Først vil jeg lige være sikker på hvad du skal bruge skuret til?
Er det ren opbevaring af diverse, altså et koldt skur, eller er det et skur der skal varmes op og fx bruges til værksted?
Altså hvilken type gulv, og hvorvidt skuret skal isoleres?
Hvor skal skuret bygges på grunden, med str på knap 10 kvm sigter du på at undgå en egentlig bygge tilladelse. Men der er trods dette en del regler der skal overholdes. Det er regler du vil kunne finde i lokalplanen for dit område. Check på nettet.
Her efter vil jeg tegne nogle skitser der viser noget udseende incl vindues placering og sidebilleder med samme.
Søg gerne her på siden da diverse skure osv har været beskrevet en del gange.
Personligt vil jeg opbygge skuret i nogle reglar på 45x145 og isolere det med 150 mm isolering i glasuld. Indvendig beklædning i OSB plader og en klinkebeklædning udenpå. Husk vindpap og afstandslister.
Og jeg ville nok også støbe et fundament med isolering osv... Men det er jo dit valg
Taget kan være af forskellig type afhængig af hvad du har på huset.
For mig handler det nok mest om arkitektur og helheds indtryk.
Skuret kommer til at koste noget mere end de billigste samlesæt.. men de er også bygget i 16-19mm billigbrædt Til gengæld holder dit skur i mange mange år. Og det fortsætte med at se godt ud.
På med vanten....