Hvilken varmtvandsbeholder skal jeg vælge?

Jeg skal have skiftet min varmtvandsbeholder, som er en 40 år gammel, gennemtæret, vandret kappebeholder på 250 liter sluttet til mit centralvarmeanlæg.

Lidt hurtig søgen på nettet viser, at det tilsyneladende er væsentligt dyrere at købe en ny, tilsvarende beholder end en mere "moderne", lodret spiralvarmer (8000 for kappebeholderen på 250 liter og 4300 for en Vølund spiralvarmer på 200 liter).

Har kappebeholderen nogle fordele frem for den tilsyneladende mere udbredte type med spiral? - Er den fx mere holdbar?

Det ser også ud som om størrelsen er usædvanlig. Er spiralvarmere mere effektive, så man kan nøjes med en mindre beholder, eller er det fordi folk generelt sparer mere på vandet end i 1959, da vores beholder blev lavet?

Jeg går ud fra, at udskiftningsomkostningerne bliver højere, hvis jeg vælger en anden type end den eksisterende, men er der andet, jeg skal tage med i mine overvejelser?

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Thomas

Har du brug for 200-250 l. Det er efter min mening er ret stor beholder.

Hilsen Per

Med venlig hilsen
Per M. Friis

Hej Per,

Det ved jeg jo ikke, og det er også et af mine tvivlspunkter - ud fra hvad jeg kan se ud fra udvalget af nye beholdere virker det jo som en stor krabat, men jeg vil omvendt heller ikke risikere at løbe tør for vand - bare en gang er efter min mening en gang for meget.

Mvh
Thomas
Vi er pt 3 personer i husstanden, men beholderen skal kunne "understøtte" 4. Vi tager vist relativt lange brusebade og har badekar i det ene af vores to badeværelser, som vi også bruger ind imellem.

Jeg vil meget gerne have gode råd angående størrelsen, og om størrelsesbehovet er ens for begge typer (jeg har læst et sted, at det effektive rumfang i en liggende beholder er lille, fordi der hurtigt bliver blandet koldt vand i det varme, når man tapper).


Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Er der virkelig ikke nogen kloge hoveder, der har forstand på varmtvandsbeholdere??

Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej.

Hvis i "kun" bruger badekarret sjældent, så er en 100 liter Metro alt stor nok, specielt hvis du monterer en luftblander mellem blandingsbatteri og håndbruseren, så vil du have en besparelse på ca. 50% af det varme vand til et bad.
Ps. Måske skulle du overveje at købe en kombivandvarmer?

------------------
Poul Erik

PE

Tak for det lynhurtige svar:-)

Jeg overvejer også en kombibeholder, så jeg kan slukke mit træpillefyr om sommeren, men lige nu er mit største spørgsmål, om jeg skal gå efter en simpel (og installationsmæssigt billig) udskiftning med en (dyr), vandret kappebeholder mage til den gamle, eller om jeg skal købe en væsentligt billigere spiralbeholder (Metro eller Vølund) og betale mere for installationen.

Hvis det bliver en spiralbeholder er jeg efterhånden kommet frem til, at den skal være på 150 liter (hellere lidt for stor end lidt for lille!).

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Annonce
Hej Thomas

Vælg en spiral kombibeholder på 280 ltr, hvis du ønsker solvarme på dit anlæg. Vi har sol, og den forsyner 100% varmtvandforbrug fra sidst april til sidst september. Jeg købte hos www.batec.dk og er på 3 år meget tilfreds. Jeg gik udfra at det var kombi med piller/sol du ville. Forhåbentlig ikke piller/elpatron til sommerbrug !
Hej Anders,

Jo, det er piller/el jeg overvejer, da jeg ikke har solanlæg og ikke har planer om at investere i det.

Mvh
Thomas

Hvis bare alt GDS var som LEGO...
Hej,
Hvis du er i tvivl, så lav en tappeprøve.
Du tager en spand- f.eks. 10 liter og et stopur og tænder for bruser og stopur samtidig. Hvis du har fyldt spanden efter 30 sekunder, yder din bruser altså 20 liter pr. minut!
Hvis du og familien ynder at bade umiddelbart efter hinanden, ganger du op med antallet af personer og .. vupti her er den første indikator af din ønskede beholder.
Eks.:
4 personer bader hver især 5 min. á 20 liter- ialt 80 liter á 40° varmt vand. Vandmængden ganges med temperaturdifferensen mellem koldt og varmt vand (hhv 10° og 40°) 30° og herved fremkommer energiindholdet udtrykt i kilokalorier. Herefter divideres med temperaturdifferensen mellem koldt vand og beholdertemperaturen, som sættes til 55°, hvorved der fremkommer et volumen på ca. 53 liter.
Da der blandes koldt vand i for at få det varme ud tillægges en faktor afhængig af konstruktionen- typisk + 20% og vi har nu 64 liter.
Dertil yderligere 20% for tilkalkning af hedeflader og kalkdannelser, som fylder i stedet for vand... nu 77 liter. Dertil lægges hvad du bruger ved håndvasken.
Glem alt køkkenet med mindre noget specielt taler herfor- det store forbrug sker i brusebadet.
Som du ser vil en 110 liter METRO eller Vølund være fin i dit tilfælde. Jeg er godt klar, at ingen mener at bruger 20 liter pr. minut, men prøv alligevel at måle forbruget, det giver dig et fornuftigt udgangspunkt for dine vurderinger. Husk: du betaler for at få vandet ind, for at få varmet det op og for at komme af med det igen, så hvis du reducerer en faktor, tager du faktisk noget af alle 3!!!
Om du skal vælge en kombi beholder- dvs. med el-varmelegeme afhænger jo meget af din pris på pillerne. Du kan se din el-pris direkte og forholder du din pillepris mod det lovede energiindhold, vil du kunne regne ud hvor LAV nyttevirkningen på dit pillefyr skal være før det betaler sig at slå over på el.
Ja, det var en lang smøre, men det holder ude i det virkelige liv!
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Mine naboer har efterhånden allesammen skiftet deres store klodsede varmtvandsbeholdere ud med noget der vist hedde noget i retning af en "gennemstrømsvarmer", vandet går så direkte ind i den og kommer ud igen og er blevet varmt på et øjeblik (tror nok det er sådan det er), de er alle utroligt glade for deres nye installation, og har nu fået mere luft i deres bryggers.

Håber du kan bruge dette til noget.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis