Hej
Egentlig er jeg bedøvende ligeglad med hvad folk bruger af maling. Så ingen religionskrig herfra
Jeg har bare tidligere undersøgt hvilke MULIGHEDER der findes og vidregivet dem her på siden nu. Jeg har ikke sagt at din "nye" vidunder-80%linolie-maling var en dårlig maling, for det ved jeg intet om. Derimod har jeg oplyst om nogle af de træbeskyttelsesprodukter der findes - og deres uduelighed. Flere Gori produkter er jo efter hvad Raadvad og Skov & Naturstyrelsen siger, en møg dårlig maling/beskyttelse, da den er på terpentinbasis.
At folk går med 2 campingspejle, og kun kigger bagud, må altså stå for din egen regning. Jeg har kigget bagud og set at mange af de produkter der findes IKKE er gode nok til udendørs beskyttelse. Jeg kigger fremad og forsøger at finde et produkt der VIRKER - for det er alfa og omega. Der er sikkert massere af beskyttelse der virker.
Jeps, det er nogle mennesker der forsker i DK. Bl.a Raadvad og Skov & Naturstyrelsen.
De er kommet frem til at de ovennævnte produkter (mit forrige indlæg) IKKE egner sig til udendørs træbeskyttelse. Og hvad gør man så? Tjaa, man kunne f.eks bruge nogle at de gode gamle, gennemtestede produkter, som f.eks Linoliemaling. At du har et produkt der VIRKER er jo godt! Anbefal det til spørgeren - istedet for at komme med tommelfingerregler som ikke holder vand
Hvad hedder det produkt iøvrigt?
Jeg sagde ikke at man skal lave sin maling selv, men at det er en mulighed. Nogle mennesker elsker sådanne projekter - bare ikke du og jeg
At man bliver nostalgisk af Raadvad, synes jeg er liiidt for moderne at sige. De har en masse erfaringer, som man kan bruge. Mange af deres referencer er jo renovering af bevaringsværdige huse, men lad os endelig rive dem ned, så vi ikke bliver nostalgiske
Som sagt er jeg rivende ligeglad med hvilken maling folk bruger. Mal i endelig løs med plastikmaling
Klip fra Skov & Naturstyrelsen:
"
- - - Anbefalet overfladebehandling på udvendigt træ
- De malingstyper, der anbefales til udvendigt træ, er:
---Linoliemaling
Især til vinduer og døre, men også til høvlede facadebeklædninger samt indfatninger, vindskeder, dækbrædder, udvendige trapper, plankeværker m.v.
Linoliemaling er et helt igennem miljøvenligt malingsprodukt, der har god vedhæftning og holdbarhed samt en enkel og simpel vedligeholdelse. Det er en maling, der har været kendt og brugt på udvendigt træ i over 200 år, og som beviseligt har medvirket til at bevare utallige træemner, herunder vinduer og døre, i lige så lang tid. Det skyldes bl.a., at linoliemaling er diffusionsåben, relativ svag og nedbryder sig selv over lang tid. Linoliemaling kræver stor viden og øvelse at arbejde med, den skal stryges på i tynde lag, den hærder forholdsvist langsomt, og der skal ændres på oliepigmentindholdet i de forskellige lag.
På udvendigt træ vil linoliemaling ikke skalle af, men i stedet nedbrydes gradvist ved at tyndslides eller krakelere i et slangeskindsagtigt mønster.
Linoliemaling forveksles ofte med den terpentinholdige, syntetiske lakfarve, der i malerfaget går under navnet oliemaling eller alkydoliemaling. De to produkter har faktisk meget lidt med hinanden at gøre; de ligner ikke hinanden, de opfører sig slet ikke på samme måde og endelig: det er en katastrofe at blande terpentin i linoliemalingen.
---Trætjære - evt. pigmenteret trætjære (trætjærefarve)
Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse, bræddegavle, sommerhuse m.v.
Trætjære er også et meget gammelt produkt, der har bevist sin berettigelse i over 800 år. Trætjæren består af fyrretræets egne terpentin-, olie- og harpiksstoffer, udvundet af kerneveddet ved hjælp af varme. På den måde får ikke-kerneved og svækket kerneved tilført træets egne, naturlige immunforsvarsstoffer.
Farven er lysebrun og laserende (halvgennemsigtig). Noget trætjære er mørkere i farven pga. trækulsrester fra milebrændingen.
Efter mange lag bliver trætjæret træ meget smukt mørkebrunt - aldrig sort.
Trætjære forveksles ofte med den nu forbudte kulsorte stenkulstjære - se nedenfor om denne.
Trætjære er ikke et imprægneringsmiddel, men en overfladebehandling med indbyggede bekæmpelsesmidler fra træet selv.
Se Trætjære
---Svensk slamfarve, også kaldt Falu rödfärg eller rödfärg
Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse m.v.
Svensk slamfarve har været kendt og brugt i over 200 år med et upåklageligt skudsmål i forhold til dens træbevarende effekt. Malingen fremstilles af kogt rugmel, hvori der blandes jernvitriol, som virker konserverende samt mug- og skimmelhindrende, plus pigmenter i den farve man ønsker sig - ofte den karakteristiske, svenskrøde nuance. Den relativt svage maling lukker aldrig vand og fugt inde i træet, den har en utrolig smuk, kalkagtig lysreflektion og ændrer ikke sin klare farve med tiden.
---Kasein- eller kasein-temperafarve
Til facadebeklædninger på beboelseshuse, udhuse, lader m.v. samt til opstregning af bindingsværk, til porte, plankeværker m.v.
Hvor svensk slamfarve som navnet siger primært repræsenterer en svensk tradition for bondemaling, er det danske modstykke de forskellige kaseinfarver, hvor bindemidlet er kærnemælk tilsat alkalier, hvorved der fås en meget stærk og hurtigt hærdende lim - såkaldt kasein-lim.
Rent praktisk har man fremstillet en almindelig hvidtekalk eller kalkfarve, der som bekendt er alkalisk / basisk, og blandet en vis mængde kærnemælk i. Derved fik man en vandfortyndbar maling, der kunne holde glimrende på udvendigt træ - f.eks. det fint opstregede fynske eller jyske bindingsværk, eller på porte, stalddøre, træbeklædninger m.v.
Blander man yderligere lidt linolie i kaseinfarven, får man en emulsionsfarve / kompositionsfarve, i malerfaget kaldet temperafarve (her en kasein-tempera), der står lidt blankere, stærkere og mere linoliemalingsagtig, men stadigvæk vandfortyndbar og uhyre billig.
Kaseinfarver eller kasein-temperafarver har en god vedhæftning, er diffusionsåbne, svage, simple at vedligeholde, og de holder meget længe, før genbehandling er nødvendig. Farverne mørkner ofte noget med tiden.
---Linolielakfarve
Til blanke døre, porte, evt. vinduer m.m.
Ved en linolielakfarve forstås en linoliemaling tilsat en naturharpikslak. Naturharpiksen gør olielakfarven helt blank efter 2-3 tynde lag med finslibning imellem. Der skal tilsættes sikkativer for at få en nogenlunde hurtig hærdning.
Olielakfarver er generelt ret diffusionstætte. På træ egner de sig derfor ikke til udendørs brug eller til vinduesmaling, men en godt regnoverdækket yderdør kan få en flot, blank overflade. Der skal altid lægges en god bundbehandling i form af en linoliemaling, inden olielakfarven påstryges.
Olielakfarver sælges færdigproduceret med MAL-koden 0-1 (uden organiske opløsningsmidler).
---Naturharpikslak eller tungolielak
Til blanke døre, porte, evt. vinduer.
Ønsker man en blank lakoverflade på en malet eller umalet yderdør, kan man benytte de gammelkendte materialer fra 1700-tallet, f.eks. en naturharpiksolielak, bestående af varmebehandlet naturharpiks, kogt linolie, sikkativer og en smule terpentin. Denne lak er relativ vanskelig at arbejde med og kræver mange, tynde lag med slibning imellem for at blive dækkende og blank. Med tiden gulner en naturharpiksolielak noget, men på en smuk måde.
MAL-koden er 0-1, uden terpentin, der da heller ikke er nødvendig.
Ved at benytte kinesisk træolie, såkaldt tungolie (fra tungtræets frugter) som bindemiddel sammen med kogt linolie og sikkativer fås en meget hurtighærdende, slidstærk og blank naturlak, der ydermere er relativ elastisk. Den kan derfor anvendes på både træ og jern indendørs og udendørs - sågar på træskibe og jernskibe.
MAL-koden er 00-1, idet tungolielak ikke skal tilsættes terpentin eller andre organiske opløsningsmidler.
---Hvidtekalk og kalkfarver
Til overkalkning af bindingsværk.
På Sjælland og Lolland-Falster er det gammel tradition at kalke bindingsværkshusene over stok og sten, dvs. i samme hvide kalkfarve på både de murede tavl og på bindingsværkstømmeret. Da hvidtekalkens kemiske binding ikke kan finde sted på træ, skal der mange lag kalk og en relativ ru bund til, før man opnår et holdbart resultat. Til gengæld har hvidtekalken en god, bevarende effekt på træ. Fugten kan hurtigt komme væk, og kalken er antiseptisk overfor mug, skimmel m.v."
Tjaaaa, det var så alt herfra
Mvh
ThomasB