Lidt konstruktions ændring, jeres mening

Hej

Jeg mangler lige jeres mening.

Til et garage Project som skal opføres i træ, har jeg i første omgang valgt et bruger en limtræs-bjælke til top-rem i siderne. Den er blevet beregnet til at skule havde størrelsen 100x200mm ved understøtning af 5 stk. stolper (100x100mm), længden på top-remmen bliver 9.9m.
Stolperne står på en bund-rem (100x100mm). Bund-remmen bliver understøttet af 5 stk. punkt-fundament klodser. Altså 5 steder under bund-remmen er der gravet de ca. 90cm ned og derefter er der støbt beton osv.

Pointen er nu, hvis jeg nu dropper den limtræs-bjælke som top-rem, samt de 5 stk. stolper og i stedet stiller med ca. 60cm afstand nogle 50x100mm lægter på bund-remmen, derefter nøjes jeg med en f.eks. 50x100 til top-rem. Vil denne konstruktion med ca. 15-16 stk. understøtning og en simpel lægte som top-rem (og stadig med de 5 stk. punkt-fundament klodser under bund-remmen) være lige så robust som den løsning jeg havde tænkt mig at bruge 1. omgang ?

Hvad mener i ?

Mvh
Bo Kreutzer
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Før du får et svar vil jeg foreslå at du skriver lidt om dit tag hvad er det for noget ?? Skal du beklæde siden i Carporten, eller skal den stå åben med disse mange stolper ? Er din bundrem fortsat samme dimmension ?

Umiddelbart skriver du ikke noget om du vil montere tværstivere mellem dine stolper eller ej ??

wink Venligst smile Njord wink


MVH Njord
Ok !
Taget bliver med rejsning (15g)og er af typen Decra tag (let tag), samt ca. 40cm udhæng. Bygningen skal beklædes hele vejen rundt.

Ang. Tværstivere, umiddelbart kommer patentbånds kryds på hver side og i enden (modsat port ende). Der kommer en eller anden slags beklædning indvendig. Ca. midt i bygningen komme der en skillevæg fra side til side, således at der bliver en inddeling på 5x6m og 5x4m.

Bund-remmen påtænkes at forbliver den samme 100x100mm.

De 5 stk. oprindelig stolper i hver side bliver nu erstattet med 15-16 stk. 50x100mm lægte i hver side (og lidt i enderne) som stolper, med en afstand på ca. 50-60cm mellem dem vinklet på bund-rem. Og dermed droppes limtræs bjælken (top-remmen) og kunne erstatte af den samme som nuværende bund-rem.

Da jeg kun har 5 stk. punkt fundamenter i hver side og en i enden. Havde jeg oprindelig påtænkt, at hver stolpe stod lige over disse beton klodser, således (tænker jeg) at trykket (fra oven)bliver fordelt på de 5 stk. stolper (som står med en 2,5m afstand mellem hver) i hver side, altså lige over beton klodsen. Mit problem er så om det konstruktionsmæssige bliver lige så godt, hvis jeg ændre det til den anden løsning.

Håber i kan få lidt mere ud af det.

Mvh
Bo Kreutzer
Hej

Den konstruktion som du overvejer at skifte til behøver i princippet ingen toprem, da du kan sætte dine lodstolper pr 0,5 m så du får en understøtning under alle spær pr 1,0 m.
Du opnår dog bare at det pludselig bliver din bundrem (100 x 100) som bliver den bærende og den kan ikke bære over den afstand som du foreskriver.

Du har følgende muligheder:

1. Støb randfundament
2. Forøg dimensionen på din bundrem
3. Opsæt punktfundamenter pr 1 - 1,5 m

Min erfaring siger mig at i en sådan konstruktion bør man vælge et godt plademateriale til beklædning (ud eller indvendig), som kan virke som skråafstivning frem for at stole på trækbånd o.l.

Husk vindafstivning i tagkonstruktion (både på fod og spær)

Problemet er med denne type konstruktioner hvor det hele står på stolpefødder vil samlingen her virke som et hængsel og bygningen er meget ustabil og vindpåvirkelig.

Jeg har i visse tilfælde set stormskader blive afvist, hvis der ikke er tilstrækkelig vindafstivning af konstruktionen.

I mange tilfælde kan man opnå en væsentlig forøgelse af stabiliteten med nedstøbte trykimprægnerede stolper i stedet for.

Med venlig hilsen

Evergreen tagekspert
Orla Nautrup
www.tagsystem.dk

------------------
www.orla-nautrup.dk
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis