Hej Jan
-Du kan jo heldigvis lave dine sålbænke præcis som du vil-
Drop hvad andre "tror de ved" og bevar huset i original stand.
Med hensyn til holdbarheden; Tænk på hvor længe de eksisterende har holdt.
Det er med sålbænke, som med så meget andet -Modefænomener-
Det 11 cm. lodretstillede er 70'er stil.
Dine passer som du selv nævner, til stilen på huset og de mindre vinduer.
Sidegevinst -Så er de også lidt lettere at lave-
Lige i tiden har jeg selv været ude for, at her mures et standerskifte 24 cm. lodret. Herpå lægges et stykke glasseret tegl.
M.h.t. holdbarheden; Jeg ser ingen større forskel. Mere end 90% af holdbarheden ligger i udførelsen af opgaven.
-Stenene skal mures i - ikke "bankes" på plads-
Fugerne skal komprimeres og glattes.
Fugtindtrængning er problemet ved sålbænke, -er det ikke lavet ordemtligt- viser frosten dig hurtigt hvor og hvorfor.
Dine sålbænke på 17 cm. er opmuret i -Trekvartere- trekvarte sten, helt præcis 16,8 cm.
Når nu murerhammeren "ikke lige kan lave dem", er her heldigvis hjælp at hente.
Vinkelsliber eller stenklipper. Klipperen kan lejes i et hvert velassorteret byggemarked.
Når du nu skal mure på fladen, kan det muligvis betale sig at håndplukke stenene i byggemarkedet. Mange har nemlig en, efter brændingen, naturlig fremkommen tværgående revne på midten -Dem skal du i videst mulig omfang undgå- Det gør det hele lidt lettere.
Held og lykke med opgaven.
Retro