1. Forum
  2. Bolig
  3. Lav-Hus

VANDVARMER. ~:confused:~

Jeg er ved at kigge mig om efter en ny vandvarmer.
Vølund sælger et svensk produkt som jeg beslutter mig for.
Jeg handler på nettet og det er det biligste.

Jeg finder den svenske producent og opdager at jeg kan få yderligere 2 modeller af den varmer jeg skal ha´.
Én er kobberbelagt indvendigt, Den anden er af rustfrit stål.
Disse 2 modeller er ikke VA-godkendt i Danmark.

Hvad betyder det så ?
Hvilke konsekvenser har det for mig ?
Har det betydning når vi taler om forsikring ?

Jeg venter med spænning, jeg vil gerne snart i bad igen........ biggrin

[Dette indlæg er blevet ændret i forhold til det oprindelige, af MUFI (den 14-02-2003).]

VIDEN ER VEJEN TIL VISDOM.

10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jamen; det er meget let: Hvis du gerne vil i bad skal du købe en vandvarmer der er VA-godkendt! (Og den havde du jo egentlig allerede fundet, ikke sandt?) Det betyder at den er godkendt af ”Boligministeriets godkendelsesudvalg for vand- og afløbsmateriel” (og det skal den være).

------------------
Venligst

Thye
<p>Venligst<br /> <br /> <br /> Thye</p>
Hej MUFI,
VA- godkendelse af stumper, der bruges på brugsvand er et krav fra Boligministeriet og skal tilsikre, at fabrikanter laver produkter, der rent faktisk er anvendelige under danske forhold. Det er jo nemt nok, at lave en vandvarmer, men den skal være lavet af noget, der kan modstå korrosion og ikke afgiver stoffer, der er giftige eller mistænkt for at være det. Det kan være overfladebehandlingen eller pakningsmaterialet osv.
Samtidigt sikres det, at konstruktionen kan modstå de tryk, som installationer i DK arbejder under.
Det er set før, at forsikringsselskaber afviser erstatningskrav med henvisning til at installationen ikke er udført efter gældende normer og med godkendte materialer. Den seneste ( jeg har hørt) drejede sig om en GDS'er, der havde anvendt en forkert type hane til opvaskemaskinen. Slangen sprang af mens familien var på ferie, og der stod så 20 cm vand, da de kom hjem. Den kostede 400.000,- og blev afvist med henvisning til manglende godkendelse af hanen og fejlmontering af slangen. De spurgte ikke engang, hvem der havde lavet det!!!
Som udgangspunkt opfylder svenske beholdere heller ikke Arbejdstilsynets krav om lysningsstørrelse på koldtvandsrøret. Der er krav om, at vandvarmere under tryk, skal have et 3/4" eller 20 mm tilgangsrør for at kunne afblæse overtryk på sikker vis.
Hvis du vælger at købe produktet i Sverige skal du være opmærksom på følgende:
-Beholdere med kobber kræver, at dine varmtvandsrør ikke er lavet af galvaniserede rør. Kobber før den type rør skaber spændingskorrosion og kobberionerne vil nedbryde dine galvaniserede rør.
-Beholdere af rustfrit stål er ikke altid lykken i DK. Når man svejser i rustfrit, svækker man i princippet materialet i svejsesømmen og den bliver i visse tilfælde følsom overfor klorholdigt vand. I teorien er der tale om klormængder i en størrelsesorden, der gør det udrikkeligt, men praksis har ofte vist noget andet. Visse leverandører af denne type beholdere har styr på den proces, men så tales der ikke om billige beholdere- alene for der er også forskel på rustfrit stål!
-Beholdere af stål med emalje er i enhver henseende neutrale overfor vandets bestanddele. Deres akilleshæl er selvfølgelig, at emalje som udgangspunkt ikke er 'poretæt', hvilket også er årsagen til, at en emaljeret beholder skal udstyres med en anode af f.eks. magnesium eller aluminium. Hvis beholderen har et svagt punkt, nedbrydes anoden og lægger et lag af magnesiumhydroxid henover poren. Teoretisk set kan du så, ved at observere anodens tilstand, beskytte dine beholder løbende ved at udskifte anoden, når det er nødvendigt. Metro's anodekonstruktion muliggør at måle på anoden med et multimeter uden at skulle skille beholderen ad!
Tænk dig om... du vælger formentlig heller ikke et produkt, der ikke er godkendt når der tales el?

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Hej VVS'er

Nu er det ikke mig der skal vurdere indlæg og give karakter som en anden "skolemester" da jeg slet ikke har forudsætningerne, men spontant bliver man overrasket en gang imellem, og dette var dog et indlæg man blev klog på - så tak for et informativt flot indlæg.

Mvh. Jørgen

(PS. hvorfor er du dog ikke reg. bruger af siden?)
Med venlig hilsen

Jørgen
rolleyes

Jeg siger tak for det informative indlæg.

Dejligt at der er nogen der evner at forklare tingene så man kan fatte dem.
Det gør at det nu er ganske let for mig at tage den rette beslutning.

Når nu vi er ved det kunne jeg da godt tænke mig at VVS´eren kunne give en mere videnskabelig forklaring på hvad det helt konkret er denne Anode gør ? Jeg finder at det er underligt at en jernpind kan "ordne" min tank.

Tak for dit gode svar, VVS.

wink

VIDEN ER VEJEN TIL VISDOM.

Hej
Tak for roserne, jeg fortsætter efter bedste evne.
Som tidligere beskrevet er anodens funktion at ofre sig i forbindelse med beskyttelse af beholderen, deraf navnet offeranode!
Det man udnytter, er at metallerne indbyrdes har forskellige ladninger. Da f.eks. magnesium har en lavere ladning end stål vil der kunne vandre en strøm fra den ene til den anden, hvis der et ledende medie i mellem dem.(f.eks. vand). Hvis der er mulighed for en begyndende tæring i beholdersiden, nedbrydes anoden i stedet, fordi det elektrokemisk er ’nemmere’. I takt med at staven nedbrydes, nedsættes den beskyttelsesevne og den bør derfor udskiftes. Anoden afsætter en hinde i beholderen, som bl.a. dækker poren i emaljen.
Anodens størrelse er tilpasset det volumen, den er placeret i.
Efter min bedste overbevisning, skal man ikke udskifte anoder i flæng. Mig bekendt har de fleste fabrikanter af emaljerede beholdere 5 års garanti og hvis emaljen er dårlig, er beholderen tæret igennem inden da – anode eller ej! Derfor; kontroller anoden efter 4½ år og udskift om nødvendigt.
METRO har en konstruktion, der gør det muligt at måle sig frem til et resultat uden at tappe vand og skille ad! Man måler simpelthen den strøm, der vandrer gennem vandet mellem beholdervæg og anode (med et ganske almindeligt multimeter), og konstaterer dermed indirekte anodens tilstand. Underskrides en given grænse, er tværsnittet for lille og anoden bør skiftes.
For nogle år siden var der en leverandør af beholdere, der brillerede med at love 10 års garanti mod gennemtæring, hvis man vel at mærke udskiftede sin anode hvert andet år. Problemet var bare, at når man havde hul efter 8. år, så havde man faktisk allerede betalt en ny på regningerne til vvs – manden for udskiftning af anoder, men man skulle alligevel betale timer til ophængning af en ny beholder. Og havde man ikke gemt bonerne, så var det faktisk bare ærgerligt.
Nogen steder har vandet ganske vist meget lav ledningsevne f.eks. i Grønland og den har derfor ikke rigtig nogen funktion der!

Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Annonce
Vandets ledningsevne kan variere meget lokalt, altså hvor meget der tærres på en anode.

I byerne kommer vandet fra forskellige boringer og ofte leverer en (serie)boringer vand til et område og en anden til et andet.

Som sejler kander man jo også det at der er enorm forskel på hvor hurtigt man skal skifte tærrezink. Faktisk kan der være forskel mellem forskellige placeringer i den samme havn.

Venligst Njord
MVH Njord
Taler vi om det samme,
eller er du kommet ud på gyngende grund........... biggrin ~ biggrin ~ biggrin

VIDEN ER VEJEN TIL VISDOM.

Til VVS.

Kan du mon forklare, bare af interesse, hvorfor de ikke har samme problem på Grønland. Hvad er foskellen?

Mvh. JørgenE
Mvh. JørgenE
Til VVS'eren

Spørgsmål: Er det kun El-vandvarmere der har anode eller er det også fjernvarmeopvarmede vandvarmere der har anoder ?

Jeg har en 100L direkte Fj.v. Type FVU fra HS-Tarm med brugsvandscirk.
Umiddelbart er der ingen anode monteret på min vandvarmer.

M.v.h. Elektrikeren
Mht. vand i grønland og anode.... pas, jeg ved det ikke!

Mht. fjernvarmeunit FVU fra HS Tarm (BAXI), så er beholderen emaljeret og forsynet med magnesiumanode.
Kig efter en aluminiumslignende sekskant på flangerøret i bunden. Jeg tror ikke HS havde målbare anoder på FVU'en. Jeg er ikke klar over om de har det i dag!
Der er mig bekendt ikke krav om anode i emaljerede beholdere i DK, selvom det er velkendt, at emalje ikke er poretæt. Men det er et krav i Tyskland og da de fleste eksporterer deres produkter, er det nemmest at harmonisere sin produktionsforhold og utvivlsomt også et salgsargument på hjemmemarkedet.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis