Fugtig mørtel efter understrygning

Jeg har været i gang med at forsøge mig med understrygning, da mit tag trænger alvorligt - der er faktisk ikke understrygningsmørtel tilbage overhovedet.

Bare som et forsøg understrøg jeg et par kvadratmeter tag, og det gik sådan set meget fint. Nu en måneds tid efter, hvor mørtelen er gennemhærdet, kan jeg se, at når det har regnet kraftigt, som det har gjort de seneste dage, så optræder der mørke pletter på understrygningen. Som om den er blevet fugtig.

Mit spørgsmål er så, om jeg har gjort noget forkert, eller om det altid vil være sådan? Jeg kan jo desværre ikke rigtig sammenligne det med noget af den oprindelige understrygning.

Jeg har brugt almindelig opmuringsmørtel (den færdigblandede fra Maxit) tilsat en lille smule flisemørtel for at klæbe bedre.

Mvh Jan
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej igen Jan.
Det er ganske normalt, da dine tagsten var nye var de også fugtige på bagsiden når det havde regnet kraftigt, men med tiden samler der sig et lag fint støv i porene på teglen så tagstenen bliver helt tæt, det samme vil ske med dine fuger, så slap bare af, det eneste du nok har gjort forkert var at blande flisemørtel i, jeg spekulere på om det vil kunne holde til en god gang frost.
Grunden til at understrygningen falder af er at tagstenene bevæger sig en lille smule efter som det er varmt eller koldt (det gør alle faste matrialer) men din flisemørtel er meget hård så den vil bevæge sig mindre end alm. mørtel der i en tid vil kunne følge teglstenens bevægelse.

V.h Hånværkeren
Hej Håndværkeren,

Tak for svar. Jeg må bare tage mig sammen, og få skidtet til at hænge fast uden flisemørtel så. Der er også nogle kvadratmeter at øve sig på. Nu regner jeg ikke med at det skal holde i 70 år mere, men hvis jeg bare kan forlænge tagets levetid en håndfuld år, så er jeg glad. Der er rigeligt andet at hælde penge i lige nu...

Mvh Jan
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis