Hej
Jeg er ved at lave gulv i et køkken og overvejer nu at tage en genvej jeg ikke er helt sikker på er god. Det vanskelige er at strøafstanden er stor (ca. 90 cm) og jeg derfor skal bruge 30 mm planker. Jeg har besluttet mig for et gulv i eg, ask eller bøg, da det er stærkt, men disse kan kun fås i 20 mm. Den rigtigste løsning er derfor at ligge regler mellem strøene og dermed halvere strøafstanden.
Dette virker bare meget besværligt (indskudsbrædder og ler skal fjernes og der skal lydisoleres igen) ligesom der bliver dobbelt så meget at rette af..
Jeg tænkte derfor på at snyde lidt og lime to lag træ sammen - altså først ligge et lag 15 mm krydsfiner og så oven på det lime et 20,5 mm plankegulv. Det giver et fint tykt gulv, der burde kunne holde.
Er der nogen der kan hjælpe mig om jeg er på vej ud på et vildspor?
På forhånd tak for hjælpen
Mvh
Lars
[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af Lars lejlighedsbygger (den 08-04-2003).]