Træhus - Hvilken maling??

Vi har et træhus bestående af en ældre "hovedbygning" samt en 1-årig tilbygning - "Hovedhuset" er malet med en dækkende træbeskyttelse af en ell. anden slags som trænger til en ny malebehandling. Tilbygningen er udvendigt lavet i trykimprægnerede ru brædder 1 på 2. De har stået ubehandlet siden opsætning for 1 år siden. Nu skal vi have malet hele huset således at "hovedbygning" og nybygning kommer til at se ens ud. Jeg har spurgt en maler samt været i et mar favehandler og synes ikke at jeg har fået noget eentydigt svar på hvilken type træbeskyttelse jeg skal bruge. Der er så vidt jeg kan se 3 typer, nemlig heldækkende træbeskyttelse på enten vandbasis, oliebasis eller en blanding af vand og olie. Maleren sagde: Træbeskyttelse på oliebasis x 3 strygninger, ingen grunder men førstestrygniing fortyndes med op til 20 % terpentin. Farvehandlen siger alkydolie opløst i vand x 2 strygninger og forgrunding af det trykimprægnerede. Håber at jeg kan få et brugbart erfaringsgrundlag af Jer uden at starte nogen "religionskrig".
Med venlig hilsen
Mogens
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Lad mig være den første til at kaste en sten i det, der sikkert alligevel nok skal udvikle sig til en religionskrig. Først: hvilken farve havde du tænkt dig? HVIS du overvejer svenskrød, er der nemlig en gammel svensk opskrift på hjemmeblandet maling, der bl.a. omfatter morgen-urin. Og det er IKKE en joke! Man kan sige, at hvis det har fungeret for svenskerne i så mange år, så må der ligesom være noget i opskriften, der dur! Jeg har ikke recepten, men jeg kan skaffe den til dig, hvis du er interesseret. (Antageligt kan den også laves i andre farver end svenskrød. Det er jo ikke morgenpisningen, der gi'r kuløren. I så fald skal man nok søge læge, og det er jo en ganske anden historie...)

:-) Frederik
colormann
colormann
198 9200
hej
Sikkert valg??
Den ene kan bedst lide moren og den anden kan bedst lide datteren. altid for og imod.
Men en vandig træbeskyttelse (indeholdende ca. 65-70% olie) er det produkt med den længste holdbarhed, men den bider også ovenpå tidligere træbeskyttede flader.
Brug grundingsolie på nyt & bart træ, da det trænger ind i træet og beskytter indenfra, samt optimerer vedhæftningen af træbeskyt.
En lille strofe til "fanatikerene" husk på at det ikke malingens skyld at den falder/skaller af, det er underlagets skyld.

Colormann
mojo
mojo Trådstarter
2331
Hej Colorman!
Dit indlæg passer til det jeg selv havde forestillet mig, men f.s.v.a. det (i forvejen) malede: Hvor mange gang skal det ha`, og hvis jeg skal give bartræet grundingsolie, hvor mange gange skal jeg så stryge med olie/vand-blandingen?
Venlig hilsen
Mogens
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
colormann
colormann
198 9200
hej

for at være på den sikre side, vil jeg anbefale, at du maler det hele 2 gange, så får du en nogenlunde ens holdbarhed.
m.h.t. grundingsolien skal den sidde i ca. 24 timer, men max. 7 dage før du færdigbehandler.

Colormann
mojo
mojo Trådstarter
2331
Tak for sangen! Jeg glemte lige at spørge om olie/plast-malingen er bedst hvad angår åndbarhed?(sikke et ord, men jeg tror at du forstår)
Venlig hilsen
Mogens
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej smile

Oliemaling ånder bedst. Plastmaling er ikke til træ, hvis du spørger mig.

Du må IKKE blande 20% terpentin i din maling, da terpentin får harpiksen (den der naturligt bestytter træet) til at blive hårdt og krystallisere. Derved mister harpiksen sin naturlige evne til at beskytte træet.

Hvis du skal have en rigtig god maling, så skal du være sikker på at der er fugicider og UV-lys beskyttelse i. UV-lys/solens stråler er det er nedbryder træ mest.

Tag et kig på http://www.raadvad.dk . De ved hvad de taler om.

Mvh
ThomasB
Annonce
colormann
colormann
198 9200
Hej Mogens
jep.
Tommelfingerregel:
Alt hvad der bliver blandet op med vand er ALTID diffussionsåben, mens det der er terpentinbase er diffussionstæt.
Åben=åndbar tæt=lukket
Når vi har et blandingsprodukt som en acryl/olie=vandig, opnår du ALTID optimal holdbarhed, fleksibilitet, åndbarhed samt dækkeevne.

Colormann

Hej smile

@colormann
Den tommelfingerregel passer vist ikke helt hvis man skal tro Skov og Naturstyrelsen.
Se skema "Overfladebehandling på udvendigt træ" på denne side: http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/18/251191-18/teksten.htm


@Mojo

Klip fra www.raadvad.dk :
"Det må stærkt frarådes at blande terpentin i linolien - eller at anvende terpentin- eller petroleumsholdige "grundingsolier" (eller de såkaldte "træbeskyttelser" med op til 80% flygtige opløsningsmidler) på træ, da disse stoffer vil trække træets egne livsvigtige olie- og tjærestoffer med ud, hvorved træet udpines, bliver mere vandsugende og sprækker, og dets levetid forkortes. Det er det modsatte, der er behov for."


Tag en kigger på disse links: http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/18/251191-18/teksten.htm (læs denne igennem, der er RIGTIG meget god info)
http://www.raadvad.dk/index.asp?id=114
http://www.raadvad.dk/dynamic.asp?id=375
http://www.raadvad.dk/index.asp?id=374


Klip fra http://www.sns.dk/byer-byg/infoblade-bygbevar/18/251191-18/teksten.htm :

"
- Ikke anbefalet overfladebehandling på udvendigt træ -

---Plast- og akrylmalinger
Moderne plast- og akrylmaling er meget stærke malinger, som egner sig til mange formål. Men til udendørs træ er de ofte for stærke, tætte og usmidige. Plastikstofferne arbejder ikke godt sammen med ældre træmaterialers svingninger og ændringer som følge af fugt, temperatur og naturlig nedbrydning. Mange af de skader, der kan konstateres på såvel ældre som helt nye bræddebeklædninger, skyldes forkert og for tæt malebehandling med plast- eller akrylmaling.

Plast- og akrylmalinger er generelt ikke mere damptætte end f.eks. linoliemaling, men ved meget tykke lag, f.eks. efter gentagne behandlinger, bliver disse malingstyper ofte for tætte. Derved kan der ske en fugtophobning i træet inde under malingen, hvilket usvigeligt medfører råd og svamp.

Nyere, mikroskopiske undersøgelser har vist, at plast- og akrylmalinger åbner sig forholdsvist meget, når malingsfilmen bliver våd, f.eks. i forbindelse med regnskyl. Derved lukker malingen, mens den er våd, temmelig meget frit vand kapilært ind i det træ, den er påført. Når malingsfilmen efterfølgende tørrer, går det uforholdsmæssigt langsommere for det bundne vand / fugt at komme ud igen, idet transporten nu må ske som diffusion. Da den kapilære fugttransport er betydelig hurtigere og desuden transporterer langt mere vand pr. tidsenhed, end den meget langsommere diffusion, kan der i skiftende regnperioder og tørre perioder ske en katastrofal opfugtning bag en ellers forholdsvis diffusionsåben plast- og akrylmaling. Det gør disse malingstyper uegnede til udvendige bræddebeklædninger.

I øvrigt kræver de erklærede miljøvenlige, vandige plast- og akrylmalinger temmelig kradse og miljø- og arbejdsmiljøbelastende stoffer som en helt nødvendig bundbehandling på udvendigt træ, hvad der gør den samlede behandling knap så miljøvenlig.


---Plastalkyd, vandig alkyd eller alkyd-akrylmaling
Plast-alkydmaling er et relativt nyt produkt. Bindemidlet er en kombination af en plastdispersion (plastmaling) og en alkydolie-emulsion. Resultatet er et vandfortyndbart maleprodukt, der indeholder emulgeret olie med opløst alkyd. Alkyd er en syntetisk harpikslim, fremstillet af råolie.

Ved vandets fordampning er olien stadig flydende og kan trænge ind i overfladen af træ eller andet porøst underlag, hvorved god vedhæftning opnås. Alkydstoffernes klæbeevne vil forstærke vedhæftningen, og plastdispersionen vil tilføre malingen elasticitet og gode, ældningsbestandige egenskaber.

Imidlertid vil en del af vandet også være trængt ind i træet og dermed dels have lukket for oliens indtrængen, dels have fået træet til at udvide sig med en reduceret vedhæftning af malingsfilmen til følge.

Rent teknisk opfører plastalkydmaling og vandig alkydmaling sig som en normal plast- eller akrylmaling, dvs. med de samme uheldige fygtkemiske egenskaber. Derudover kræver en forskriftsmæssig behandling på udvendigt træ påførsel af to behandlinger med miljøskadelige svampebekæmpelsesmidler, uden der af den grund er dokumenteret nævneværdig lang levetid, hverken for selve malingen eller for det træ, den skal beskytte.

---Klar eller halvdækkende træbeskyttelse
De såkaldte træbeskyttelsesprodukter (tyndtflydende terpentin-petroleum-bejdser, tilsat svampebekæmpelsesmidler) er det andet ofte anvendte overfladebehandlingsprodukt til udvendigt træ, der ikke kan anbefales.

Den tynde bejdse dækker ikke tilstrækkeligt for sollysets nedbrydning af træet, og svampemidlerne er ikke virksomme i særlig lang tid. Resultatet er fremkomsten af kritiske soltørringsrevner i træoverfladen, hvor vand kan trænge ind i de ubeskyttede dele af veddet og starte et råd- eller svampeangreb.

---Heldækkende træbeskyttelse
De dækkende, vandige træbeskyttelsesprodukter er i praksis det samme som plast- eller akrylmalinger og opfører sig som disse. De dækkende, terpentinopløselige træbeskyttelser svarer i praksis til de arbejdsmiljøskadelige alkydoliemalinger fra 1950'erne og 60'erne.

---Rå eller kogt linolie
Rå eller kogt linolie kan ikke anvendes til overfladebehandling af udvendigt træ. Uden en dækkende maling udenpå linolien nedbrydes denne hurtigt af sollys og vand.

---Alkyd- eller alkydoliemaling
Alkydoliemaling består af syntetisk harpiks, såkaldt alkyd, opløst i mineralsk terpentin og tilført forskellige, tørrende olier. Det giver en hurtighærdende (2-5 timer), helt blank, vaskbar og slidstærk maling. Da det næsten faste stof alkyd kræver op til 30 % opløsningsmiddel (terpentin) for at blive strygbar, har der siden 1982 været indført strenge restriktioner på anvendelsen af alkydoliemaling i malerfaget..

I forhold til maling af udvendigt træ er udfasningen af denne maling ikke noget stort savn. Den giver en meget hård, stærk og damptæt malingsfilm, og - selv om bindingen til bunden ofte er udmærket på grund af oliestoffernes oxidation - har alkydoliemalingen en kedelig tendens til at skalle af, når træet skiftevis optager og afgiver fugt.

---Stenkulstjære
Den kulsorte stenkulstjære er et andet forbudt produkt, der har været meget anvendt på udvendigt træ, bl.a. på bindingsværk, bræddebeklædninger m.m., men som man faktisk ikke vil savne. Kultjæren trænger ikke ind i træet, men lukker tværtimod overfladen med en hård og stenagtig skal, der ofte medfører rådskader i træet, fordi vandet spærres inde."

Alt i alt skal du nok vælge en god linoliemaling. Du kan evt. lave den selv.


Mvh
ThomasB

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af ThomasB (den 25-04-2003).]
colormann
colormann
198 9200
Hej Mogens

Det blev sgu "desværre" alligevel til en religionskrig blandt fanatikere???
Jeg beklager meget at have startet denne krig. (men jeg vidste nu godt at den ville komme.)Hæ hæ hæ hæ hæ
Men hvad ThomasB faktisk ikke ved er at vi danskere løber rundt med 2 x campingspejle og hele tiden kigger i dem, for at se bagud og hele tiden står i stampe, for der sker ikke nogen "udvikling".
Men der er faktisk nogle mennesker her i Danmark der forsker i disse ting(at forske KAN betyde at forbedre visse ting.)
Nu om dage kan der faktisk fåes (på 3-4 år)
en træbeskyttelse som bliver kaldt for acryl/olie=vandig, hvor grundbasen er "modificeret linolie" hvor alle de dårlige egenskaber for linolien er pillet ud og det er ca. 80% ja 80%, det kan være gulning, tørretid, lagtykkelse, o.s.v. men hvor de resterende 20% er grundingrediensen i denne træbeskyttelse, så som poreudfyldende, fleksibilitet, åndbarhed, holdbarhed, o.s.v. men at dette produkt indeholder modifi. linolie kan du ikke læse nogen steder, da det er "forretningshemmeligheder" og grundet disse kan du ikke læse det på nogen varedeklaration.............
Nu kommer vi til noget helt andet og det er jo tiden og bekvemmeligheden, selv om jeg er farvehandler og har ca. 250 forskellige opskrifter på "gammeldags" kit, lim, og malingstyper, så bruger jeg dem ikke, for jeg har ikke tid til at bruge dem, og det er sgu da mere bekvemt og gå hen og hente en dåse på hylden, end og bruge 5-10 dage på at finde den personlige opskrift og farve på en maling.
Og ThomasB, jeg har alle Raadvads publikationer og læser i dem hverdag og bruger dem hver dag, men vi kan altså godt blive lidt for nostalgiske og gå for mange år tilbage i tiden.
De gode gamle dage var altså ikke så gode, som vi går og tror.

Colormann

PS.: Jeg er selv stor tilhænger af det alternative/linolie og gammeldags malings opskrifter, men nogen gange kan vi også gøre det for svært for os selv og omgivelserne.



Hej smile

Egentlig er jeg bedøvende ligeglad med hvad folk bruger af maling. Så ingen religionskrig herfra smile

Jeg har bare tidligere undersøgt hvilke MULIGHEDER der findes og vidregivet dem her på siden nu. Jeg har ikke sagt at din "nye" vidunder-80%linolie-maling var en dårlig maling, for det ved jeg intet om. Derimod har jeg oplyst om nogle af de træbeskyttelsesprodukter der findes - og deres uduelighed. Flere Gori produkter er jo efter hvad Raadvad og Skov & Naturstyrelsen siger, en møg dårlig maling/beskyttelse, da den er på terpentinbasis.


At folk går med 2 campingspejle, og kun kigger bagud, må altså stå for din egen regning. Jeg har kigget bagud og set at mange af de produkter der findes IKKE er gode nok til udendørs beskyttelse. Jeg kigger fremad og forsøger at finde et produkt der VIRKER - for det er alfa og omega. Der er sikkert massere af beskyttelse der virker.


Jeps, det er nogle mennesker der forsker i DK. Bl.a Raadvad og Skov & Naturstyrelsen.
De er kommet frem til at de ovennævnte produkter (mit forrige indlæg) IKKE egner sig til udendørs træbeskyttelse. Og hvad gør man så? Tjaa, man kunne f.eks bruge nogle at de gode gamle, gennemtestede produkter, som f.eks Linoliemaling. At du har et produkt der VIRKER er jo godt! Anbefal det til spørgeren - istedet for at komme med tommelfingerregler som ikke holder vand wink

Hvad hedder det produkt iøvrigt?

Jeg sagde ikke at man skal lave sin maling selv, men at det er en mulighed. Nogle mennesker elsker sådanne projekter - bare ikke du og jeg smile

At man bliver nostalgisk af Raadvad, synes jeg er liiidt for moderne at sige. De har en masse erfaringer, som man kan bruge. Mange af deres referencer er jo renovering af bevaringsværdige huse, men lad os endelig rive dem ned, så vi ikke bliver nostalgiske smile

Som sagt er jeg rivende ligeglad med hvilken maling folk bruger. Mal i endelig løs med plastikmaling wink

Klip fra Skov & Naturstyrelsen:

"
- - - Anbefalet overfladebehandling på udvendigt træ
- De malingstyper, der anbefales til udvendigt træ, er:

---Linoliemaling
Især til vinduer og døre, men også til høvlede facadebeklædninger samt indfatninger, vindskeder, dækbrædder, udvendige trapper, plankeværker m.v.

Linoliemaling er et helt igennem miljøvenligt malingsprodukt, der har god vedhæftning og holdbarhed samt en enkel og simpel vedligeholdelse. Det er en maling, der har været kendt og brugt på udvendigt træ i over 200 år, og som beviseligt har medvirket til at bevare utallige træemner, herunder vinduer og døre, i lige så lang tid. Det skyldes bl.a., at linoliemaling er diffusionsåben, relativ svag og nedbryder sig selv over lang tid. Linoliemaling kræver stor viden og øvelse at arbejde med, den skal stryges på i tynde lag, den hærder forholdsvist langsomt, og der skal ændres på oliepigmentindholdet i de forskellige lag.

På udvendigt træ vil linoliemaling ikke skalle af, men i stedet nedbrydes gradvist ved at tyndslides eller krakelere i et slangeskindsagtigt mønster.

Linoliemaling forveksles ofte med den terpentinholdige, syntetiske lakfarve, der i malerfaget går under navnet oliemaling eller alkydoliemaling. De to produkter har faktisk meget lidt med hinanden at gøre; de ligner ikke hinanden, de opfører sig slet ikke på samme måde og endelig: det er en katastrofe at blande terpentin i linoliemalingen.

---Trætjære - evt. pigmenteret trætjære (trætjærefarve)
Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse, bræddegavle, sommerhuse m.v.

Trætjære er også et meget gammelt produkt, der har bevist sin berettigelse i over 800 år. Trætjæren består af fyrretræets egne terpentin-, olie- og harpiksstoffer, udvundet af kerneveddet ved hjælp af varme. På den måde får ikke-kerneved og svækket kerneved tilført træets egne, naturlige immunforsvarsstoffer.

Farven er lysebrun og laserende (halvgennemsigtig). Noget trætjære er mørkere i farven pga. trækulsrester fra milebrændingen.
Efter mange lag bliver trætjæret træ meget smukt mørkebrunt - aldrig sort.
Trætjære forveksles ofte med den nu forbudte kulsorte stenkulstjære - se nedenfor om denne.

Trætjære er ikke et imprægneringsmiddel, men en overfladebehandling med indbyggede bekæmpelsesmidler fra træet selv.
Se Trætjære

---Svensk slamfarve, også kaldt Falu rödfärg eller rödfärg
Til uhøvlede facadebeklædninger på f.eks. lader, skure, udhuse m.v.

Svensk slamfarve har været kendt og brugt i over 200 år med et upåklageligt skudsmål i forhold til dens træbevarende effekt. Malingen fremstilles af kogt rugmel, hvori der blandes jernvitriol, som virker konserverende samt mug- og skimmelhindrende, plus pigmenter i den farve man ønsker sig - ofte den karakteristiske, svenskrøde nuance. Den relativt svage maling lukker aldrig vand og fugt inde i træet, den har en utrolig smuk, kalkagtig lysreflektion og ændrer ikke sin klare farve med tiden.

---Kasein- eller kasein-temperafarve
Til facadebeklædninger på beboelseshuse, udhuse, lader m.v. samt til opstregning af bindingsværk, til porte, plankeværker m.v.

Hvor svensk slamfarve som navnet siger primært repræsenterer en svensk tradition for bondemaling, er det danske modstykke de forskellige kaseinfarver, hvor bindemidlet er kærnemælk tilsat alkalier, hvorved der fås en meget stærk og hurtigt hærdende lim - såkaldt kasein-lim.

Rent praktisk har man fremstillet en almindelig hvidtekalk eller kalkfarve, der som bekendt er alkalisk / basisk, og blandet en vis mængde kærnemælk i. Derved fik man en vandfortyndbar maling, der kunne holde glimrende på udvendigt træ - f.eks. det fint opstregede fynske eller jyske bindingsværk, eller på porte, stalddøre, træbeklædninger m.v.

Blander man yderligere lidt linolie i kaseinfarven, får man en emulsionsfarve / kompositionsfarve, i malerfaget kaldet temperafarve (her en kasein-tempera), der står lidt blankere, stærkere og mere linoliemalingsagtig, men stadigvæk vandfortyndbar og uhyre billig.

Kaseinfarver eller kasein-temperafarver har en god vedhæftning, er diffusionsåbne, svage, simple at vedligeholde, og de holder meget længe, før genbehandling er nødvendig. Farverne mørkner ofte noget med tiden.

---Linolielakfarve
Til blanke døre, porte, evt. vinduer m.m.

Ved en linolielakfarve forstås en linoliemaling tilsat en naturharpikslak. Naturharpiksen gør olielakfarven helt blank efter 2-3 tynde lag med finslibning imellem. Der skal tilsættes sikkativer for at få en nogenlunde hurtig hærdning.

Olielakfarver er generelt ret diffusionstætte. På træ egner de sig derfor ikke til udendørs brug eller til vinduesmaling, men en godt regnoverdækket yderdør kan få en flot, blank overflade. Der skal altid lægges en god bundbehandling i form af en linoliemaling, inden olielakfarven påstryges.

Olielakfarver sælges færdigproduceret med MAL-koden 0-1 (uden organiske opløsningsmidler).

---Naturharpikslak eller tungolielak
Til blanke døre, porte, evt. vinduer.

Ønsker man en blank lakoverflade på en malet eller umalet yderdør, kan man benytte de gammelkendte materialer fra 1700-tallet, f.eks. en naturharpiksolielak, bestående af varmebehandlet naturharpiks, kogt linolie, sikkativer og en smule terpentin. Denne lak er relativ vanskelig at arbejde med og kræver mange, tynde lag med slibning imellem for at blive dækkende og blank. Med tiden gulner en naturharpiksolielak noget, men på en smuk måde.
MAL-koden er 0-1, uden terpentin, der da heller ikke er nødvendig.

Ved at benytte kinesisk træolie, såkaldt tungolie (fra tungtræets frugter) som bindemiddel sammen med kogt linolie og sikkativer fås en meget hurtighærdende, slidstærk og blank naturlak, der ydermere er relativ elastisk. Den kan derfor anvendes på både træ og jern indendørs og udendørs - sågar på træskibe og jernskibe.
MAL-koden er 00-1, idet tungolielak ikke skal tilsættes terpentin eller andre organiske opløsningsmidler.

---Hvidtekalk og kalkfarver
Til overkalkning af bindingsværk.

På Sjælland og Lolland-Falster er det gammel tradition at kalke bindingsværkshusene over stok og sten, dvs. i samme hvide kalkfarve på både de murede tavl og på bindingsværkstømmeret. Da hvidtekalkens kemiske binding ikke kan finde sted på træ, skal der mange lag kalk og en relativ ru bund til, før man opnår et holdbart resultat. Til gengæld har hvidtekalken en god, bevarende effekt på træ. Fugten kan hurtigt komme væk, og kalken er antiseptisk overfor mug, skimmel m.v."

Tjaaaa, det var så alt herfra smile

Mvh
ThomasB
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også