Fiat Brava vil ikke starte

Hejsa

Jeg har en Fiat Brava, der pludselig ikke vil starte.

Jeg har haft kørt den godt ned i benzin-niveau et par gange, og har en mistanke om at der er luft i brændstofsystemet..- den har indsprøjtning !!!

1. Hvordan udlufter man et brændstofsystem ???
2. Kan der evt. være andre problemer, du kender til ???


På forhånd tak
Karsten
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tja tjek dine tændrør når du har tørnet nogle gange, det giver en indikation for om du får benzin...
Tror dit benzinfilter som er stoppet, du siger har kørt den langt ned i tanken, så kan det være den har fået en klump sand/snavs op i filteret.. kan også være pumpen der har sat sig..
+ en masse andre ting.. men tjek disse først
Hej Karsten
Benzinsprøjtning skal ikke luftes, der køres tryk på automatisk, da der sidder en trykregulator der sender overskydende benzin tilbage i tanken.
Sørg for at der er helt stille omkring bilen, og sæt så tænding til, her skal du kunne høre en svag brummen fra benzintanken, men kun i få sekunder.
Er du usikker så slå tændingen fra igen og vent lidt. Slå tændingen til igen og lyt, den skal brumme svagt. Gør den ikke det må du til at måle om der er strøm ud til pumpen.
Og den gamle skrøne med at du får skidt med op når du kører tanken helt ned, holder ikke en meter, da sugerøret jo sidder ved bunden og suger, og det selv om tanken er fuld eller tom.
Jeg kan forstå at det er sket pludselig, så et stoppet filter tror jeg ikke på, jeg hælder til noget elektrisk, men igen , man skal passe på med gode råd.
Jeg havde engang en kunde der kom ind på værkstedet (en meget lun fyr) og brokkede sig over at hans bil nu pludselig ikke kunne starte, og sådan lidt henkastet sagde at der nok skulle en ny dørlås i. Vi kikkede lidt på ham, og smilte lidt indvendig, men det korte af det lange, han havde ganske ret, for han kunne ikke låse bilen op.
men husk lige at slutte tråden
Mvh autoole
Hej,
Blot en kommentar til Autooles udemærkede svar: på nogle biler - eks. visse Toyota´er og Mazda´er, aktiveres benzinpumpen først når startermotoren kører - og den fortsætter så kun hvis bilen starter. Altså - den kører ikke automatisk, når du sætter tænding på. På de fleste Toyota´er findes der et check stik i motorrummet, hvor man ved hjælp af en lille "lus" kan få benzinpumpen til at køre konstant - men ved ikke så meget om Fiat.
Held og lykke med fejlfindingen.
Med venlig hilsen
Vangsøe

Vangsoe
prøv at tage strømfordelerdækslet af og se om kullet i midten ikke er slidt ned...(det er fjederpåvirket og skal stikke et stykke ind i dækslet for at ramme rotor. held og lykke med det.

jeg vil sove stille ind ligesom min bedstefar. Ikke skrigende som passagererne i hans bil...
Annonce
Prøv at tjekke om der er revner (små sorte streger) på Dit strømfordelerdæksel. Når disse revner opstår kan Du godt køre et stykke tid, men p.g.a at gnisten springer nedbrydes rotor og dæksel, og bilen vil pludselig ikke starte

hvordan får jeg gang i min benzin pumpe igen

er det et rælæ og hvor sidder det ?

eller er det en ny pumpe

den er fra 99

mvh

Kan også være noget så simpelt som et tilstoppet ånderør ved påfyldningen. Prøv at tage påfyldningdækslet af og start bilen

 

Jeg har to gange oplevet at min Brava ikke ville starte. Første gang fik jeg den igang efter nogle dage men glemte hvordan. Anden gang ringede jeg til Fiat og fik besked på at lade batteriet op, træde speederen i bund, dreje nøglen og så bare holde den indtil den starter.
Efter ca 30 sekunder begyndte den at reagere. Efter ca et minut kom den igang. Og er startet hver gang siden.
Jeg vil gætte på det er noget motorstyring der skal reguleres på plads.

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis