Jeg er den lykkelige ejer af en Seat Cordoba 1,6 årg. 1996, som har virket upåklageligt de sidste mange år.
Men her i vinters begyndte min bremse advarselslampe at lyse... periodisk. Læste selvfølgelig min manual, hvor der stod, at der var for lidt bremsevæske i beholderen, hvorfor jeg naturligvis kontrollerede dette, luftede alle bremser ud, samtidig med, at jeg påfyldte nyt bremsevæske. Dette fik da også lampen til at slukke.... kortvarigt. Så begyndte den igen. Jeg kontrollerede alle bremser igen og skiftede skiver og bakker foran, samt bakker i tromlebremserne bagpå, som i øvrigt så flotte ud... Lampen lyser stadig.
Det skal dog lige nævnes, at når jeg starter bilen, tænder lampen kortvarigt for derefter at gå ud igen. Når jeg så sætter i gang med bilen, tænder lampen.
Jeg fik derfor den idé, at løfte bilen op på bukke, starte bilens motor hvorefter advarselslampen gik ud som den plejede. Jeg drejede nu bilens hjul rundt manuelt og fandt ud af, at det var når baghjulene drejede rundt, at lampen begynder at lyse. Tænkte at det var en sensor i baghjulene, men er kommet i tvivl, da det er fuldstændig ligegyldig om det er højre eller venstre baghjul jeg drejer, hvorefter advarselslampen tænder.
Er der andre der har haft ligendende problemer evt. med andre bilmærker? Kan lige nævnes, at Seat består af stort set VW dele. Nogle forslag til hvad jeg kan gøre for at afhjælpe problemet?