Gulvvarme eller radiator ?

Som nævnt i et andet indlæg står jeg for at skulle bygge nyt hus. Mit spørgesmål går denne gang på hvilken opvarmnings type der er bedst/billigst i brug i et nybygget hus. Huset vil selvfølgelig blive isoleret efter alle kunstens regler, og jeg vil installere brændeovn, da jeg har mulighed for at få billigt træ. Jeg håber,at kunne spare en del på varmeregningen ved at bruge brændeovnen så meget som så mulig, derfor spørger jeg om, hvad andre ved/har erfaret med hensyn til hilken type opvarmning der går bedst i spænd med en brændeovn?. Gulvvarme eller radiator ? Vi skal i forvejen have gulvvarme i bryggers og badeværelse.

Mvh.
Emil
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
En af mine venner byggede sidste år et nyt lækkert hus, hvor der kun er gulvvarme. De er ikke i tvivl efter radiatorer. Det er den bedste og dejligste form for varme. Man mærker den ikke, og der er altid "lige tilpas".

Kombineret med brændeovn ved jeg ikke - for gulvvarmen slukker vel, når ovnen kører, og så kunne jeg da godt forestille mig, at det bliver ubehageligt med et koldt gulv, selvom der er varm i lokalet. Men jeg ved det ikke.

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Hej.

Hvis du har gulvvarme og du tænder op i brændeovnen, så vil der blvie ufattelig varmt.

Gulvvarme fungerer jo således at der ligger varme vandslanger nede i betondækket.

Når først betondækket er varmt, skal der altså noget til at køle det ned og det kan sagtens tage 3-4 timer (hvis ikke mere).

Samtidig er der den bagdel, at gulvet bliver meget hjårdt at gå på, og det kan man sagtens mærke. Gulvet ligget jo direkte på ovenpå betonen.

Hvis jeg skulle vælge ville jeg vælge radiatorer, og så et gulv på strøer.

De huse der bliver bygget i dag har et energibehov, som er næsten lig nul.
Trälleborg husene er huse som ingen energi behøver at blive tilført. Huset klarer sig med elpærer, solindfald osv.

Jeg vil næsten vædde på at man godt kan klare sig med en brændeovn, hvis ikke man er helt doven.

Mvh
ThomasB
Jeg har bygget 75 m2 til et gammelt landhus. Åbent op til til kip (juletræshøjden var sidste år 4,5o m). Jeg har skorsten midt på i den ene gavl og en ABC brændeovn med vandtank. Fordelingen strålevarme/varmt vand er fifty-fifty. Jeg har 3 radiatorer, dimensioneret efter at vandtemperaturen kun behøver at være ca. 40 grader. Det går fint.
Altså vandtank ud til varmeapparaterne, gennem en cirkulationspumpe. Husk, der SKAL være en åben ekspansionsbeholder, med afløb frostfrit til gulv. Rør til denne fra ovn (=sikkerhedsledningen) må ikke kunne afspærres. Max. længde af sikkerhedsledning er afhængig af rørdimensionen. Min egen længde er på 12 m og jeg har brugt 22 mm Cu så sikkerhedsledningen kunne komme ud til badeværelset. Husk også overløbsledningen fra ekspansionsbeholderen skal have samme dimension som sikkerhedsledningen (og må under ingen omstændigheder kunne ruste). Der er virkelig store kræfter, der står på spil, når der bliver fyret godt op.
Nogle andre ovne har en anden fordeling mellem strålevarme og opvarmet vand, så indhent evt. oplysninger herom.
Frej
Hov, jeg glemte en ting. Du kan også bruge en beholder (Metro har typen) på 200-300 l som akkumulator (forrådsbeholder). Her gemmes det overflødige varme vand til når ovnen går ud, hvis du ikke fyrer over om natten. Desuden fås den også med en el-patron på 3 kW, som så sikrer at det ikke går helt galt. Til beholderen kan også tilsluttes brugsvand. Der skal dog et par styringer til for at virke optimalt. NESA har forøvrigt også en løsning her, i deres gratis rådgivningstjeneste. Metro er ligeledes meget imødekommende.
Frej
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis