Hej
Jeg vil gerne fortælle lidt om mit køkkenprojekt - mit første rigtige gør-det-selv (bortset fra isolering af vores tag, da det blev skiftet)...Det hele startede med, jeg ville fjerne køkkenskabe, jeg fandt overflødige, sandspartle væggene og dernæst male i en fed farve...men jeg var godt klar over, der nok kom nogle flere ting til...For at gøre en lang historie kort, har jeg nu fået pillet skabe ned, pillet masonitplader/strukturmaling ned, sandspartlet 50% af mine vægge - efter at have været igang med murerskeen indtil flere gange. Jeg har heller ikke prøvet at mure/pudse før, og hvis jeg skal sige det selv, er det blevet et rigtig flot resultat - men det har også taget lang tid (ialt ca. tre uger). Jeg er nu næsten ved sandspartlens vejs ende, og kan med stolthed i stemmen sige, at jeg ikke på noget tidspunkt er gået på kompromis med løsninger. Jeg er ikke håndværker til hverdag - det er min far, men han har ikke lavet en meter i vores køkken - han er til gengæld ræve stolt over, jeg har turdet gå i gang - og over at jeg nu kan det. En af de ting jeg er mest tilfreds med er, at jeg har muret en ventilation fast i væggen, og det ligner bare prof arbejde...Til alle jer der måtte grine af min historie - jeg er slet ikke til at pille ned:-). Held og lykke til andre der render rundt med lignende tanker.
Helle
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.