badeværelse i kælder...understøbe

Hej,
Jeg har netop hakket beton gulvet op i et af kælder rummene (10 m2) men henblik på at lave et badeværelse. Derefter har jeg gravet 35 cm lerjord op. Så nu har jeg plads til 30 cm isolering og ca 12 cm beton og klinker. Men det eksisterende fundament slutter ca 10 cm under færdigt gulv hvilket betyder at der ikke er fundament der hvor isoleringen skal være. Nu til mit spm: Skal jeg understøbe fundamentet til ned under isoleringsniveau? eller er det ok at der kun er fundament til ca 10 cm under færdigt gulv? På forhånd tak
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg står over for samme omgang: opbrydning og udgravning af kældergulv mhp. gulvvarme og derefter beton. Og på forhånd er det jo svært at se, hvor langt ned ens fundament går. Min største bekymring er den samme: at soklen slipper op, inden den ønskede dybde er nået - med deraf følgende angstvisioner om, at fundamentet sætter sig (eller det, der er værre), også pga. jordpresset på kælderydervæggen.

Også jeg kunne tænke mig et kvalificeret svar. Min egen tommelfingerfornuft siger mig nok desværre, at flamingo under sokkeldybden ikke er nok til at klare et sidepres fra ydermuren (hvis der er sådan et...), og at isolering under sokkeldybden derfor er en højst usikker konstruktion.

Men klogere og mere erfarne input efterlyses.
Jeg har netop haft besøg af en kloakmester, som jeg talte dræn med. Han sagde, at hvis man (både ude og inde) nåede ned til sokkelkanten, så kunne man bare grave videre "med anlæg", dvs. i en 45 graders vinkel væk fra soklen.

Ved ikke, om det holder - men det sagde han altså...
Jeg kan kun bekræfte, at der skal understøbes, og så lige tilføje, at man ikke skal understøbe mere end 1 meter af gangen.
Hvad var svaret fra ingeniøren? Hvor lang ned, skal der understøbes?

----------------------------
Hvis det ikke kan ryges, så er det ukrudt.
Annonce
Hej,

jeg går også og rumsterer med planer om at hakke mit kældergulv op, og har samme problem.

Jeg ved at en i min familie har fået udført sin kælder/gulvvarme som Kløjs' kloakmester beskrev. Det blev udført af et firma, som havde stor erfaring med den type opgaver. Dvs der blev gravet ned i en 45 graders vinkel til den nødvendige dybde. Ulempen ved den løsning er selvfølgelig en dårligere isoleringsevne på den yderste ½-1 meter ud mod kældervæggen - men man kan altså ikke understøbe mange meter for håndværkerlønning for de forøgede energiudgifter, denne løsning medfører.

Mvh Lyngbye
Hvis man ønsker at grave under sokkel "med anlæg" skal man være meget opmærksom på jordbundsforhold - graves der på denne måde i sand, vil det blot løbe væk under fundamentet - med sætningsskader til følge

Man skal bør også tænke på at lægges drænet dybere end underkant fundament - vil vandet, på sin vej til drænet, flytte materiale væk fra fundamentet (også selv om det ikke kan komme ind i selve drænet)

Med venlig hilsen

Fladder
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis