Det lyder som om du skal sætte dig ned sammen med en arkitekt eller ingeniør, og tegne og fortælle sammen med ham/hende, så begge forstår hvad det egentlig drejer sig om.
Der er utroligt mange løse ender i dit spørgsmål.
1 Bygger du ud i det blå, eller har underboen noget i forvejen.
2 Hvorfor bygger I ikke samtidig ? Det er molbo byggeri, at gøre overdelen færdig før det der skal være nedenunder.
3 Har I søgt byggetilladelse ? Det lader ikke til det, for så ville alle den slags spørgsmål være afklaret.
4 Er det ejer eller leje byggeri ? (hvordan er ansvarsforholdene ? )
Hvis vi forudsætter at tilbygning i stueetagen bygges først, skal konstruktionen "blot" have et tag hvor der er forberedt til terrassen ovenpå. Dvs der skal stikke stolper op gennem tagbelægning (f. eks. et paptag), og pappen er lagt op omkring stolperne og inddækket så de ikke tager skade. Stolperne kan være trykimpr.
Med det rigtige fald på taget ledes vandet derved ud over kanten og ned i tagrenden.
Terrassen bygges derefter på stolperne, f. eks. som en åben trækonstruktion hvor gangbrædderne ligger i nogle optagelige moduler i passende håndterbar størrelse (f.eks. 1x2m).
Hold 10-15 mm afstand mellem hver planke / brædt.
Derved kan man løfte flagerne op, og gøre rent på tagfladen nedenunder, for de ting der uvægerligt vil samle sig der: Legetøj, blade, teskeer, brødrester, musselort, solbriller, bikinidele, fuglereder m.m.
Men husk nu at få den byggetilladelse, og det kræver nogle tegninger.
Venlig hilsen