Hej
Den konstruktion som du overvejer at skifte til behøver i princippet ingen toprem, da du kan sætte dine lodstolper pr 0,5 m så du får en understøtning under alle spær pr 1,0 m.
Du opnår dog bare at det pludselig bliver din bundrem (100 x 100) som bliver den bærende og den kan ikke bære over den afstand som du foreskriver.
Du har følgende muligheder:
1. Støb randfundament
2. Forøg dimensionen på din bundrem
3. Opsæt punktfundamenter pr 1 - 1,5 m
Min erfaring siger mig at i en sådan konstruktion bør man vælge et godt plademateriale til beklædning (ud eller indvendig), som kan virke som skråafstivning frem for at stole på trækbånd o.l.
Husk vindafstivning i tagkonstruktion (både på fod og spær)
Problemet er med denne type konstruktioner hvor det hele står på stolpefødder vil samlingen her virke som et hængsel og bygningen er meget ustabil og vindpåvirkelig.
Jeg har i visse tilfælde set stormskader blive afvist, hvis der ikke er tilstrækkelig vindafstivning af konstruktionen.
I mange tilfælde kan man opnå en væsentlig forøgelse af stabiliteten med nedstøbte trykimprægnerede stolper i stedet for.
Med venlig hilsen
Evergreen tagekspert
Orla Nautrup
www.tagsystem.dk------------------
www.orla-nautrup.dk