Hej,
jeg har begivet mig ud i et større projekt (som jeg dog betaler mig fra): Ud med de gamle stofledninger, ind med nye ledninger og en masse nye stikkontakter strøet rundt i rummene - det bliver /så/ lækkert!
Det eneste jeg skal gøre selv, er at kaste mørtel i riller og ved indmuringsdåser. Normalt til mindre reperationer, bruger jeg bare en sæk færdigblandet Maxit mørtel fra Silvan (0-2mm "pudsemørtel" eller 0-4mm "opmuringsmørtel" afhængigt af hvad jeg skal lave).
Nu er det jeg bliver i tvivl, om hvad der er smartest at bruge til en muret halvstensvæg, som bagefter gerne må være nogenlunde lige så stærk som før der kom riller i den?
Væggen skal fuldspartles bagefter, så mørtlen behøver ikke at fremstå helt glat - altså pga. kornstørrelsen, ikke mine evner :-)
Michael