Jeg har nu læst næsten alle indlæg vedr vådrum/badeværelse, samt været på bibliteket og låne SBI anvisning 200. Men jeg mangler stadig at få det banket helt på plads.
Jeg er ved at opbygge min 1 sal helt fra bunden og til til at lave badeværelse snart.
Jeg ønsker at have flisebeklædning på vægge og gulv, samt den mindst mulige tykkelse på plader. Badeværelset er med skråvægge og ca 5m2.
Jeg har kigget noget på fibergipspladerne, da jeg godt kunne tænke mig at bruge dem. Så vidt jeg kan se er der ikke noget problem at bruge et lag 15mm fibergips, vådrumsmembran og derpå fliser i både vådrum og fugtig zone.
Så kommer vi til gulvet. Der skal laves vandbåren gulvvarme på varmefordelingsplader. På 1 salen har jeg lagt 27mm plankegulv overalt undtagen i badeværelset selvfølgelig. Derfor skal gulvet i badeværelset jo være rimeligt "tyndt" så gulvet ligger i niveau, under plankegulvet.
Kan man på gulvet lægge fibergips også, vådrumsmembran og derpå fliser?