Bedste løsning til vådrum på bjælkelag

Hej,

Jeg vil gerne etablere et vådrum på 1.sal, hvilket er på bjælkelag. Jeg kan se at der er mange indlæg både på dette forum og andre fora omkring denne problematikstilling. Men mit spørgsmål går nærmere i retten af at finde den bedste løsning med hensyn til kvalitet, udførelse og pris. Umiddelbart har jeg kik på 3 løsninger, nemlig MK-godkendt plader (Litex/KnaufDanogips), svalehaleplader (eftex.dk) eller Ardex A35 (Danmarks første og eneste MK-godkendte betongulv til vådrum på træbjælkelag).

Så spørgsmålet er: hvilken løsning er den bedste, når kvalitet prioriteres højest, dernæst nemmest og hurtigst at udføre og til sidst prisen?

Mvh. Lars
18 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan kun komme med en vurdering på den ene af de tre løsninger, du har kig på.

Jeg har selv benyttet svalehaleplader på bjælkelag, og det er en god løsning, vær dog opmærksom på, om bjælkelaget kan bære, når der kommer beton på.
Pladerne var nemme at arbejde med, da jeg lige fandt ud af, hvordan de skulle stødes sammen for at forlænge dem.

Carsten.
Hej Carsten,

Tak for svaret. Oprindelig havde jeg besluttet at bruge Litex eller lignende plader, da det sort set ser ud at værende dominerende på "google" markedet. Men intuitivt vil jeg forvente at stål/beton vil være en bedre løsning, da den er mere robust, stabil og sandsynligvis også mere vandafvisende. Min bekymring har netop været vægten af betongulvet, men jeg kan se A35 ikke behøver at være så tyk som den almindelig stål/beton løsning. Efter sigende skulle svalehaleplader være selvbærende, hvorimod A35 løsningen umiddelbar ikke lader til at være det ifølge Ardex’s billeder i monteringsvejledningen. Selvbærende eller ej, så skal bagmuren i ydermuren bære lasten og man skal være sikker på at der ikke kan ske afskalning af muren.

Mvh. Lars
Hej igen,

Jeg kan se at du er bygningskonstruktør – alle tiders. Jeg har været ved at kikke lidt i DS 414 Norm for murværkskonstruktioner netop for at regne lidt på murværk (bøjning og afskalning), men jeg synes at den er en smule rodede medhensyn til dens bruge af partialkoefficienter og regningsmæssige grænseværdier. Kan du evt. henvise til noget litteratur/links, som kan give en nem og god introduktion til beregningsprocedurerne?

Mvh. Lars
Ja jeg er bygningskonstruktør, men har dog de seneste 8 år specialiseret mig inden for stålkonstruktioner, men mon ikke jeg kan huske lidt af det andet.

For beregningslitteratur skal du se efter DS 409 + 410, 413 og 414. Dernæst skal du bruge Teknisk Ståbi, der er heri du finder beregningseksempler/formler.

Hvis du vælger svalehalepladerne skal, som er selvbærende, skal du dog være opmærksom på, at hvis du har bjælkeafstand på over 90 cm, skal pladerne understøttes under afbinding af betonen. Se mere på eftex.dk
Jeg benyttede selv lejligheden til at forny mit bjælkelag, hvilket var en del nemmere end dit projekt, da det var bjælker over kælder/krybekælder. Jeg lagde stålbjælker ind, så mon ikke det holder min tid ud.

Carsten.
Hej Carsten,

Tak for tippet. Stålkonstruktioner er lige mig, dog er jeg mest til kompositte materialer. DS409 sikkerhedsbestemmelser, DS410 laster og DS413 trækontruktioner og sådan set også DS412 stålkonstruktioner har jeg styr på. Det er mere DS414 der driller lidt. Som jeg kan se så skal man kontrollere for vederlagstryk, afskalningsbrud og lodret bæreevne med/uden søjlevirkning og forholde det med basisstyrken for bøjning og vedhæftning. Det er bestemmelsen af styrkerne som forekommer mig en smule rodet… men ellers tak for hjælpen af mit oprindelige spørgsmål, som endeligt også var sagens kerne - man kan hurtigt komme ud af en tangent.

I øvrigt i en salgssituation vil man mon ik’ foretrække betonstøbte gulve frem for plade løsningen?

Mvh. Lars
Annonce
Hej igen Lars.

Det med murerne kan du også finde i Teknisk Ståbi Afsnit 8, vi var aldrig selv inde over DS 414 på konstruktørskolen, der kunne vi nøjes med at koncentrere os om DS 409+410, mine beregningskompetancer ligger også kun til overslagsberegninger, skal det være specifikt skal der ingeniører til wink

Jeg kan selv bedst li' betonløsningen, den er mere død i det, altså mere lyddæmpende.

Det med at komme ud af en tangent gør da ingenting, når det bare kan ledes tilbage til det oprindelige, og så er det jo ofte også interessantwink

Carsten.
Stop stop tøv at kende. Her vil jeg lige sige at fibergibspladerne fra knauf/danogibs skal have lov at komme til overfladen.

Vi har lige lavet en komplet 1.sal med vådrum, hvor vi har benyttet os af fibergibspladerne. De er stenhårde, som beton, nemme at arbejde med og det holder. De er MK godkendt og de er noget lettere end beton/svalehaleplader. desuden fylder de ikke så meget som svalehalepladerne gør, altså i højden. det er jo også noget man skal tage højde for...
Pladerne bliver i dag brugt i stor omfang. De huse der bliver lavet i kassetter (huse på samlebånd), har også de plader i vådrummene...

Efter min mening en genial ide

Med venlig hilsen

NTVEDE

Hvad skulle jeg dog gøre uden alle jer LDS'er. Tak for hjælpen!
Tja, det er hvad der kommer af at beskæftige sig meget med en ting, man bliver en smule snæversynetrolleyes
Citat fra ntvede

Stop stop tøv at kende. Her vil jeg lige sige at fibergibspladerne fra knauf/danogibs skal have lov at komme til overfladen.

Vi har lige lavet en komplet 1.sal med vådrum, hvor vi har benyttet os af fibergibspladerne. De er stenhårde, som beton, nemme at arbejde med og det holder. De er MK godkendt og de er noget lettere end beton/svalehaleplader. desuden fylder de ikke så meget som svalehalepladerne gør, altså i højden. det er jo også noget man skal tage højde for...
Pladerne bliver i dag brugt i stor omfang. De huse der bliver lavet i kassetter (huse på samlebånd), har også de plader i vådrummene...

Efter min mening en genial ide

Med venlig hilsen

NTVEDE


Vil lige påpege at det er et helt genialt produkt - både mht. lyd, brand og vådzoner....
Citat fra ntvede

Stop stop tøv at kende. Her vil jeg lige sige at fibergibspladerne fra knauf/danogibs skal have lov at komme til overfladen.

Efter min mening en genial ide

Med venlig hilsen

NTVEDE


Jeg var da helt ved at sætte mig på bagen over så kompliceret I får gjort det til med et badeværelse på 1.sal.sad

I min mangel på indsigt har jeg opbygget mine 2 badeværelses gulve på første sal med nederst 28 mm almindeligt gulv. Derover ca. 25mm hård krydsfiner og sluttelig en ca 20 mm fibergips. Smøremembran iht bestemmelerne + lidt mere og så fliser på gulv og vægge. Det ældste er nu ca 8 år gammelt og har ingen revner eller sætninger. Det andet er oven i købet med store granitfliser, der heller ikke er knækket.smile

mvh
ktm

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis