Bilmotor i båd overopheder

Min motor overopheder efter noget tids sejlads. Helt konkret kan jeg se, at olietrykket falder, efterhånden som jeg sejler, mens temperaturen på kølevandet forbliver lav. Når olietrykket så har været i det røde felt et stykke tid, stiger temperaturen pludseligt meget voldsomt.

En del af forklaringen er formentlig, at der er tale om en bilmotor, der ikke er mariniseret ordentligt, men når jeg spørger til løsninger hos fagfolk, får jeg svar i alle retninger:

1. Kølingen af motoren er underdimensioneret
2. Der mangler køling af manifold og udstødning
3. Der mangler en oliekøler
4. Luftindtaget skal flyttes væk fra motorrummet, så der trækkes kold luft ind (højere molekyletæthed samt køling) frem for varm luft, og der skal være bedre passage for luften
5. Der skal en tykkere olie til 20/50

Jeg vil sætte stor pris på, hvis nogle af jer kan vejlede mig lidt. Hvilke af ovenstående tiltag skal jeg give mig i kast med.

Det skal nævnes, at der er et lidt alternativt kølesystem på motoren. Den er ferskvandskølet. Kølevandet ledes ned i et kobberrør under båden, hvor varmen udveksles med søvandet. Motoren er en gammel B.M.C. 1,5 diesel.

Jeg overvejer at sætte en oliekøler på, så den køles af det samme vand, der køler motoren. Jeg har imidlertid fået at vide, at dette vil gå ud over kølingen af motoren og dermed forværre problemet. Jeg magter imidlertid ikke at skulle bore igennem skroget for at køle med søvand.

Hvad angår køling af manifold og udstødning overvejer jeg at isolere manifold og udstødning (Power Wrap). På den måde afgives varmen ikke i motorrummet.

Hilsen
Andreas
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hej Andreas.
Det kunne se ud, som om din motors kølesystem er udtænkt til at kunne fungere ved vintertide uden aftapninger mm.
Kølesystemet er i og for sig godt nok, men din olie skal helt sikker køles.
Synptomerne ved overophedet olie er tilstede i høj grad. Du mister olietryk, og olien bliver så tynd at stempler mm. ikke smøres tilstrækkeligt, hvorfor de "gnider" på cylinderen og skaber en masse varme, for til sidst at sætte sig.
Om så kølingssystemet er kraftigt nok til at kunne klare dette også, kan kun tiden vise, da der sikkert ikke ligger beregninger til grund for udformningen, men sikkert, som de fleste, er lavet på øjemål. Jeg har selv brugt systemet, også med oliekøler, men med søvandspumpe til udstødning. Jeg havde eet problem, det var når motoren havde kørt fuld hammer et stykke tid, ville den gerne koge ved direkte overgang til tomgang. At flytte luftindtag ville være en god ide for motorens ydelse, på den anden side snupper den nok lidt grimme lugte, der hvor den sidder. I øvrigt er det så store luftmængder der bruges at luften hentes gennem åbninger alle steder. En 1,3L motor ved 2000omdr./min bruger en hel del luft. Udstødningen bidrager jo også til den generelle varme, men hvis du ikke vil ha' den søvandskølet, er det jo det.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hvilken olie bruger du nu?
Hvor varmt er returvandet?
Olietryk i det røde felt betyder at du er ved at aflive din motor!

Mvh Thomas

Hej
Jeg havde også en bmc 1,5 diesel i min motorbåd og jeg havde aldrig problemer med kølingen.Den var også kølet med det samme system som din.Jeg havde også køling på manifolden.Det var bare en imprellerpumpe der trak saltvand,som så sprøjtede det ind i manifolden gennem nogle kobberrør der var monteret gennem nogle huller og vandet gik ud sammen med udstødningsgasserne.om det er det der mangler ved jeg ikke, men min motor kørte upåklagelig i mange år
Mvh
Torben
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis