Køkkenbordsplade - skifte fra sæbe- til oliebehandling

Jeg har købt et hus med sæbebehandlede køkkenbordsplader. De er lige rigeligt sarte til et køkken synes jeg, så jeg har spurgt i mit lokale byggemarked om man kan skifte til oliebehandling - det skulle ikke være noget problem med flg fremgangsmåde:

(1) Vask bordpladen med (fortyndet) grundrens, for at få fedtrester af. Lad tørre.

(2) Vask bordpladen med en opløsning af 85% vand og 15% fortyndet 30% eddikesyre, for vaske sæben ud. Lad tørre.

(3) Slib med fint sandpapir.

(4) Pensl med olie og skrub det ned med en "Trip Trap skrubber" (ligner en grov svamp). Lad det sidde 15 min og tør resterende olie op. Vent 24 timer.

(5) Pensl med olie, lad det sidde 15 min og tør resterende olie op. Vent 24 timer.

(6) Gentag pkt 5.

Er der nogen har prøvet processen? Har I gode råd?

/Henrik
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Har du udført ovenstående? Hvis JA, hvordan er resultatet så blevet?

Jeg er selv i gang med at forvandle en vinduesplade i eg fra sæbe til olie, men efter trærens har den sandelig "rejst børster". Det sliber jeg selvfølgelig, men hvad når den så får olie? Rejser den så børster igen? - og sliber man så blot igen?

Mvh Fruen
Jeg har spurgt Lisbeth Strandbygaard fra Spekva (http://www.spekva.dk/), hun har flg kommentar:

> Det var da godt nok en lang smøre omkring hvad du skulle gøre for at få
> din bordplade tryllet frem til en oliebehandlet plade.
> Nej ser du, det nemmeste og bedste er, at du sliber pladen i bund med
> sandpapir, således at du får sæbebehandlingen af. Du kan godt regne med,
> at det både koster knofedt og tid, men slib pladen evt. med en
> rystepudser, og der skal du dog passe på med at køre rystepudseren i
> rolige træk, således at du ikke laver "huller" i pladen.
> Når pladen er pudset ned, ja så giver du pladen olie, og du skal nok
> regne med, at den skal have et par gange eller tre inden for den første
> uge.

/Henrik

Tjahhh - Lisbeth har vel både ret og alligevel ...

Den vejledning som der blev givet virker måske meget omstændelig, men den er ikke desto mindre korrekt.

- overfladen skal jo slibes ned - om det så sker med en Scotch-Brite (eller whatever de hedder) eller sandpapir og eventuel rystepudser, er måske ligegyldigt for Lisbeth, men for mig er det afgørende for strukturen af den færdige træflade: den grønne svamp vil lave en mere ujævn overflade (vil fremhæve træets årestruktur i relief), mens sandpapir/rystepudser giver en mere glat og jævn overflade. Begge dele har sin berettigelse, og valget er op til ejer/bruger - ikke andre (dog en kommentar: den slebne/glatte overflade efter sandpapir er nemmere at holde end den skurede).

- udvaskning med grundrens (eller for den sags skyld almindelig Ajax eller andet flydende rengøringsmiddel - hvorfor tror folk at "grundrens" er et eller andet specielt vidundermiddel?) er kun nødvendig hvis der ser ud til at være farveforskelle i overfladen som kan indikere at derer forskel træets sugeevne ... men jeg ville nu vaske det grundigt efter slibning/skuring under alle omstændigheder

- at oliebehandle en bordplade er måske banalt for nogle - det gør man vel bare?! OK, så gør det "bare" ... Personligt er jeg aldrig mindre "omstændelig" end den først omtalte instruktion,hvis jeg skal oliebehandle træ, og jeg skal gerne give en endnu mere analfikseret version af min førstegangsbehandling med olie:

1. træet afslibes og afvaskes
2. træet tørres i velventileret rum i mindst 1 døgn
3. træet grundes med koldpresset lindolie fortyndet med 30% vegetabilsk terpentin så der ligger en tynd hinde ovenpå træet
4. efter 15 min. borttørres den tynde hinde med klud eller køkkenrulle
5. træet får lov til at trække 1-2 timer
6. pkt. 3-5 gentages (ialt 2 gange med fortyndet olie)
7. træet indsmøres med koldpresset lindolie til der kan ses en jævn (jævn! - vær ekstra omhyggelig med meget sugende områder!) fedtet hinde på hele overfladen
8. efter 15 min. borttørres den tynde hinde med klud eller køkkenrulle
9. træet får lov at trække ½-1 times tid
10. 7&8 gentages

Noter: hvis processen afbrydes med mere end en time - f.eks. at man giver det to gange med fortyndet den første dag, og så vil give den de to gange med ufortyndet næste dag, så tørrer jeg træet over med ren vegetabilsk (bemærk det: vegetabilsk - ikke mineralsk) terpentin og lader det lige ose af ½ time før jeg kører på med olien.

Når pladen er behandlet på den måde, så har man en god basis for vedligehold. Og vedligehold betyder ikke at man skal igennem alt dette hver gang, - vedligehold er (afhængig af belastning, antal unger, alm. sløseri med opløsnings- og vaskemidler, etc.) normalt kun noget der skal ske en gang om måneden, og det består bare af 7+8.

(Hvis der på noget tidspunkt viser sig et fugtskjold på pladen (f.eks. efter et glas), så er det: afvaskning med sæbe/grundrens/Ajax og 2,3,4,5 + 7,8.)

OG: hvis der er nogen der synes at det virker lidt latterligt at bruge så megen tid på at "starte" et stykke oliebehandlet træ, så kan de jo overveje hvorfor man opfandt lakken i sin tid!

PS: for en sikkerheds skyld, så må jeg vel hellere lige pointere at ovennævnte kun gælder for en fyrretræ:
- mahogni ell. teak: ikke olie, bør stå rå eller i lak
- pseudo-mahogni (diverse brune terrassebrædder): som fyrretræ (jep, - jeg er inkonsistent, men ikke inkostinent ;-)
- bøg og birk: altid kun lakeret i våde områder som køkkenborde og badeværelser

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Det I har gang i er en mild form for ludbehandling af jeres vindueskarm og bordplade. Det kommer der absolut ikke noget godt resultat ud af når I ønsker at oliebehandle bagefter. Det er ren kemi, men træet er nu så basisk at olie går i forbindelse med træet (sæberester i træet) og begynder at danne sæbe - rigtig dårlig kombination.

Der er ikke andet at gøre en at slibe al det sæbebehandlede træ væk. En rigtig dårlig løsning, og efter min mening synd.

En god sæbebehandling er den stærkeste overflade man kan få på træ, så Henrik jeg forstå ikke hvorfor du synes det er sart. Har bordpladen fået nok sæbe til at begynde med?

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


Jeg ved ikke hvordan bordpladen er behandlet til at begynde med. Men jeg synes den er usædvanlig sart. Dels skal der ikke stå vand ret længe inden det trænger ned, dels skal man passe meget på med madolie-sprøjt, farvende grøntsager etc.

Vi sørger for jævnligt at give den sæbe (hvid-pigmenteret fra Trip Trap). Men er der andet vi kan gøre? Måske bruge en mere koncentreret blanding af sæbe og vand?

Nu er vi måske også "forvænte", fordi vi tidl har haft køkken med laminat-bordplader. Dem kan man næsten byde hvad som helst.

/Henrik
Kære Henrik

Det jeg ville gør, var at smøre bordpladen ind i en tyk grød af sæbespåner. Lad det trække ca. 15-30 min. Tørre pladen af igen. Gentag denne proces 3-4 gange hvor pladen for lov til at tørre ind i mellem behandlingerne, så er jeg sikker på at I vil opleve at pladen ikke længere er så sart.

Det passer jo med at der er et par fridage i farvandet, så held og lykke med forsøget.

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


undskyld at jeg svarer lidt sent, men, du ved: arbejd-arbejd!

ok, - din bordplade er altså bøg. Bøg er meget sart overfor fugtige omgivelser (det klarer sig f.eks. fint som køl (helt under vand), men rådner hurtigt som dæksplanker på et skib), så jeg bruger det aldrig selv i hverken køkkener eller badeværelser. Personligt ville jeg derfor vælge Høkerens løsningsforslag om at prøve at mætte den med en gang sæbespånsgrød, indtil jeg havde tid og penge til at skifte pladen ud.

Hvis du var glad for den melamin-plade du havde tidligere, hvorfor så ikke få en igen? ... det er en rigtig god løsning, og så kan man jo bruge nogle af de penge man sparer i forhold til en dyr ædeltræsplade på, at få f.eks. en flot nedsænket vask, og eventuelt pynte med lidt rustfri- eller forkromede kanter (jeg har f.eks. lavet løsninger med de kantprofiler i rustfri og krom til fliser, som bl.a. kan fås hos mosaikhjørnet i Glostrup ... det kræver dog lidt fiksfakserier at afslutte dem pænt, hvis man får synlige ender).

Eller hvad med at beholde pladen, lægge fliser på den og så smide en flot porcelænsvask i ?

Eller, - hvis du er nogenlunde god med en sav og en høvl - find en rest tynde gulvbrædder i f.eks. ege-plank, meerbau ell. lign. i Den Blå Avis, og så beklæd din bordplade med dem - der er lidt arbejde med at folde dem pænt om kanten (skal helst samles med smig i kant-støddet), men det kan sagtens lade sig gøre (du laver alt træet klart først, og så limer du det på den afslebne og rensede bordplade med en tyk gang kontaktlim).

Eller ... med andre ord: tænk alternativt! ;-)

imGray">eg, - en snert af kokos når en planke går gennem maskinen - spindelvævstynde kniplingespåner der krøller op gennem spunsen i min høvl - eg!
Tak for jeres råd - dejligt med så kompetent respons!

Jeg forsøger mig til en start med sæbespåne-grøden.

/Henrik
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis