Hvordan laver jeg hul i murstensvæg

Jeg har købt et murstenshus. I bryggerset skal jeg lave et rektangulært hul i muren ca. 20x25 cm. dels til en aftrækskanal til tørretumbler, dels til en kattelem. Muren består af mursten på ydersiden, 10 cm. isolering i plader og en plade af en slags på indervæggen.

Hvordan gør jeg dette så jeg dels forhindrer vandindtrængning, dels bevarer en rimelig isoleringsgrad, dels får et pænt resultat?

Mvh. Jesper
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg går ud fra, at katten ikke skal gå gennem samme hul som du sender tumblerluft ud af (?) smile, så der altså er tale om 2 huller.

Tager vi din tumbler først, er det vel et et rundt hul der skal laves hvorigennem du stikker slangen fra tumbleren. Udvendigt kan du sætte en afslutning fra en ventilatorudgang, som fås i netop den rette størrelse, og som er lukket indtil luften fra tumbleren presser den op. Det er den med gæller, der åbner og lukker sig efter pres indefra.

Isoleringsmæssigt er dit eneste problem, at sørge for, at lågen til tumleren er lukket når den ikke bruges, for selvom det udendørs jalousi er lukket, når der ikke er pres indefra, er der ikke megen isolering i en gang platic, som de jo normalt er lavet af.

Med hensyn til kattelemmen, er det straks sværere.

En god gammel regel er imidlertid, at en rigtig god isolering er luft.

Derfor skal du lave 2 lemme - en udefra og en indefra. Disse lemme skal være så tætte som muligt når de hænger uvirksomt ned, fordi mis enten er på jagt eller ligger på ryggen i din lænestol.

Jeg tror jeg ville lave en ikke ret høj gummivulst hele vejen rundt om lemmen, og på klappen ville jeg sætte et så tyndt stykke gummi, så mis kunne få lemmen til at flytte fra den ene side af gummivulsten til den anden, ved at presse med hovedet. Derved ville den tynde vulst på lemme kunne flytte fra inderside til yderside, og dog stadigt ligge tæt på en stor del af lemmen - og tilsvarende på den indvendige lem, men selvfølgeligt, vil det aldrig blive tæt som en dør eller et vindue.

Med venlig hilsen

Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis