Nu har jeg "surfe't nettet tyndt" og har ingen brugbar information fundet, så nu vil jeg prøve her, hvor det lader til at rigtig mange finder svar på det meste!
Jeg bor i en 100 år gammel ejendom, hvor jeg som en glad 5.sals beboer nu har "knopskudt" og dermed osse har lejlighed på 6.sal/det gamle loft.
I denne sammenhæng skal jeg så ha' etableret en trappe mellem de to etager, men det er ikke helt så lige til som jeg havde håbet, da placeringen af trappehullet kræver at jeg permanent fjerner en del af et spær som nu ligger i vejen, og samtidig skal jeg ha' lagt et nyt et lidt længere inde på gulvarealet, til erstatning af det førnævnte.
Jeg har forstået at når man fjerner en del af et bærende spær, skal de tilbage værende "ender" fastgøres på de to nabo spær, men hvordan gør man det?
Så skal der som sagt lægges et nyt spær, men jeg ikke kan komme helt ud til ydre væggene, som normalt skulle bærer det nye spær, pga. en nyopført tagterasse på den ene side og gennemgående fjernvarmerør bag en nyopført gipsvæg i den anden side. Spæret er vigtigt at få lagt, da det skal bære loftet nedenunder og understøtte de ny gulvplanker ovenpå, men hvordan skal det fastgøres så det ikke bare hviler på loftet?
Jeg ved at det er meget indviklet
, så jeg har vedhæftet et foto af det omtalte område, som jeg håber hjælper lidt på forståelsen. Jeg har med rød markeret den del af det spær som skal fjernes, med blå placeringen af det nye spær, og med gul et felt som illustrerer hvor trappehullet skal være.
Jeg håber meget på at der er nogen som kan hjælpe mig. :p