Hvordan kan jeg omregne ?

Hej.

Hvis jeg har en cylinder der kan trykke 10 bar 10 cm, hvordan kan jeg så omregne denne kraft, til watt ?

Hvis jeg husker det rigtigt, så er en bar lig med 1 kg pr. cm2 ?


Venligst

Christian

Nyd livet.......lev i nuet.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du kan ikke omregne en kraft til Watt. Watt er en enhed for effekt, altså arbejde pr tidsenhed.

Jeg er ikke sikker på hvad du mener med "cylinder der kan trykke 10 bar 10 cm" mener du 10 cm2?

1 bar er som tommelfingerregel lig 1kg/cm2 (hvis der er en teoretisk fysiker tilstede får jeg nu på hattepulden for at sammenligne bar (tryk) med kg/cm2 (vægt pr overflade), men for praktiske formål er det nu en udmærket sammenligning)

Torben
Jeg må hellere lige uddybe

Tryk = kraft/areal (måles i bar, eller mere tidssvarende i Pascal (Pa), 1 bar =100000 Pa, eller 1000 hektoPascal (hPa), som meteorologerne bruger, det betyder at én hPa=1 millibar))

Kraft måles i Newton (N)

1 bar = 100000 Pa = 100000 N/m2 = 10N/cm2

Tyngdekrafften trækker i et 1-kg lod med en kraft der netop svarer til (ca) 10 N, derfor kan man godt, hvis man er ingeniør eller praktisk fysiker, sige at 1 bar er 1 kg/cm2, men hvis man er teoretisk fysiker vil man stejle over dette udsagn)

Torben
Hvis jeg har en cylinder med en arel på 1 cm2 og stempelgang på 10 cm, og trykker med en kraft på 10 bar, kan man så ikke regne ud, hvad det ville svare til i kwatt/time ?

Hvis jeg løfter 10 kg 10 meter op i luften, er det så den samme energi, der skal til for at løfte 1 kg 100 meter op i luften, og 100 kg 1 meter op i luften ?

Venligst

laura
Et par korte svar:

Citat fra laura

Hvis jeg har en cylinder med en arel på 1 cm2 og stempelgang på 10 cm, og trykker med en kraft på 10 bar, kan man så ikke regne ud, hvad det ville svare til i kwatt/time ?


Nej

Citat fra laura

Hvis jeg løfter 10 kg 10 meter op i luften, er det så den samme energi, der skal til for at løfte 1 kg 100 meter op i luften, og 100 kg 1 meter op i luften ?


Ja.

For at uddybe:

I øverste tilfælde kan man ikke udregne et arbejde der er tale om en kraft, den kan altså ikke umiddelbart omregnes til en effekt. Udtrykket kWatt/time giver ikke nogen mening, Watt (effekt) er Joule (arbejde) per sekund (tidsenhed). Så watt (effekt) pr time (tidsenhed) giver ikke nogen mening.

I nederste tilfælde er arbejdet 10 kg*10m*10 m/s2 = 1000 kgm2/s2= 1000 Nm = 1000 J (idet jeg tilnærmer tyngdekraften til 10 m/s2). Hvis du slipper loddet udfører tyngdekraften nu det tilsvarende arbejde, så summen af dit og tyngdekraftens arbejde bliver nul.

Hvis du udfører dette arbejde på 1 sekund har du arbejdet med en effekt på 1000 J/s = 1000 W = 1 kW (= ca 1,33 HK)

Torben

mvh
torben
Tak.

Jeg tror jeg forstår det bedre, hvis jeg kan få svar på det her:

Hvis jeg har 1m3 vand hængende 10 meter oppe i luften, hvor meget energi kunne jeg få ud af det. Her tænker jeg på, hvor meget energi jeg har hængende oppe i luften, som jeg måske kunne udnytte.

Venligst

Christian

Nyd livet.......lev i nuet.
Annonce
1 m3 vand svarer til 1000 kg, så du har 1000 kg*10 m*10 m/s2 = 100000 kgm2/s2 = 100 kJ

Dette under forudsætning af at det, du tænker på er hvor meget energi, du kan få ud af at lade vandet falde de 10 m ned (og igen at tyngdeaccelerationen er 10 m/s2, hvilket er en tilnærmelse). Man kan tale om mange andre former for energi, vandet indeholder; f. eks varmeenergi (der vil frigøres energi hvis vandet gøres koldere), tilstandsenergi (der vil frigøres energi hvis vandet skifter tilstand til is) o.s.v.

mvh
Torben
Tak for det.

Nu håber jeg ikke, at jeg trætter dig, men gider du forklare lidt mere om den førnævnte "tilstandsenergi", når vandet bliver til is ?

Venligst

Christian

Nyd livet.......lev i nuet.
Mjoe.... Men jeg er ikke sikker på at jeg kan give en god forklaring.

Det "koster" ca 334kJ/kg at smelte 0 grader varm is til 0 grader varmt vand, altså samme energi, det "koster" at opvarme vand næsten 80 grader (vands varmefylde er ca 4,186 kJ/kg). Derfor kan man sige at vand "indeholder" denne energi idet den kan frigøres hvis vandet bringes på fast form (is).

Håber det hjalp lidt...


mvh
Torben
Jeg må lige tilføje: Det er jo defor is er så god til at køle andre væsker. Bare 2-3 små isklumper i en stor 4-fingers gin og tonic bringer den omgående ned på nul grader og holder den der også selvom du stiller den i solen nogle minutter.

Torben
Tak Sørensen.

Nu kommer million-dollar-spørgsmålet:

Når vand bliver til is, så sker der en udvidelse af massen på omkring 4 %, har jeg læst. Denne udvidelse kan, hvis vandet kommes i en kraftig lukket beholder, opbygge et meget stort tryk, på måske 1000 bar.

Hvis man kunne udnytte dette tryk, og lagre energien, og sammenlignede den, med energien det kræver at fryse vandet til is, hvordan ville det så mon se ud ?

Venligst

Christian

Nyd livet.......lev i nuet.
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis