Materiale til skillevæg mellem rum/badeværelse?

Hej,

Er ved at renovere en lejlighed og skal til at rep. en skillevæg mellem mit køkken og badeværelse. Den oprindelige sklillevæg er lavet af træplader, det minder lidt om mdfplade (eller hva det hedder) og så er der klinger på (som blir fjernet). Loftet skal hæves så jeg skal fortsætte skillevæggen op til det nye loft. Spørgsmålet er nu, bør jeg lave skillevæggen af et andet matriale end de træplader som fx gips eller lign og derefter vådrumsbehandle (hvis det er nødvendigt, udover brusekabinen) eller er det ok med træ. Skal lige siges at skillevæggen på badeværelses siden skal pudses med strukturspartel, så skal vel have gang i noget fliseklæb inden...

På forhånd tak!
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
De plader hedder cellotex (mener jeg) og er meget brandfarlige. Du kan enten fjerne dem eller sætte et lag gips udenpå. Det træskellet der sidder nu, er rigtigt godt at sætte gips på (hvis det er den gamle type med forskalningsbrædder).

Det er OK at væggen er lavet på et træskellet, hvis du bruger vådrumsgips i vådzoner.

Mvh Thomas
Når man laver en nyindretning af et badeværelse, mener jeg bestemt ikke man må have noget med træ i sin badeværelsesvæg iht. byggeforskrifterne.
Skelettet skal laves af stålregler og der skal 2 lag vådrumsgips på med efterfølgende vådrumssikring.
Der findes rigtig gode beskrivelser af denne behandling fra de firmaer, som leverer materialerne.
Jeg ville ikke turde omgå disse bestemmelser, da det vil være afsindigt dyrt at skulle gøre om f.eks. når den nye ejer en dag opdager manglerne. Eller tænk på erstatningssager, hvis der sker noget på naboens lejlighed!!!.
mvh
ktm, der ikke tør satse i sådanne sager :-)

Med venlig hilsen
ktm

 

Hmm...der er lidt delte meninger her...naboens vægge tager ikke skade, da det er en skillevæg i min lejlighed som ikke berører naboens vægge...det ville klart være det letteste at smække gips på det gamle skellet, men hvis det SKAL være lavet af jern, så må jeg jo gøre det sådan...??

Nogle som er helt ajour med dette spørgsmål...??
Hej igen.

I.flg SBI-anvisning 189 kan der både anvendes træ og stål i vådrum.

Prøv at lægge en 45x95 mm træregel og en 35x95 mm stålregel i vand i en uges tid... Stålet ruster, træet kan tørres igen.

Med stålreglar bliver væggen til gengæld snorlige.

Det er helt OK at anvende den gamle trævæg.

Mvh Thomas
Annonce
Hvis stålet eller træet kommer til at ligge i vand i væggen, vil jeg vove at påstå, at der er noget galt med vådrumsmembranen ;-)

/Jan
Cellutex er en ventende katastrofe i et badeværelse. Det suger fugt og holder på det. Da vi renoverede vores badeværelse kunne vi feje den nederste halve meter cellutex sammen med bundremmen sammen med en kost! Det var ren kompost. Vandskaden fortsatte ind i tre naborum.

På plus-siden giver det dog et interessant dyreliv: Bænkebidere, tusindben og skovsnegle. Men hvis man bare en gang har sat sig på en skovsnegl en tidlig morgen, så er man helt klart motiveret for at skifte beklædning.

En anden ting er at det er brandfarligt (med mindre at det er gennemblødt) så det må overhovedet ikke bruges i byggeri i dag. Ejendommen eller dine naboer kan kræve erstatning hvis der sker skader på ejendommen, i nærheden af dit badeværelse, også selv om det ikke er din skyld. F.eks. hvis din overbos vaskemaskine løber over og det render ned gennem din væg.

Man må gerne lave væggen med træskellet, men der skal 2 lag vådrums-gips på. Og derefter en vådrums-membran, og fliser til sidst. Fugen nede mod gulvet er nærmest en hel videnskab for sig selv.

Der er et lille hæfte fra boligministeriet der beskriver hvordan det skal laves, den kan lånes på biblioteket.

Green

Du kan sagtens bruge det gamle træskellet, UDEN problemer. Beklædning med 2 lag vådrumsgips og membran sikre at der ikke kommer fugt i træet.

Mette
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis