Bundprop-logik

Hej alle.
Med fare for at blive grinet halvt i havet har jeg nogle spørgsmål.
Jeg har en ældre Terhi 410 jolle, som jeg købte sidste år. Den havde ingen bundprop, men jeg fik bestilt en fra Holbæk Bådservice. Den fik jeg sat godt fast, og fik båden i havnen. Der har den så ligget hele sommeren, efteråret og kom først op i slutningen af december.
Jeg har med jævne mellemrum været nede for at tømme båden for vand...
Da jeg tog den op, spurgte min svoger mig, om ikke båden var selvlænsende, hvis bundproppen var ude, når den lå i havn?
Ahem... det vidste jeg jo ikke rigtig. Nu har jeg læst andre steder på nettet, at Terhi joller med bundprop er selvlænsende. Men jeg stiller alligevel spørgsmålet i dette vidende forum, for det ville jo være temmelig bittert at komme ned på havnen og finde sin jolle på bunden af denne sad
Så altså: kan jeg roligt hive bundproppen ud, når jeg forlader båden? Og er det ikke korrekt, at sætte bundproppen i "udefra", så vandet hjælper med at trykke den ind? (bundproppen kan ikke "skrues" i, men skal mases ind i hullet).

Tak for kommende svar,
venlig hilsen Brian.
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hej med dig.
jeg kender ikke din båd, men såfremt din dørk indvendig ligger over vandlinien sker der ikke noget, ellers synker båden.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Citat fra Brianbrejning

Hej Lynæs.
Tak for dit svar.
Som nybegynder er jeg lidt i tvivl om, hvad dørken er. Er det bunden af båden? Hullet til bundproppen er under vandlinien.
Vh. Brian.
.

dørken er det man går på

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Terhi 410 er det den der er støbt af ABS plast, altså blød plastic ?

V.h. Håndværkeren
Citat fra Håndværkeren

Terhi 410 er det den der er støbt af ABS plast, altså blød plastic ?

V.h. Håndværkeren


Ja, det tror jeg. Jeg skulle nemlig reparere nogle afslag i bundens profiler, og der fik jeg af vide fra en marineshop på havnen, at jeg ikke kunne bruge glasfiber, men skulle have noget specielt "Terhi-fix" gennem Holbæk Bådservice. Som sagt så gjort, dyre sager, men det virkede og holder stadig.

Dørken er revnet, så hvis man træder med hælen, "synker" man lidt i. Men nedenunder er der en slags hårdt skum af en slags, og så nederst igen den hårde bund. Skummet er fyldt med luft, går jeg ud fra, for at lave opdrift, men når det så har regnet ned i båden, så er skummet også fyldt med vand. Når jeg øser båden tom, bliver der derfor ved med i lang tid at rende vand ned i bagenden af båden, hvor benzintanken er. Alt dette vand gør jo også båden tung. Jeg prøvede at give dørken et lag Terhi-fix, men det holdt ikke. Ved godt jeg burde lave en træbund, men tiden...

Men hvis jeg piller bundproppen ud, står der vel også vand i kontakt med dette skumlag mellem skrogene?

Tak for alle gode råd,
vh. Brian.
Annonce
Hvis du piller spunsen ud (Bundproppen) vil der stå vand i skummet, ja det er rigtigt.
Men båden er ikke beregnet på at ligge "fast" i vandet, meningen med den lette konstruktion er netop problemet med at få en bådplads. Så lavede man denne bådtype der er så let at enhver kunne hive den op på stranden eller på en trailer i en havn. Den skal faktisk stå afdækket når den ikke bruges, for solens UV stråler ødelægger plastikken. Det har du nu beviset for ved at den revner og ikke er så blød i matrialt som da den var nyere.
Jeg håber ikke du har givet for meget for den, for så er du blevet snydt godt og grundigt.
Helt ærligt ! Skaf dig af med den og anskaf dig en ordentlig glasfiber eller træjolle, du får ikke andet end bøvl med den du har.
Det skulle vel ikke være en du har købt i Sønderborg, på hjørnet af Grundtvigs Allé og Sønder landevej ?

V.h. Håndværkeren
Nej, jeg har ikke givet for meget, jeg kendte dens tilstand, den havde stået under åben himmel bag en lade i fem år, og jeg fik jolle, motor og bådtrailer til en samlet god pris ;-)
Og den er ikke købt på det hjørne, du nævner.
Jeg bruger den primært til at tage ungerne ud på fjorden og hygge og også fiske lidt, og til de formål er den helt fin. Måske køber jeg en bedre med tiden, nu må vi se.
Men hvad mener du om, hvorvidt bundproppen skal ud eller ej når man forlader båden?

Vh. Brian.
Hvis bundproppen er under vand når båden ligger ubelastet, skal den ikke ud. Hensigten med en bundprop over vandlinien er at gøre båden selvlænsende, er den under vandlinien vil den blot ligge og trække mere vand ind.
På nogle sejl joller er der et lænsesystem som kan åbnes under sejlads, som så suger det søvand ud der kommer ind over jollen, der skal dog lukkes ved stagvendning. Jeg mener at huske at bla. Starbåden er udstyret med den type selvlænsere.

V.h. Håndværkeren
Det lyder meget logisk, det du beskriver. Men på nogle fiskeklubbers hjemmesider står der, at deres joller ligger uden bundprop (pga. tyveri af bundproppen), og at medlemmerne derfor selv skal have en med. Og det lyder til at være tilsvarende joller, som også ligger fast i vandet?
Se fx http://www.fabelfisken.dk/phpBB2/frederiksvaerk.php og
http://www.fiskeren.dk/Nyheder/SU-nyt.html nederst på siden.
Men det kan være, det er glasfiberbåde uden det "sugende" mellemlag?

Vh. Brian.
Hvis budproppen sidder som på den viste jolle, er der ikke tale om en bundprop, men et lænse hul som indvendig er forbundet med et rør der går ud agter. Når båden er i fart fremad vil der opstå et vacum som suger vandet ud af båden, en slags selvlæns. Men det kræver at dørken er over vandlinien når båden ligger ubelastet.

V.h. Håndværkeren
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis