Mindre el arbejde

Jeg skal have lavet mig en ekstra stikkontakt på loftet. Jeg fik da vi overtog vores hus for 2 år siden en elektrikker til at lave en masse på vores hus. Blandet andet en stikkontakt på loftet. Nu vil jeg dog gerne have en mere i den anden ende af loftet. Men jeg gider simpelthin ikke betale en elektrikker for at komme ud for kun at lave det.
Det jeg gør er vel bare at sætte en samledåse ind i den ledning der går til min allerede opsatte stikkontakt og derfra dele ledning således at en går til min oprindelige stikkontakt og en går til den nye.
Dvs. jeg bruger bare 4060b_m.jpg og så nogle 1083.jpg til at samle ledningerne inde i dåsen ik.

Jeg ved godt jeg ikke selv må lave det. Men det er jo ikke ligefrem atomfysik at samle et par ledninger smile
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Benja

Din fremgangsmåde fejler ikke umiddelbart noget, så det skal nok komme til at virke.

Mht. atomfysik, så nej, men ikke desto mindre kræver det omkring seks års uddannelse og en masse papirarbejde rent faktisk at få lov til at udføre el-arbejde på egen hånd...

Mvh. Steinaa
Brug den samme ledningtype med de samme ledningsfarver som der er til den første stikkontakt på loftet og gerne sat op på samme måde - så ved salg kan man ikke se at du har udført el-arbejder.
Man skal altid lave sit hus med salg for øje.

 

Handyman: Skal det dermed forstås således at det er ok at bryde loven såfremt ingen kan se det? :-)

Ved salg bliver der vel skrevet under på hvor vidt der er lavet ulovlige installationer i huset?
Ja man bryder loven, men det kan ikke bevises.
Ja man skriver under på at der ikke er lavet ulovlige installationer men hvis det er udført lige så præcis som en el-mand vil udføre det, såeh det er faktisk lavet på en korrekt måde, altså ikke ulovlig sat op.

 

Eftersom elarbejde udelukkende må udføres af én med gyldig autorisation hertil eller én af dennes ansatte vil det, uanset hvordan det bliver sat op, være ulovligt hvis du laver det selv. Hvis ovenstående operation skal foretages skal der efterfølgende foretages en stribe kontrolmålinger for at sikre at installationen stadig er forsvarlig; den kræver måleredskaber som kun de færreste privat-personer ligger inde med, så jeg kunne ikke forestille mig at ovenstående installation blev udført "på en korrekt måde"
Annonce
Ja det er ulovlig... ingen tvivl. Men at sætte en 5 meter installationskabel og en stikkontakt op, er det "ikke nødvendigt" at kontrolmåle, det jeg har aldrig set en autoriseret gøre.
Det er noget andet hvis det er større elarbejder til flere kontakter, stikkontakter, lampeudtag, mellemledninger, korrespondance, jord mm. Så skal der målinger og beregninger til.

 

A'hva?

Hvor går grænsen så? Ved to stikkontakter og ti meter kabel? Fem stikkontakter og 20 meter kabel?

At du aldrig har set en autoriseret gøre det, betyder kun at den pågældende har et kæmpe problem såfremt kunden udbeder sig de måledata da han jo er forpligtet på at udlevere dem såfremt kunden ønsker det; uanset hvad, så skal han gemme disse resultater i fem år (eller er det 20?); således kan en senere køber af pågældende hus se hvilke installationer der er lavet og at disse er korrekt udført.
Inden I nu kommer op at slås, så kan det vel siges, at reglerne virker lidt mærkelige, hvis man sammenligner med så meget andet man kan lave på huset.
Jeg må fx gerne grave kælderen dybere og understøbe. Hvis alt er vel, så er alle glade. Hvis huset styrter sammen, så er det bare ærgerligt. Ingen penge til mig.
Tilsvarende kunne man argumentere for, at hvis elinstallationen var lavet korrekt, så var den pr definition lovlig. Hvis den var lavet ukorrekt, så var den ikke lovlig.

Nu kunne jeg så ikke drømme om at lave elinstallationer selv. Jeg betaler mig gerne fra at lade andre kravle rundt ude i skunken...

/Jan
Måske virker reglerne mærkelige, men det er vel ligesom at gå over for rødt når der ingen trafik er? Stadig ulovligt, men mærkeligt...

Hvis kontrolmålingerne ikke er foretaget, så er installationen ikke "korrekt lavet". Ja, det virker måske mærkeligt, men der er jo et formål med kontrolmålingerne (derfor den lange uddannelse ligesom inden for alle andre fag).
Lad os prøve med et eksempel: Hvis vi nu forestiller os at ovenstående installation bliver udført og der bliver lagt ekstra fem meter kabel på og afsluttet i en stikkontakt; i denne stikkontakt tilslutter vi en ganske almindelig lampe. Så forestiller vi os at lille tre-årige bimmer sidder og leger med fars bidetang og får fat på ledningen til lampen. Han bider til og laver en kortslutning. Denne kortslutning løber igennem de ekstra fem meter kabel samt den eksisterende installation, og det bliver den ved med indtil bimmer har bidt ledningerne helt over eller der er en sikring der springer. Hvis de ekstra fem meter kabel betyder at kortslutningsniveauet er blevet sænket lige akkurat så meget at sikringen ikke springer med det samme, men først efter et par sekunder, så må vi håbe for bimmer at det er en isoleret bidetang han har fået fat på...
Det er blandt andet den slags der kan undgås med kontrolmålinger.

At folk selv render rundt og laver deres egne installationer må være op til den enkelte, men at sige at såfremt det "ligner" noget der er "korrekt udført" så er den god nok, er efter min mening at stramme den gevaldigt.
@ Rob
For at supplere steinaa, så er det ikke alt der ser enkelt ud, der er det. Undersøg i alle tilfælde hvor mange udtag/stikkontakter mm. der er på den samme gruppe som stikkontakten på loftet.
Hvis du alligevel vil opsætte en ny stikkontakt, så ville jeg ikke samle i en dåse, men føre kablet videre fra den allerede eksisterende stikkontakt. Ved et evt salg piller du din egen opsatte stikontakt ned.
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis