Halogen igen

Nu har jeg efterhånden tromlet nettet igennem for alt hvad jeg kunne finde om halogen indbygningsspot - men jeg er stadig i tvivl om et par ting.

Jeg skal flytte ind i et helt nyt hus og vælger at sætte omkring 20 stk. 230v halogenspots op rundt omkring. Grunden til at det bliver 230v er, at mit Smarthouse er forsynet med lysdæmpning (og jeg tror ikke det kører 12v)

Elektrikeren skal have for meget for at lave det hele, så derfor vil jeg gerne udføre så meget som muligt selv og til sidst få en autoriseret ud og godkende og tilslutte det.

Jeg har på forhånd bedt elektrikeren om ikke at lave lampeudtag de pågældende steder men placere samledåser langs gangbroen på loftet.

Jeg har købt et antal plastdåser (eller brandkapper om man vil), der er helt lukkede, hvor der kan laves hul til kabler. Jeg forestiller mig at jeg ved hver installation lægger et installationskabel (1,5 mm2) fra gangbroen hen til den første brandkappe, monterer den første spot og fører ledningen helt inde fra spotten parallelforbundet ud af et andet hul videre til den næste brandkappe osv. (der skal maks være 4 spots ved hver installation).
Derefter forsegler jeg brandkappen med silicone eller tape, så dampspærren bliver indtakt.
Elektrikeren kan herefter komme og sætte kablet ind i samledåsen på gangbroen.

Det er vel det? Er det måden at gøre det på? Noget jeg ikke har tænkt på? Må jeg godt forsegle installationen ved hvert spot eller skal han kunne se at det er samlet rigtigt under brandkappen?

Jeg kunne selvfølgelig spørge elektrikeren, men han er typen der flår 1000-kronesedler op ad lommerne på mig inden jeg når at tælle dem...
Nu har jeg efterhånden tromlet nettet igennem for... Vis hele indlægget
17 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Zink brian: Jeg er udemærket klar over hvordan Ohms lov fungerer; min pointe er dog at 230V spots ikke giver den samme mængde lys som 12V spots af samme wattage. Dvs. du bliver nødt til at vælge en kraftigere pære ved 230V for at få samme mængde lys som ved en 12V spot - Ligesom Tp siger.

Nu kan jeg forstå at du lever af at sælge den slags; så burde du også ligge inde med en lux-måler. Så kunne vi jo nemt få afklaret denne problemstilling?

Jackpot: Det er et giftigt emne du tager hul på; ifølge sikkerhedsstyrelsen må privatpersoner ikke røre ved den faste installation, dog med et par enkelte undtagelser i forbindelse med udskiftning af materiel. Her gælder det så om at finde definitionen på "fast installation". Hvis du ringer til sikkerhedsstyrelsen kan de ikke give dig anden definition på det end at installationen er "nagelfast". Det er meget svævende og kan tolkes herfra og til langt ud i fremtiden... Jeg stillede dem da spørgsmålet hvor vidt en privatperson måtte lægge et kabel ind i en væg og derefter lukke væggen med kabelenderne strittende ud - dvs. det er ikke tilsluttet på nogen måde; blot lidt kobber og plastik inde i en væg. Svaret fra sikkerhedsstyrelsen var her at til trods for at jeg i grove træk har lavet et hul i væggen og sat en plastik rawlplug i væggen hvorefter jeg har skruet et kobbersøm i den, så tolker de førnævnte kabel som fast installation og en installatør må derfor IKKE godkende dette.

Det eneste der er lovligt for en privatperson mht. halogenlys er at købe et færdigt sæt med ledning, lamper og evt. trafo og sætte det op efter anvisningerne OG UDEN AT ÆNDRE PÅ KONSTRUKTIONEN!

Du kunne eventuelt skrive til sikkerhedsstyrelsen; de er flinke til at komme med svar - også til private; jeg tror ikke at du kan få dem til at fortælle dig hvad du skal gøre, men de kan uden tvivl fortælle dig hvad du må gøre.

Slutteligt kan jeg fortælle at det første de kommende el-installatører på Frederiksberg Tekniske Skole får at vide når emnet kommer til halogenlys, er at det skal man holde sig langt fra hvis man vil ende som en lykkelig installatør.
Jeg er enig i, at 12v halogenlys er anderledes 230v halogenlys. Hvis man tænker økonomisk kan der være en idé i at vælge 12v fordi man kan "nøjes" med en 20w 12v hvor man ellers ville have 35w 230v og næsten få samme mængde lys (sådan opleves det i hvert fald). Det giver alt andet lige mindre watt-forbrug.

Hvorfor ikke gøre det let for dig selv:
Du må gerne købe 12v samlesæt, sætte dem op og slutte dem til med dertilhørende ledninger. Transformatoren stiller du ved siden af din samledåse på gangbroen. Det eneste der så mangler er at forbinde transformatoren med samledåsen 220v - og det er vel det eneste du så ikke må gøre selv - eller hvad siger I andre?
Det er et giftigt emne du tager hul på

Det er derfor jeg bringer det op. Jeg har jo ikke gjort noget endnu - prøver som sagt blot at finde ud af hvad jeg kan gøre lovligt selv - og det lader mere og mere til at svaret er: "ikke særlig meget"

Du skriver:
Det eneste der er lovligt for en privatperson mht. halogenlys er at købe et færdigt sæt med ledning, lamper og evt. trafo og sætte det op efter anvisningerne OG UDEN AT ÆNDRE PÅ KONSTRUKTIONEN!

Kan løsningen for mig så være den som Søren hs nævner - at jeg køber x antal samlesæt, sætter det hele op og så får en elektriker til at sætte en 220v ledning mellem samledåserne og transfomatorerne? Det kan der vel ikke være problemer i?
Den løsning er der ikke noget i vejen med rent lovmæssigt; du bliver bare begrænset af de ledninger der følger med til sættene. Der er sjældent over 0,5 m imellem lamperne...

Hvis du er fast besluttet på at bruge halogenlys, så vent et par måneder og spar et par kroner op. Ring til et par elektrikere og bed dem om at give et tilbud på opsætning af dine halogenspots; spørg i den forbindelse hvad du evt selv skal lave for at fremskynde processen og køb materialerne på forhånd så du ikke skal betale de til tider svimlende avancer på den slags.
Zink brian: Hvis du kigger i et Osram lys-kilde katalog vil du se at en 50W 230V pære giver 800 Candela hvor en 50W 12V pære giver 1400 Candela; hvis de begge optager 50W må den energi der ikke bliver brugt til at afgive lys blive omsat til varmeenergi og en 230V spot vil derfor blive varmere end en 12V spot?
Annonce
Så slemt er det vel heller ikke; det varmer jo så dejligt i de kolde måneder :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis