den skal rage længere end 4 cm ud, der hvor det er mest. Så er der bare at tage stilling til, om det går op med målet på tagstenene.

Kan det ikke lade sig gøre at få røde kulbrændte tagsten i dag? Hvis det kan, så var det måske en anden mulighed fremfor de sorte glaserede, men det kan selvfølgelig godt være, at det er en dyrere løsning, hvis altså den eksisterer.

Carsten.
Hvad med porebeton... vil man kunne bruge det? Det er lidt nemmere at tilpasse.

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Citat fra marla05

Hej Njord

Jeg er enig i at glaserede tegl og gesimser ikke umiddelbart er husets nuværende stil, men det er dog en stil man tit ser på andre huse fra samme periode (1920'erne). Så jo, det vil give huset et andet udtryk, men det vil stadig virke originalt. Huset ligger i et kvarter hver der næsten udelukkende er murstensvillaer og patriciavillaer i enten den ene eller anden stil, så ændringen af mit hus' udseendene/udtryk vil ikke få det til at "stå ud" fra de andre.

Rød/brun-glaserede tegl har været oppe at vende, men der er ikke ret mange huse der har den slags, så det er svært at forestille sig helt hvordan det kommer til at se ud.


I dit sted ville jeg ikke have betænkeligheder ved at vælge glaserede tegl, idet dit hus, i min begrebsverden, netop er en type der kan bære det.
Jeg ville selv meget gerne have haft glaserede tegl på vores, men da det er et tidligere husmandssted, synes jeg det ville være vildt ude af pagt med huset, selv om det er forlænget med 4 meter og ikke længere er helt så snoldet at se på.

I Holbæk, på Omfartsvejen, er der en gård ud til vejen, hvor de sælger grøntsager om sommeren, hvor man har lagt brune glaserede tegl på, både på stuehus og en mindre garagebygning. Stuehuset tager sig, efter min ringe mening, utrolig godt ud. Det er et hus, der godt kan sammenlignes med dit. Garagebygningen ser nok lidt pudsig ud, men der er i det mindste overensstemmelse i tingene.

Jeg ville ikke være helt vild med de sorte, idet jeg synes de sender for voldsomme wannabee "slotssignaler!"biggrin

mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hejsa

Ktm. Jeg er meget enig med dig. Huset kan sagtens bære det.

Jeg har fået vores grafiker til at lave et udkast til hvordan det kommer til at se ud på netop vores hus.

Forslag 1 er med gesims hele vejen rundt. Forslag 2 er der kun gesimser på langsiderne samt ved valmen.

Umiddelbart er det lige før jeg synes forslag 2 ser bedst ud... ved foreslag 1 kommer det lidt til at ligne en "hat". Endvidere vil det være ufatteligt meget nemmere med forslag 2 da jeg så bare skal pudse de eksisterende udkravninger op.

Hvad siger i?

Med venlig hilsen
Lars Markussen
http://www.allegade55.dk
Hej igen

Jeg vil forsøge at tage lidt billeder i aften.
Så kan du se hvordan min gesims er lavet.
Måske kan det give noget information / inspiration.
Jeg tror du skal huskle på at dit hus jo er relativt lille.
Og at du herfor skal sørge for at finde en tagsten i et relativt lille format.
Bliver stenene for store virker de hurtigt som noget der er lagt på... og ikke klæder huset som det tag du har nu.

MVH Njord
Alene for at få lidt mere udhæng ville løsning 1 tiltale mig, men jeg kan godt følge dine betragtninger, men afvent lige Njords skilderier.

Det er jo ret almindeligt med gesims hele vejen rundt, men vel ikke så ofte i en kontrastfarve, der unægteligt fremhæver sagen ret meget.

Jeg ville ikke se helt bort fra brun rød/brun.
Dine røde mursten ser lidt blege ud på billederne, og jeg kunne frygte at de blegnede endnu mere ved det knaldsorte tag??

Men hvor er det svært at tage stilling til et nyt tag. Det er jo nærmest 2/3 af hele husets fremtoning, man piller ved.

Da vi skulle tage stilling til vores var jeg nær havnet i utalrige grøfter når vi kørte omkring i landskabet og lurede på andres tage. Hvor er der dog mange fantastisk grimme løsninger rundt omkring!! :-)

mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej igen

Det var blevet mørkt inden jeg kom hjem...

Jeg er helt klart fortaler for forslag 1, hvis det skal være...
Kan også acceptere forslag 2... Men gesimsen ser for mig mere rigtig ud i forslag1.

En brunglaceret tegl vil passe langt bedre end et sort. Den sorte kontrast kan nemt blive for stor tror jeg. En hat effekt kan man måske kalde det.

MVH Njord
synes ikke de sorte tegl til et rødt murstens hus passer overhovedet med mindre du har planer om at smide puds på hele huset... ville nok gå efter en brun eller rød tegl igen, man kan faktisk også få blå eller grønne tegl som også er ret flotte..

Under uddannelse til Tømrer (sidste års lærling)
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også