Erfaringer med uerfaren mur-selv

Da jeg er uddannet konstruktør er jeg velbekendt med murmål og konstruktioners korrekte opbygning - mine kontakter til håndværkere er også i vinkel men derfra og så til selv at begive sig ud i det er der lang vej...

Så derfor ville jeg høre om der er nogen af jer som har kastet jer ud i et mureprojekt for første gang i jeres liv og hvad jeres erfaringer af det blev...?

Var det nemmere eller sværere end beregnet og hvilke værktøje og metoder har i fundet særdeles behjælpelige...confused

Håber på en GOD PROFESSIONEL OG SERIØS DEBAT... wink
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er skide svært!!!

Jeg har genopbygget en del af et lille stykke på en væg, fordi jeg rev en skorsten ned. Stenene op til væggen hvor skorstenen var, var helt sodet til og fugerne var bløde som strand sand på grund af sod. Ud kom alle de beskadiget sten.

Selve opbygningen er korrekt nok. Ingen studsfuger (der er de vertikale fuger - ik' sandt?) under hinanden. Men det at holde fugerne lige høje er svært. Det at lægge stenene i vatter er svært. Det at væggen ikke skal begynde at svaje ind eller ud er svært. Det hele er bare skide svært! Og, er det en enkelt væg, så skal du også lige om på den anden side og gøre fugerne pæne (o; 0,75 x 3,0 meter væg tog mig 5 dage og 3,5 pose Universiel mørtel at mure færdig. Men, ok. Det er inklusive rensning af omkring 100 sten vil jeg tro fra en anden væg jeg har revet ned (og, som jeg nok selv kommer til at afslutte fordi en af mine venner ikke har tid *s*).

Jeg er simpelthen så glad for, at man ikke kan se stenene når der engang blive pudset op (o; Det ligner en bæverrede!

Ps. Murearbejde har tendens til at være mindre pålideligt i weekenden. Arbejdet går også langsomt. Derfor drik først øl senere på dagen (o;

/Brian
Det allerværste er næsten at kradse fuger ud, eller efterfylde fuger.
Man er jo tilbøjelig til at fortsætte for længe og så er det noget "nedern" ud på aftenen, at skulle igang med fugerne og vaske væggen ned med saltsyre i kunstlys, uden rigtigt at kunne se, hvad man roder med :-(.

Jeg murer alt muligt med lecablokke, men skulle galt være, er det da til at have med mursten at gøre, men de koster jo også lidt mere end en formue at købe.

Skulle jeg igen i gang med musten, ville jeg helt sikkert investere i de specielle vinkeljern til at sætte i hjørnerne med skiftegangen afsat. Den med at mure hjørnene op først "ud i det blå" er en langsommelig affære. Der er mange skift, før man kommer helt op! :-)

mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

korrekt afsætning og følgesnor er helt sikkert også nogle af de ting jeg vil have 100% styr på.... Op måling og forberedelse har helt sikkert en enorm værdi....biggrin

Samt hvis man murer for og bagmur samtidigt er der vel også langt større kontrol over om muren "svejer" når murbinderne afstiver løbende....
Indtil nu har jeg kun muret mindre murpartier, sålbænke o.lign. At mure en hel mur har jeg stadig til gode, men det er nok kun et spørgsmål om tid inden et eller andet skvatter sammen...

Jeg er ikke håndværker men programmør (okay - software-håndværker såwink, og er i den egenskab i besiddelse af en god portion tålmodighed og selvkritik. Og præcis disse ting tror jeg er ret vigtige, hvis man kaster sig over murerarbejde. Især hvis det færdige resultat ikke skal pudses. Og endnu mere hvis naboerne kan se det, og man ikke vil hånes ;-)
Specielt da jeg murede nye sålbænke var jeg et par gange lige ved at sige at "nu var det godt nok" - også selvom jeg egentlig ikke var tilfreds. Så er det vigtigt at huske sig selv på, at det man lige har raget ned, har siddet der i 70 år. Det man er ved at bygge op skal helst sidde lige så længe. Og så skader det nok ikke at bruge en halv time ekstra på at gøre det ordentligt og pænt. Mine sålbænke tog 2 weekender at lave, og pudsigt nok murede jeg 40% flere sålbænke end jeg har vinduer ;-) Men den sidste halvdel gik meget nemmere end den første, og sådan er det vel.

Så med god tid, vaterpas og ordentlig forberedelse tror jeg at du kommer langt :-)

/Jan
Citat fra znapster

Samt hvis man murer for og bagmur samtidigt er der vel også langt større kontrol over om muren "svejer" når murbinderne afstiver løbende....


Hvis du bruger en STRAM muresmor, vil væggen ikke kunne svaje, såfremt du da ikke murer i en orkan, der tvinger snoren til side! smile

Med lecablokke begynder lortet at svaje ved 4. skift, hvis man knokler på!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Et par hurtige:
Snor: Du kan ikke spænde snoren så hårdt som du gerne vil. De tidligere omtalte murerhjørner kan være en hjælp. Spænd ikke snoren længere end du er sikker på at den ikke hænger.
Studser: Du skal være sikker på at dine studser er fyldte. Enten ved at "slå" dem (afsætte en lille klat mørtel på stene inden den mures i) eller ved at skubbe mørtlen på plads når du murer stenen i. Efterfyldning af studser burde ikke være nødvendigt.
Ydermere skal dine studser være i lod. Man kan ikke mure den slags på øjemål. Gør det til en vane at lodde dine studser for hver 5-8 sten.
Forbandt: Kend dit forbandt. Det kan ikke forklares kort for der er mange regler når det kommer til hjørner, false og afslutninger.
Hjørnesten: En almidelig fejl er, at man er for længe om at mure sine hjørnesten i. Hvis man piller ved dem efter at de har sat sig vil de ligge løse for altid. Når stenen er suget fast skal man lade den være...eller mure den om.
Det gør sig gældende for alle sten, men oftest er det et problem med hjørnestene fordi man ikke har tid nok til at mure den i lod, vage, vinkel samt korrekt højde. Du kan evt. dyppe stene i vand inden. Det forlænger "levetiden".
Mur rent: Forsøg at mure så rent som muligt. Syre skader dit murværk. Mørtelklatter du ikke får fjernet skal fjernes når det er tørt. Hvis man ikke er forsigtig kan man komme til at ødelægge brandhuden på stenen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis