Usynlig samling af træplader

Hej

Jeg er ved at lave en slags skænk - en vandret bundplade, nogle lodrette "vægge" og en vandret topplade. Se vedhæftede (hvor det hele bare hurtigt er sat op - intet samlet eller savet til endnu):

samling.jpg

Det laves af 40 mm eg. Jeg har tænkt mig at lime/dyvle alle samlinger, så de bliver usynlige. MEN - i enderne, vil jeg gerne kunne spænde de vandrette plader sammen mod den lodrette "væg"

Jeg har tænkt på de der "snegle" man normalt samler IKEA-møbler med, som man netop bruger til at spænde hjørnesamlinger sammen med. Er dog ikke så pjattet med den løsning, da jeg ikke tror det er så let at få den snegl sat ind præcist, og ikke sikker på, at den kan spænde særlig godt...

Og jeg har overvejet i stedet at bore et hul hele vejen igennem den lodrette væg, for at gøre en gevindstand fast i toppladen og spænde til fra bunden. Det er i hvert fald noget der holder. Men hvordan får man en gevindstang til at sidde fast i toppladen (med maskingevind - er det sådan en dims her man bruger, og hvor køber man sådan en hvis man kun skal bruge 4 stk?)

Uanset hvad - er der en simpel måde?

Det må gerne være synligt fra indersiden, og fra bunden, men ovenfra og fra ydersiden må der ikke være noget synligt...

Håber på svar - der er måske et beslag/skruetype/... der lige klarer opgaven?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvorfor vil du spænde dem sammen??? Hvis du dyvler og limer dem sammen (brug evt. "kiks" i stedet for dyvler), bør det holde "til evig tid".

Har lige fået snedkereret 9 reoler i 30 mm bøg, der er samlet i smig med "kiks". Holder fint hængende på væggen fyldt med bøger

Mvh.

Jan R.
Pladen er åbenbart ikke helt plan. Den hviler på 4 lodrette "vægge" med ca. 1 m mellem hver (den er 3 m lang i alt). Toppladen hviler på de midterste "vægge", men i begge ender "gaber" den 3-5 mm.
Man kan ret let trykke den ned så den får kontakt med "væggen", men jeg er ikke sikker på at dyvler og lim kan holde det samme "til evig tid"? Eller?
Snildt..... du kan evt. bruge en PU lim, som er stærkere end alm. snedkerlim.

Mvh.

Jan R.
jamen, det lyder fortrineligt!!

PU lim - hvor får man det - hedder det noget mere end "PU"

Og er det VIRKELIG nok - jeg tænker, sådan nogle kræfter i træ er jo ret stærke, og hvis den hele tiden år efter år står og "prøver at bøje sig op"...

Men - jeg stoler på dig. Og får fat i noget PU lim, hvordan man så end får fat i det

PS: påtænker et bruge 12mm dyvler - nogle kommentarer til det? 5 dyvler pr samling, med ca. 10 cm imellem hver dyvel. (pladen er 60 cm dyb)
PU - Eller "Polyurethan" som det er en forkortelse for, skal nok holde de par pinde fast. Den skal naturligvis i pres når du limer, og når det er tørt, vil limen have skummet op omkring samlingerne - det er helt normalt, og kan slibes væk.

Det er rigtigt at en tyk plade kan mønstre endda pænt stærke kræfter (jeg har hørt om køkkenbordplader, der har skubbet skillevægge smile... så kan de lære at give den 5 mm luft i enderne! ) men det er primært i længderetningen den kan slå/trække lidt, og hvis du lader pladen akklimatisere sig til rummets temperatur/fugtighed i et par døgn, skal det nok gå. Stil gerne noget tungt på den, så enderne bliver holdt på plads.

Hvis den efterfølgende skal olieres, så husk at give både over og underside.

hilsen
Søren
Annonce
nu ved jeg ikke lige helt hvad den der PU lim er for noget.

Men ellers så har SIKA lavet en højtrykslim der kan holde noget med 250kg/m2 den har jeg brugt til at lime mine skillevægge fast på betongulvet med, og du kan simpelhen ikke skubbe den.


Det er en lim der virker.
12mm dyvler - nogle kommentarer til det?


Jeg vil overhovedet ikke have spor betænkeligheder ved at bruge dyvler frem for "fisk". Hellere 12 end 6mm. - Husk resultatet afhænger af din opspænding i tørretiden.

Mvh.
bodker

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis