Jeg skal have skiftet min varmtvandsbeholder, som er en 40 år gammel, gennemtæret, vandret kappebeholder på 250 liter sluttet til mit centralvarmeanlæg.
Lidt hurtig søgen på nettet viser, at det tilsyneladende er væsentligt dyrere at købe en ny, tilsvarende beholder end en mere "moderne", lodret spiralvarmer (8000 for kappebeholderen på 250 liter og 4300 for en Vølund spiralvarmer på 200 liter).
Har kappebeholderen nogle fordele frem for den tilsyneladende mere udbredte type med spiral? - Er den fx mere holdbar?
Det ser også ud som om størrelsen er usædvanlig. Er spiralvarmere mere effektive, så man kan nøjes med en mindre beholder, eller er det fordi folk generelt sparer mere på vandet end i 1959, da vores beholder blev lavet?
Jeg går ud fra, at udskiftningsomkostningerne bliver højere, hvis jeg vælger en anden type end den eksisterende, men er der andet, jeg skal tage med i mine overvejelser?
Mvh
Thomas
Hvis bare alt GDS var som LEGO...