Blinde vinkler i sejlbåde

Hej alle med-sejlere.

Vi er lige vendt hjem fra vores første sejlerferie, 10 dage omkring Lolland og Det sydfynske Øhav.

En ting, der har slået os - vi forsøger at overholde princippet med at motor viger for sejl (har altid motoren kørende).

Ofte har vi mødt en sejlbåd, hvor sejlene har blokeret omkring 90 grader af bådførerens udsyn. Vi giver plads for vedkommende på dennes nuværende kurs, og så skifter sejlbåden pludselig kurs fuldstændig uantastet af, at vi så ligger lige i den nye kurs.

Der lyder som regel nogle eder og forbandelser, som er Kaptajn Haddoch værdig, når den slags sker, fordi vi føler, det er at udnytte sejlbådenes fortrinsret unødigt. Vi sejler selv i en gammel Albin 25 og kan ikke bare lige sådan hoppe 100m til siden, bare fordi en sejler vil forbi.

Så opfordringen må lyde: Sejlere og motorbåde - find en gylden middelvej, hvor vi alle kan være her. Og sejlere - hold udkig, også der hvor sejlene dækker udsynet fra styrepladsen. Vi andre kan jo heller ikke undskylde os med, at der lå et håndklæde over forruden.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
der er efter min mening ikke nogen gylden middelvej, for at kunne færdes sammen, skal reglerne overholdes, så alle ved hvad andre skal gøre i en situation, du skriver ikke hvorfra sejleren kom, og hvorfra vinden kom, det har betydning for sejlførende både. Man kan vise sine hensigter i god tid, så de andre ved hvad man har i sinde. Hvis du sejler med sejl og har motoren kørende skal du sætte et signal, som viser det, ellers tror andre jo at du er sejlførende, og har du styrbords halse og de andre bagbords, skal de jo vige for dig, hvilket måske er grunden til deres kursændring, der er andre regler end lige motor viger for sejl. Jeg har sejlet med sejl i mange år, og har aldrig haft problemer med at se andre. Måske skulle du lige kikke på de søvejsregler.

Et eksempel du kommer med sejl og vinden ind fra styrbord og motoren kørende småt, der kommer så en sejlbåd med vinden ind fra bagbord, og kurserne er således, at der er fare for kollision.
sejlbådens besætning ser ikke du har en motor i gang, og ved at de skal vige, og du skal holde din kurs ( og fart ), men hvad gør du du? , du ændrer din kurs, og hvad skal de så gøre ?. Hvis det skete på den måde er fejlen helt din. sorry

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Lynæs:

Jo, der er bestemt en gylden middelvej - eller almindeligt hensyntagen til hinanden.

Når vi for tredje gang har skiftet kurs for at undgå en sejlbåd, hvor vi ikke kan se nogen af de ombordværende og derfor må antage, at de heller ikke kan se os, og de så alligevel drejer lige mod os, kommer Haddock altså til orde.

Situationen er oplevet adskillige gange i ferien her, også hvor vi udelukkende er gået for motor.

Vi har sågar været tæt på at blive presset på grund i Skælskør Fjord og måtte bruge hornet for lige at gøre opmærksom på, at vi er her faktisk også og kan altså ikke sejle på morgenduggen.

Vi har stor respekt for sejlere som dig, der kender reglerne og det gode sømandsskab, indlægget er rettet mod dem, som mener at de - fordi de sejler for sejl - ejer alt vand i 1 sømils omkreds, og kan tillade sig hvad som helst. Det er heldigvis de færreste, men de findes.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

jeg er ganske uenig med dig i alt andet end at vise hensyn, men dit eget ukendskab til reglerne og din manglende erfaring, bringer dig i dumme situationer, det er faktisk sådan, at du ikke skal bruge dit horn for at få plads, du skal gi' plads til sejlere, og helst vise i god tid at det agter du at gøre. Du vil hen ad vejen forstå sejlernes måde at sejle på, finde ud af hvilken retning en krydsende sejlbåd vil ta' når den vender, ca. 90 gr. i forhold til kursen før vending, og lære at afpasse din kurs og fart efter det, specielt i fjorde kan der jo være snævert hvis nogen skal krydse sig frem. En sejlbåd har jo et felt på 60-100 gr. de ikke kan sejle i, så det hensyn der skal tages, skal i høj grad komme fra dig. Kik på reglerne, sejl efter dem, men vær på vagt ikke alle kender dem, man kan jo sejle ud uden at ha' set dem nogensinde. Lad Haddock blive i land, og følg med og lær, det er måden. Har du motoren gående sammen med sejl, skal DU for at overholde reglerne føre en sort trekant, ellers har du problemer, hvis du bli'r påsejlet, der er dog stort set ingen, der gør det. Og lige en ting til, hvis du ikke har vigepligt, skal du holde din kurs, det regner vi andre med, at du gør. Fare for kollision kan forudses lang tid før den kan ske. Hvis den anden båd bliver ved med at være i samme retning fra din båd i et stykke tid er der fare for kollision, ændrer retningen sig, er der ikke. Er der fare kan du sætte farten op/ned til der ikke er det mere, og holde din kurs, ser den anden båd at retningen til din båd ændres, vil de fortsætte deres sejlads, så afpas hellere din fart, frem for at flakke rundt på andre kurser, altså gør det nemt for andre at se, hvad du agter at gøre. Det bli'r sgu' snart et helt kursus

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg tror ikke vi bliver enige - vi bruger ikke hornet for at få plads, vi bruger det for ikke at blive vædret - og vi nægter altså at sejle vores båd på grund eller på anden måde at bringe den i fare.

Og vi er udmærket bekendt med reglerne - selvom vi ikke har haft 'familiebåd' så længe, har vi altså været på vandet før.

Skal vi indstille skyderiet og mødes over en kølig en dag? Så kan vi jo altid fortsætte vores meningsudveksling dér :o)

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

Citat fra albino

Jeg tror ikke vi bliver enige - vi bruger ikke hornet for at få plads, vi bruger det for ikke at blive vædret - og vi nægter altså at sejle vores båd på grund eller på anden måde at bringe den i fare.

Og vi er udmærket bekendt med reglerne - selvom vi ikke har haft 'familiebåd' så længe, har vi altså været på vandet før.

Skal vi indstille skyderiet og mødes over en kølig en dag? Så kan vi jo altid fortsætte vores meningsudveksling dér :o)
.

Jeg skyder da ikke efter dig, jeg forsøger at forklare, hvordan tingene virker, du siger du bruger hornet for ikke at blive vædret, hvilket betyder at du er et sted du ikke burde være, det vidner om mangel på kendskab til reglerne, jeg agter ikke at deltage i en meningsudveksling, blot konstatere at du mener dig berettiget til at sejle efter egne regler, og dermed gør det vanskeligere for alle andrerolleyes

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
nå Albino, jeg var måske lidt hård ved dig, men det er et problem, at mange sejler uden at kende reglerne, jeg er sikker på at du med din interresse for at sejle, vil sætte dig ind i reglerne, forsøge at agere efter dem, og få en masse gode oplevelser. Hvis vi siger at det du kalder hensyn, omdøbes til godt sømandsskab, og du selv efterlever det, forsøger at få der udbredt til din kontaktflade, er vi nået et stykke. Alle har pligt til at undgå kollision, også dem der ikke har aktuel vigepligt. Ved godt sømandsskab, forstår jeg at den der skal vige, viser i god tid, at det agter man at gøre, eller hvis man ikke skal, fortsætter på sin kurs, det er hvad andre regner med. Eller at man i snævre løb med krydsende sejlere, sejler således at de ikke generes. Man skal dog altid ha' i baghovedet at der er andre, som ikke kender reglerne. Normalt nærmer man sig jo hinanden med så lav fart, at der er masser af tid til at reagere. Der er mange sejlere, som fra kapsejladser har tillagt sig den utiltalende vane, at sejle tæt op ad andre, og føle sig lidt seje ( dårligt sømansskab ), og det er temmelig irriterende for andre, og det kræver lidt is i maven. Sejlere er som billister rethaveriske/idioter/flinke/hjælpsomme, men også i trafikken er der regler, som gør at vi kan færdes sammen. Et horn i en båd er et signalapparat, og trykker man et enkelt trut, betyder det at man drejer til styrbord osv., og ville af mig blive opfattet sådan, og mine reaktioner ville udspringe af den oplysning. Fortsat god sejlads, og lad Haddock blive hjemme.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Hej Lynæs.

Ja jeg gad ærligt talt ikke kommentere gårsdagens sidste indlæg om ringe erfaring m.v.

Men vi kan ikke være mere enige - og vi forsøger efter bedste evne at leve efter de regler, som er både skrevne og uskrevne - vi er begge af sømandsslægt og har færdedes på vandet i mange år. Netop begrebet 'Godt sømandsskab' er det helt essentielle for os - og det er når vi møder det dårlige, vi haler Haddock op af lommen wink.

Vil forresten lige indskyde at vi også har mødt mange motorbåde som opførte sig tåbeligt - bare lige for at bringe balance i regnskabet...

Så lad os ønske hinanden god vind og ren diesel.

Lars & Elizabeth, Bente II, Ishøj, XPE3524, MMSI 219015911

Led os ikke i fristelse... vi kan sagtens finde vej selv...

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis