Klinke gulv på træunderlag.

Jeg skal have lagt klinker oven på en træ konstruktion i min éntre.. Mellem reglerne er der lige pt. 60 cm men laves om til 30 cm.. Men hvad skal der ligge af underlag?

Tænker her på om der skal ligge gulvspåndplade eller hvordan? Hvad skal der præcis ligge, hvad hedder det og hvad koster det...
Der er måske nogen der kan henvise til den komplet guide?

Det skal lige siges at der også skal være el gulv varme, og jeg hat minimal plads i højden..

Men hvad skal der til så det hele holder osv.??cool
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Streamer

Det der er, det helt store problem ved at ligge fliser og klinker på et træunderlag er ofte, at træunderlaget er bevægelig og det kan i værste fald få fugerne til at revne.

Jeg er selv ved at lave gulv i min entree, og det er min plan at udføre det som nedenstående, dog har jeg ikke valgt gulvvarme og ved derfor ikke, hvordan det gøres i forbindelse med min fremgangsmåde:

1) Jeg havde også mangel på plads, men da jeg havde meget store bjælker i bjælkelaget, så har jeg kunne skære lidt af dem. Det skal lige siges, at min entree ikke er ret stor ca. 150 x 170 cm.

2) Efterfølgende har jeg rettet det gamle bjælkelag op.

3) Monterede nogle hjælpebjælker, også med en cc-afstand på ca. 30 cm.

4) Skruet en 18 mm gulv x-finer fast til oprettede bjælkelaget.

5) Efterfølgende lægger jeg et mellemlæg, ligesom det der lægges under de lette gulve.

6) Ovenpå dette mellemlæg vil jeg lægge nogle rigidur gulvelementer, E20:
http://www.gyproc.dk/gyproc/content.nsf/0/8CED574E5F047A76C1256DD000450DFE/$File/Rigidur_gulv_1.pdf

7) Disse plader skal primes inden jeg efterfølgende vil lægge nogle granit fliser 30,5 x 30,5 cm.

På den måde opnår jeg en slags svømmende gulv, uden at det på nogen måde kan sammenlignes med de ofte tynde laminatgulve.

Ved kun at have en cc-afstand på 30 cm, opnår jeg også et noget mere stabilt underlag.

Jeg er endnu ikke helt færdig, pga. manglende tid, så jeg kan desværre ikke fortælle dig yderligere om det endelig resultat. Jeg er som sagt kun en glad GDS'er, men håber at jeg selv har valgt den rigtig fremgangsmåde. smile

Jeg håber, at det har kunne hjælpe dig lidt på vej, men der kommer sikkert også andre til der vil bidrage med deres projekter og erfaringer.
Og held og lykke med dit resultat.

Med venlig hilsen

Allan Johansen
-------------------------------------
Sådan kan det gå: http://www.youtube.com/watch?v=KaHm1ecBCgw 
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis